HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836

DEN BAGVENDTE ETIQUETTE
Samfundsbladet 25. april 1835.



                 M
an veed, at nu, som før de Herskere paa Jorden
           Indbyrdes holde stærkt og stramt paa Rangens Orden.
           Ja, hvis i Støvet krones nogen Dyd, da vist
          
d.III,b.2,s.226              det denne er; og derfor den blier ei kronet hist.
           Man veed, at Fyrster leve godt som af Etiquette;
           Ja, at de glemme den ei selv i blodig Trætte;
           Men sætte: "Kjære Fætter" i saadant Manifest,
           hvor Bonden vilde skrive: "Hr. Fætter er et Bæst"
           Hvor galt at troe da Thronen under Rangens Stige
           at der er et Plateau, hvor alle ere lige.
           Nei der blandt Fyrsterne er evig Reverenz
           den Mægtigste blandt dem er deres Excellenz.1


           Men som mod hvad er her alt omvendt er i Helved:
           Saa Den, der trodser her, der meget ofte skjælved',
           Og Den, som præked', saa Haaret ende stod,
           blev en Tilhører der, og forepræket Bod;
           Ja den, som trælled' her sig frem til en Latiner
           (var det hans Endemaal?) som Smed dernede griner;
           Hvo klædte Bryst med Stjerner, fik sorte Vorter der --
           (At hvidt kan blive sort i Helved, seer Du her).
           Hvo Orthodox var her, der vorde vil en Kjætter,
           Fordi han Satan seer ei Folk paa Spide sætter;
           Men plager ellers dem, og dette var jo stik
           Imod hans Væsen før, hans svorne Dogmatik.



           Og hvo var Kjætter her bli'er der en Troforsvarer.
           Saaledes vexler om da Hiin, som nu erfarer,
           At Satan straffer med Satire, ei med Ild,
           Og Denne, som nu seer, der er et Helved til
           Kun Den, der her i Eet og Alt Character mangled',
           Som tænke-villie-løs igjennem Livet rangled',
           Hvis Liv var kun et Buk, hvis Sprog var "ja min Tro!"
           Forbli'er, hvor Alt omvexles stødt in statu quo.
           Forøvrigt Alt er tverts mod her, ja indtil Retten;
           Og, som da Alt er tverts, saa er og Etiquetten.
           Til sligt Extremum gaaer den parodiske Pasquil,
           Som Helved er paa Jord -- det jeg bevise vil.

d.III,b.2,s.227  

           Der foranstaltet var, dog vides ikke Grunden,
                      om det var for en Krig, som var heroppe vunden
           af det Partie, som Satan (thi Satan er en Drot,
           og Drotter holde sammen i broderligt Komplot)
           ja just af det Partie, som Satan holder med;
           hvad eller om paa Grund at nylig sluttet Fred,
           der fiirpartered' Folk, adsplitted' slagne Stater,
           men knyttet Broderbaand imellem Potentater;
           hvad heller om det var fordi at Helveds-Røg
           (Obscurationer) med fornyet Styrke føg
           fra eet Catheder vidt igjennem Landets Templer;
           hvad eller om fordi en næsgrøn Cannik stempler
           til evigen fordømt, med helligt Anathém,
           en alderstegen Viis for hans Philosophém. --
           Nok, ei jeg Grunden veed -- og Wexels veed ei heller
           at give Grund for hvad om Helved han fortæller --
           Men der i Helved var engang en Assemblée,
           en reen dogmatisk stor og skjøn Auto-da-fé.
           Der saaes, foruden Spid og Hjul og andre Sager
           der bør høiagtes som Moralens Hovedsager,
           foruden store Kar med Svovl og Harpix i
           samt andet brillant sacreust Fyrværkerie,
           en vældig Bagerovn, opsat af bare Knokler
           som gabende imod de blege Empedokler
           der sittrede omkring og saae med Rædsel paa,
           at den blev ildet op med Værker af Rousseau,
           at Treschows Bog og Alt hvad skrevet var af Campe,
           var fede Olie liig i denne Rædselslampe,
           saa stedse høiere den Helvedlue slog,
           endskjøndt der og iblandt indkastet blev en Bog,
           der løstes op til Vand i denne Prøvelue.
           Dog hvad forslog vel det? Man stedse meer maa grue,
           thi alle Gjæster skulde i Høitids-procession
           i Ovnen vandre; først dog Fyrsters Legion;
           saa Folk, som Noahs Huus før Dyr gik ind i Arken,
           sic dixit, sic decrevit Helvedesmonarken. --
           Nu heder Ovnen alt? Skal Processionen skee?
           Ha intonerer alt Orchesteret sit "Vee!"
          
d.III,b.2,s.228              Herfrem! Nei, Toget staaer. Hier hilft kein Mauel spitzen.
           Der Teufel schwingt sein Peitsch, geschwirren wee! vom Blitzen.
           Ihr. Majestæten fort! Den æres, æres bør.
           Den Rang skal gjælde nu, som gjældte stedse før.
           Nei! Ingen først vil gaae. Her frem. Alt Satan venter.
           Nei! Ingen først vil gaae. Man bruger Complimenter,
           Nu? Ingen først vil gaae? Det er da Grunden til,
           at Toget standsed', til at slukned blev den Ild,
           som Satan med saastor en Gavmildhed forøder?
           Dog vindes lidet ved at blive stegt paa Gløder.
           "Hvad vente I da paa? i Djævlens Skind og Been!"
           Saa hylte Djævles Chor
                             En Keiser var ei seen
           at svare med et Suk: "vi vente blot paa Paven.
           Han hisset var vort Lys. Han være det i Graven!
           Han bør at vandre først; thi, som Enhver nok veed,
           saa er det gammel Vane hos hans Hellighed."
           "Jeg mine Pligter veed -- alvorlig svared' Paven --
           Mon jeg for anden Ting vel bærer Hyrdestaven,
           end for at drive frem min Hjord -- hvor klar en Sag
           er dette altsaa ei, at jeg maa vandre bag?"
           Nu var for Cæsar da ei anden Udvei aaben,
           end bukke for den Drot, som stod ham næst i Hoben.
           Indbyrdes Kongerne trods deres Vældes-tegn,
           som ere daglig Dragt i Scenens sære Egn,
           gjør Buk fra vældigste til allermindste Drot.
           (hvem denne er veed vor Statisticus fuldgodt.)
           For Churfyrst bukker han og for en Fyrste denne.
           Først langt om længe tog de Reverenzer Ende
           ved Store-Tydsklands allermindste Potentat,
           ved Statsministre nok, men derfor ingen Stat.
           -- Han vilde undslaae sig med alskens Argumenter,
           som han, beskedent nok, af egen Lavhed henter;
           men ingen stod sig mod de facta: at han tidt
           hist havde decreteret: Sort skal være Hvidt:
           at selvopfundne Ordner man havde seet ham slænge
           imellem alskens Pak ifleng som Regnepenge:
           at hver en liden Tyv i Galgen flux han drog,
          
d.III,b.2,s.229              mens Millioner Falskmynt selv hans Høihed slog:
           at største Skurk i hele Trælleflokken han
           bestaltet havde til at krænke ærlig Mand:
           at han med høie Haand, ophøiet over Loven
           vel Flere slog ihjel end Robin Hood i Skoven:
           at han en Trælleflok lod male guul og grøn,
           og kaldt
[e]
den Arme'n, som skulde døe for Løn,
           udøve uden Tanker flux de Skurkestreger,
           som faldt hans Høihed ind, ha fluxens, naar han peger:
           at han Maitresser holdt hvormed han gjorde Grever:
           at han en Ægtesøn opdrog, saa at han lever
           paa samme ædle Viis sin Levetid som han,
           saa Verden mumler: her er Sønnen Roboam:
           at han af megen Mad og Ørkesløshed døde
           -- kort: at hans Høihed nød som andre Fyrster nøde
           -- kort: at han øvede fuld Souverainitet
           og var en Majestæt, skjøndt mindste Majestæt,
           fordi han til i sligt at experimentere
           ei havde saadant Raad som andre Brødre flere
           og for hans lille Trop med Million-armee
           -- Den Fyrste (En af Reuss) trods alle disse facta
           vil -- "Hui!" -- da Satan skreg -- sunt tempora peracta
           jam sat et super sat! Carnaillie vil Du fort!
           Du veed dog, at der er ei Broderskab i Kort.
           Og Spillet her er sidste Spil i Spillet, som
           begyndte mellem os, da du paa Thronen kom.
           I Djevelskab I hisset tidt mig gjorde Beter
           trods Makker jers, som hjalp meensvorne Ste Peter.
           Nu trumfer selv jeg ud, nu stryger Jeg til mig.
           -- Fort ind! skjøndt ligegodt hvo først skal stege sig;
           thi alle I tilhobe er' Slyngler ligestore."


                 Nok mindste Fyrste fik det Lod at vandre fore.
           Men saasom nu den Ovn var bleven næsten kold,
           fik Alle sande hvad var spaaet at hiint Trold:
           at (som en Følge af den eviglange Trætte,
           der paa et Sted, hvor man kun Parodier møder,
           gjen var en Følge af perverse Etiquette)
           der vindes lidet ved at blive stegt paa Gløder. --

1  tilbakeI en Anm. sagt:
      Jeg skriver paa et Sted
      hvor man af større Navn ei synderligen veed. --
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE