|
|
| d.III,b.2,s.162 |
[ENKELTHETER AV PROCESSEN MED PRAEM]
Statsborgeren 3. Aug. 1834.
S. T. Statsborgerens Redaction!
Da Undertegnede gjentagende er bleven opfordret af Redac-
tionen til at meddele Enkeltheder af Sagen med Procurator
Praëm, anlagt af Denne i Vaaren 1831 paa Grund af formeent-
lig Injurie i Undertegnedes Udtryk om ham i et Morgenblad:
"Forbryder mod Stat og Menneskehed", begge Parter hidtil
beneficeret, og nu for Stiftsoverretten verserende, efterat have
7de April d. A. ved Sættedommeren Procurator Nilson faaet
det Udfald, at det koster netto 300 Spd. at bruge slige Ord
om Proc. Praëm: saa tillader jeg mig at gjenmelde, at jeg vel
erindrer, ved Sagens Begyndelse at have givet et Løfte om
deslige Meddelelser; men at jeg ikke har troet dets Opfyldelse
bunden til nogen vis Tid, hvorfor jeg ogsaa først efter dens
Slutning tilthinge afgav min første til dette Blad, efterat en
lignende i Morgenbladet havde fundet Plads. Er imidlertid
Redactionens Beretning sand, at han endnu har sporet Inter-
esse for denne langvarige og over al Maade ubehagelige Sag,
samt faaet Anmodninger fra og paa forskjellige Steder om at
see Enkeltheder meddeelte, idet Sagen selv maatte være for
vidtløftig at meddele i nogen Heelhed: saa skal jeg ikke være
uvillig til at udtage deslige og meddele Redactionen samme,
saameget før som jeg har det Begreb om Sagen, at den virkelig
føres for Mange, at den føres til et Exempel, og for Retfær-
dighedens og Menneskelighedens Skyld. Dette Objective og
Almindelige ved den maa det være, som anbefaler den til at
gjøres regnskabsviis mere bekjendt end Sed. er med andre
Sager. Desuden troer jeg ikke, at noget andet Blad end St.'s
staaer mig aabent, da Morgenbladet (ligesom et Stof overmættes
med en Syre) maa antages at have i foregaaende Efterretninger
modtaget nok for sig af dette Slags. Nedenfor skal jeg ogsaa
anføre et Motiv, hvorfor jeg nu gaaer ind paa Redaktionens
Anmodning.
Det i Morgenbladet Indtagne paabeviste, uagtet Praëms
sednere Korrekturforsøg, unegtelig Denne en Forbrydelse, som
mod Private (hans Parter), saa dog særligen mod Staten eller
|
| d.III,b.2,s.163 |
det Offentlige. Intet skal kunne tilsløre dette. Paa Sager af
denne Art, som ved Undersøgelser af Praëms Embedsfærd,
ere fremkomne for Dagens Lys, lider vel Hovedsagen ingen
Mangel -- hvorom jeg herneden og sednere kan overtyde: --
men, oprigtigen tilstaaet, simplere Udsugelser og Ubilligheder
gjorde, om end mindre juridisk vægtige, et heftigere Indtryk
paa mine Følelser end hine Ulovligheder. Jeg bekymrede mig
mindre om Lovløsheden, og hvad det Offentlige kunde lide,
end om Haardheden og hvad Mennesker lede. Hans overvættes
ublue Fordringer og deriblandt Procenteringer (hvorom hans
engangværende Principal Sorenskriver Borchsenius har erklæret
sig uvidende og dermed utilfreds) oprørte min Følelse end f. Ex.
den ham paabeviste Aagren, forsaavidt denne ikke gik udover
fattige Folk, som dog desværre næsten stedse har været Til-
fældet. For at anføre Exempler paa den Adfærd af Praëm som
forekom mig at være ubillig, haard og udsugende, og som havde
slig Indflydelse paa mit Sind og Mening om ham i det Hele,
hidsættes:
"Af Praëms eget Bilag 36 sees, at han ved Auktion hos Ole
Brustad (en udarmet syg Mand med 7 Børn) paastod sig for-
lods 6 Spd.
Af P's Bil. 37: "I Inkassationssalar reserverer og betinger
jeg mig 8 pCt."
Af P's Bil. 30, at han ved sin Kontorbetjent for møde 1/4 Miil
borte tog 8 Spd.
For Forliget mellem Ole Kinn og Hans Aalborg (begge ud-
armede Mænd), Bil. 23, toges 15 Spd. af den ene og 6 af den
anden Part.
Af P's. Bil. 2, at han tog 5 Spd. for Møde 1/4 Miil borte
ved Fuldmægtig Hr. Erik Fossum.1 Og af Bil. 3: 8 Spd. for
Møde, i Konditionerne 10 pCt., 4 pCt. til Inkass., og Godtgjø-
relse for Skyds.
|
| d.III,b.2,s.164 |
For Møde ved Exekution paa Kringler efter Regning af 1ste
Febr. 1830 taget 10 Spd. (Hvilket maa støde, da Fogdens ind-
skrænker sig til 2 Spd. 36 ß).
For Sagførerforretninger førte P. Ole G. Kneppe til Debet
50 Spd., hvorfor Sikkerhed toges i Vilkaaret og i de i Sønnens
Jordvei staaende 100 Spd. Otte Dage efter Tiden afholdtes
Exekution derfor. Ved Auktionen 11te Febr. 1829 findes anført
121/
2 pCt. Omkostninger til Praëm paa 3 Maaneders Dag, 6 pCt.
Inkassationssalar, 6 Spd. Møde. Slog til sig der 2 voxne Kjør
for 9 Spd. 3 Mrk. og det for 3 Aar til 150 Spd. (altid for knapt)
taxerede Føderaad for 27 Spd. 36 ß, 20 Spd. og 10 Spd.
2 -- 12 ß. Summerne respektive hver for sit Aar. Herved maa
dog ei forglemmes, at P. eftergav Ole 6 Spd. for Exekutions-
møde, laante Konen Kjørene, og tilbød Ole at fremskaffe en
anden Kjøber. Men heller ikke bør man glemme at modsætte
disse Poster, at "Coupet" var gjort; at Skræk staaer af P. saa
vanskelig Nogen, især af dem, der vaande sig i hans Kløer,
tør gaae ind i hans Bud; og, at han selv kunde ellers have
budt mere, om han havde meent det oprigtigt med sit Tilbud.
Exekutionsforretningen vækker ogsaa Tvivl herom, da Manden
deri findes at have protesterende paaberaabt sig P.'s Løfte at
modtage terminviis Betaling, uden, som nu skete, at tage Udlæg
for Totalbeløbet.
Ligesaa maa bemærkes, at dette som de andre Træk, hvor
P.'s Bilag ere citerede, er hentet netop fra de af hans egne
Dokumenter, der skulde figurere som Beviser for hans Skaan-
somhed og øvrige gode Fremfærd. Imellem disse har han ogsaa
fremlagt Attest fra Fogden, hvori dog findes:
At Han hos Guldbrand Tønsager -- en alt da udarmet, senere
afdød Mand, som ligeledes har klaget over P. -- paa een og
samme Dag afholdt to Exekutioner. Familien var alt da næsten
ganske medtagen. Enken har siden med en Flok nøgne Børn
trukket om i Bygden, vel understøttet af Fattigvæsenet, som
alene i dette Præstegjeld, naar Børn medregnes, vel har havt
og tildeels har Byrden af en Snees Mennesker, som siges at
paastaae sig hovedsagelig ved Praëm udarmede. G. Tønsagers
Klage til Kongen indeholdt ellers saadanne Gravamina, at den
forvoldte ham en Injurieproces, men hvilke dog Domspræmis-
|
| d.III,b.2,s.165 |
serne, i Udtryk Praëm hidtil har ladet upaaankede, endskjøndt
de sige ikke stort mindre end jeg har sagt, erklærer for ikke
løgnagtige. Til denne usvækkede Dom, om hvilken jeg for nær-
værende Sag var vidende, har jeg naturligvis ogsaa havt at
støtte mit Omdømme om Praëm samt Forsvaret derfor.
Et fremlagt Forlig samt Vidnerne Christen Nilsen Rødshi
og Nils Nilsen Dokken godtgjør, at Praëm for at laane den
Ene af disse Brødre 40 Spd., han skyldte den Anden, tog paa
6 Maaneders Dag Forlig paa 50 Spd. Dette har jeg hørt sige
skal netop være Aagrernes Maneer. P. søger at cachere dette
uomtvistelige Lovb
[r]ud ved at fortælle, at han har havt Forret-
ninger for En af Brødrene.
Af de mangfoldige Beviser for at have taget sig overdreven
betalt, vil jeg alene hertil anføre:
Bil. 56 viser, at Praëm reserverte sig forlods af Auktions-
beløbet hos Chr. Finstad 8 Spd. for Møde (1/2 Miil Skydsvei,
1/8 ellers) og 8 pCt. Inkassationssalar. Omkostningerne vare
forøvrigt 12 pCt. Praëm erklærer selv naivt i Anh til dette
Bilag: "naar jeg befatter mig med Inkassationer, da gjør jeg
det ikke under 8 pCt." Ellers viser det følgende Bil., at den
Tid har været, da P. tog imod 2 pCt., naar en forstandigere
Vedkommende ei vilde indrømme ham mere. Man burde troe,
at P. for saa god Betaling dog opfyldte sine Pligter ved Auk-
tionen, men Auktionarens Paategning erklærer "at Hr. P. i Utide
forlod den."
Bilag, hvis No. ei vides, vise, at P.'s Pengekrav ved Dom ere
underkjendte fra nogle og 30 til omtrent eller under det Halve.
Ligesaa, at Han for tre Møder 3 Mile borte med fri Skyds tog
for det første 50 Spd. og for hver af de andre 25 Spd.
Bil. 62 godtgjør, at P. for Møde 1/2 Fjerding borte ved Exeku-
tionsforretning hos en udarmet Mand har taget 10 Spd.
74 Vidne prover, at Praëm overtalte det til at gjenlevere
en Qvittering, men dog exeqverte og bortsolgte for Beløbet,
efterat have sønderrevet Qvitteringen, og fragaaet, paa Opfor-
dring, at gjøre Rigtighed derfor.
I Forhør 22de Juli f. A. bevidner edfæstede Lars Dønnuus,
at Praëm for nogle Maaneders Henstand tog af Vidnet 30 Spd.
og af Modparten 50 Spd. Herved maa bemærkes at Akten
|
| d.III,b.2,s.166 |
godtgjør P.'s Anstrengelser forat faae Qvæstionen dette betræf-
fende sløifet, hvorimellem ogsaa Anbud af Eed, om Aagersig-
telse skulde intenderes.
Sligt Anbud kunde ikke gjøres, da 1ste Vidne eenstemmig
med to andre Vidner paabandt ham, paa Aars Kredit at have
udlaant 80 Spd. mod coutionert Beviis paa 100 Spd., hvilket
Beviis ogsaa er frembragt i Retten.
Videre er det godtgjort, at P. nægtede at modtage en Debet
paa en 4 -- 5 Daler, som S. Røssi tilsendte ham, da han hørte,
han tilfældig var paa Nabogaarden, medmindre Manden betalte
ham andre 5 Daler, ligesom for afgivet Møde.
O. s. v. O. s. v.
Jeg skulde imidlertid være forloren for Procurator Praëms
Skyld, om Ting af mere juridisk Vægt end deslige Haardheder
ikke vare fremkomne til min Fordeel. Det er min Hensigt at
meddele her, eftersom Rum og Tid vil tillade, en eller to Be-
drivter af Hr. Praëm af en saadan vægtigere Art. Imidlertid
greb jeg det samme Gemyt, som kunde tillade sig saadanne,
ogsaa i hine mindre vigtige, og det saameget før, som de sær-
egne Omstændigheder derved, saasom de Lidendes Armod, fore-
gaaende og efterfølgende Offre til P., Enfoldighed samt deres
Ulykkesrække i sin Heelhed; hvoraf anførte kun ere løsrevne
Led, og deriblandt nogle Familiers endelige Opløsning, vare
mig bekjendte.2 Ulovligheder af en ringere Art, end dem, der
ellers ere ham paabeviste, ligge dog ogsaa for Dagen i adskillige
af de ovenfor iflæng udtagne Træk, saa de ikke ganske alene
imputere ham "Dyrhed" -- det Navn, under hvilket Praëm ved-
gaaer sine Udsugelser. Om jeg havde havt Kulde nok og mere
overlagt Had end Uvilje mod P. og Foragt for ham, skulde jeg
have specificeret disse og andre Ulovligheder i en punktviis An-
klage, og saaledes været uden Fare for at fordømmes for i en
koncentrert Omdømme at have sagt mere end alle disse Ankla-
ger tilsammenlagte, naar de bleve beviiste, vilde have kunnet
|
| d.III,b.2,s.167 |
udgjøre. Men en saadan Plan til en Mands Skade var det ikke
min Sag at udkaste. Først da P. havde hyklersk Frækhed nok
til offentligen at erklære mig for Løgner, om jeg dadlede ham
for hans Embedsfærd her oppe, og at opfordre mig, under saa-
dan Trudsel, til at foranledige denne undersøgt, opstod Tanken
hos mig om et saa planmæssigt Forsvar, men kun for hurtig at
forsvinde under den Følelse og det Heelomdømme af ham, som
udbrød i det ubestemte Udtryk: "Forbryder mod Stat og Men-
neskehed." Jeg troede i den Stund, jeg bestemte mig til saa-
ledes at lægge al min Ammunition i een Bombe, alle mine An-
klagepunkter i een Anklage baade at følge P.'s Opfordring, og
dog at overlade ham det egentlige Angreb, om han -- som
skede -- maatte bestemme sig dertil. Lignelsesviis vilde jeg
kun deri give ham hans Krigsraab tilbage, derpaa plante Bajo-
netterne, og overlade til Fienden, om han vilde styrte sig deri.
Men havde nu end Massen af Beviser paa hensynsløs Haard-
hed, ubillig Egennytte, med al den Indflydelse, de dog maae have
paa Følelsen, i juridisk Henseende kun en lidet virkende Pile-
regn, troer jeg dog, at man maa indrømme mig at jeg ikke
har sagt om P. formeget, og at der er Skyds af temmelig Ka-
liber i følgende Beretning, uddragen af Sagens Papirer, om en
Defraudation, Proc. Praëm har begaaet mod det Offentlige.
(Den anden offentliggjorte af det Slags. En tredie staaer
tilbage).
Ole Jensen Bergereie og Andreas Jensen Sedsvolleje, med
hvem Praëm stod i den foregaaende Forbindelse, at han havde
afkjøbt dem tilligemed 6 Andre deres Fordringer i Bjerknæs-
boet,3 idømtes Omkostningerne som Indviklede i en Tyvesag.
Nu deponere Ole Jensen selv, hans Kone, Andreas Jensens
Kone, 61de 62de eedfæstede Vidner, Alle enstemmig tilsammen,
|
| d.III,b.2,s.168 |
at Praëm, da hine Medtiltalte qviede sig for Omkostningerne
til det Offentlige, "forat de skulde undgaae at betale det Offent-
lige" og "efter Overtalelser" (62de V.) fik disse enfoldige og
saaledes vildledte og til Uret forførte Mennesker til hver at
give sig en saa stor Forskrivning, at Fogden ved Ankomsten
maatte finde, at Intet for ham var at faae. Saa gik det ogsaa.
Paa P.'s Spørgsmaal, efterat Fogdens ubehagelige Besøg paa
det Offentliges Vegne vel var overstaaet og gjort frugtesløst
ved hver at forevise en Forskrivning paa en 70 Spd. (Mere end
Folkene kunde ansees at eje), nemlig: "hvor gik det, Ole?" gav
Ole vel tilfreds til Svar: "Aa Tak Hr. Prokurator; det gik bra."
Men Angeren og Frygten kom bagefter, da de betænkte, at
de nye Forskrivninger gaaende ud paa en saa stor Sum, at de
aldrig vilde kunne løse sig, og af dem selv givne Kraft ved at
paaberaabe sig dem for Fogden eller hans Fuldmægtig, nu vare
i en Mands Hænder, som de ikke kunde være sikkre for, at
han ikke vilde benytte dem. I Forbindelse med disse Betænke-
ligheder opstode ogsaa angstfulde Begreber hos dem, om at de
havde ladet sig overtale til Uredeligt og Strafbart; hvilket
Alt af nævnte Vidner eenstemmig er bekræftet; og, om ikke
tages Feil, af Ole Jensen selv. De have erklæret, at Angjæl-
dendes Hovedsorg og idelige Tale var om denne Handel, at de
græd og klagede over, at de havde været saa daarlige.
Men Praëm, vil man vel spørge, maa dog have anført Noget
til Forsvar for sig i denne skammelige Sag? Ja -- han har
(da hans frygtelige Adfærd inden Retten mod det første Vidne,
som vedrørte denne Sag, nemlig Ole Jensen selv, Intet bevir-
kede) erklæret -- -- -- at han tog Forskrivningen saa svær
forat være sikker paa at erholde sit Tilgodehavende paa den
skadesløse Transport fra Bjahnæsarven!!!
Har man nu Begreb om denne Sag og om den Maade den
om hvorledes den kunde faae et saadant Udfald ved Under-
er ført paa fra P.'s Side: saa har man dog maaske et dunklere
retten, at det skal koste 300 Spd. at erklære et saadant Men-
4
|
| d.III,b.2,s.169 |
neske og en saadan Embedsmand for en Forbryder mod Stat
og Menneskehed. Jeg vil haabe -- og jeg er istand til at over-
tyde Flere -- at Mange, efter Oplysninger af denne Natur,
ville frikjende for den Ydmygelse at have sagt formeget.
Eidsvold den 22de Juli 1834.
Henr. Wergeland.
1 tilbakeDenne Mand har for flere Aar siden anklaget P. for at have udarmet
ham ved imellem anden Medfart at have tilslaaet sig hans Gaard. I sin des-
angaaende til Overøvrigheden "under Embedseed" afgivne Erklæring, dekla-
rerer rigtignok Praëm det Utrolige, men under alt Irrelevente, at Kontor-
betjenten dertil ingen Ordre havde. Ligesaa "at Overbud ikke skete" hvilket
Bil. 2 dog beviser at være skeet. Troværdige Embedserklæringer isandhed!
2 tilbakeImellem saadanne særegne Omstændigheder, som maatte oprøre og be-
stemme Omdømmet af P.'s moralske Totalitet, kan vel ogsaa regnes deslige
Udledelser af P., som f. Ex. den inden Retten deliterede, at dersom han
ikke fik det Forlangte, saa "skal jeg komme i deres Huus og ødelægge dere
i Bund og Grund!" Hvilket Sind røber ikke disse Ord?
3 tilbakePaa Grund heraf paaførte Praëm den midlertidige Indehaver af Boets
Gaard 8 (otte) Processer paa engang, hvilke bevirkede denne Medarvings
aldeles Ruin (Han døde kort efter i sin bedste Alder). Praëm, der ved
skadesløse Transporter -- hvilke idetmindste Een, om ikke Flere, af Arvin-
gerne, har erklæret paa Beskikkelse fra Praëm ikke at have forstaaet --
havde for betydelig Underpris (80 for 107) tilkjøbt sig Fordringerne, siger
sig ikke at have faaet Fyldest efter Processen, hvorfor det nu gaaer tilbage
paa de 8 Samarvinger, der maae udbetale ham fuldt. At han imellem disse,
efter en slig Færd, der baade er en Slags Aager og ellers af Sagfører ulovlig,
ogsaa i disse Dage har ladet den afdøde Ole Jensens aldeles fattige Enke
forkynde, at han nu vilde udtage fuldt efter Transporten, der lyder paa
Skadesløsholdelse, er hint mit ovennævnte Motiv til denne Bekjendtgjørelse.
Rimeligt nok, at Skadesløsholdelse ei var at erholde hos Udarvingen, der
efter hine paaførte Processer blev kavfant og døde. |
| BLA BAKOVER |