HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836

OM "NORGES DÆMRING".

(Indsendt.)

Morgenbladet 29. nov. 1834.

   Student Welhavens saakaldte polemiske Digt "Norges Dæm-
ring" har været falholdt for 4 ß, 60 ß og 1 Spd. -- Priser,
som alle ere overdrevne for et Arbeide, der visselig er under
enhver Penges Værd. Saa maa man vurdere et Arbeide, der
kun i Formen og i de overalt synlige Spoer af møisom Filen
og Anstrengelse skiller sig fra en løs Masse prosaiske Grov-
heder; og det kan langtfra forhøje Vurderingen, at man veed,
at Forfatteren har anspændt sig i et Par Aar for at frembringe
en Slump Sonnetter, der Intet besidde af hvad der characteri-
serer et Digt, saalænge en gjennemgribende Idee, udført med
Holdning og Opfindelse, Tankerigdom og Sandhed, Udstrømmen
af Indbildningskraftens Aabenbarelser, Ynde eller Høihed, Ild
og Liv i Behandlingen ere nødvendige dertil. Men lad nu det
være: -- Forfatteren har ingensinde i sine forhen trykte Smaa-
d.III,b.2,s.196   stykker givet Anledning til at vente noget i poetisk Henseende,
eller til at udtyde saaledes hans pralende Erklæring til det
norske og danske Publicum, at han nok snart skulde finde
Anledning til at vise sin Perfectibilitet.
   Gud naade os! Parturiunt montes, nascitur ridiculus mus. --
Indsenderen gjettede derimod paa, at "Perfectibiliteten" vilde
vise sig i en antagelig Satire. Men ogsaa som blot Satire be-
tragtet, maa hans Arbeide kjendes under alt Værd. Thi ogsaa
til Satiren har man bekjendte Fordringer, hvorfra den ikke
løskjøber sig ved, som den welhavenske, at udpensle Triviali-
teter, slippe Skjældsord ind, der tage sig ud som Peberkorn
i Vand, recapitulere ældgamle Skoser over provincielle, virke-
lige eller fingerte, Svagheder eller Mangler, bebreide saaledes
Thrønderne Praleri, Bergenserne1 eensidig Handelsaand, Chri-
stiansand Fattigdom, udflikke velbekjendte Fabler og ved andre
deslige deels Uforskammethedens Forargeligheder deels den
aandige Magtesløsheds Usselheder.

   Man har her sandeligen det Hele. Og man skulde have det
hoslagt med Citater, om Saadant kunde skee uden at fornærme
Enkelte eller Communer eller endog Nationen og Meget af det
den agter helligt, og som er udadleligt, over hvilket Alt For-
fatteren har udtømt sin urene Aare. Værre for ham, end Skam-
men af en saa jammerlig Debut, maa da den Uvillie være, som
han har paadraget sig og fortjener for sine Uforskammetheder,
der ikke engang har Vid at undskylde sig med; og netop den
rundelige Afsætning, hvorom de sidste Falbydere ymte, maa
sætte Grændsen for flere Udskejelser af et hensynsløst Sind og
af en dagligdags Aand, der morer høit et Par Sløvpander med
at lege en Lamartine en detail. --

1  tilbake Gammelt Ordsprog siger: Elendig Fugl, som tilsmudser sit eget Rede.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE