HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836

[OM UNDERRETTSDOMMEN I WERGELANDS
SAK MOT PRAEM]
Morgenbladet 14. april 1834.

   Undertegnedes Sag med Procurator Praëm, anlagt af denne
paa Grund af formeentlige Injurier, især i dette Blads No. 105,
1831, og begge Parter naadigst beneficeret, har forhen været
indanket for Almeenhedens Domstol. Herfor, omendskjøndt
Sagens Natur ogsaa fordrer en officiel Kundgjørelse af de
Domme, der fældes ved de juridiske Stadier, den har at gjen-
nemsnegle sig i; og da jeg med Sikkerhed tør vente mig ved hiin
en bedre Fyldestgjørelse og en moralsk Triumf selv i en juri-
disk Undergang, antages det passende, at underrette om at føl-
gende Hjemthingsdom1 fældedes 7de April d. A. ved Sætte-
dommeren Procurator Nilson:
d.III,b.2,s.127      Denne Dom agtes naturligviis af mig appelleret, uagtet den
fortræffelige Lærdom den indeholder om at lade Skjævt være
Lige, enfoldige Medmenneskers umenneskelige Behandling uved-
kommende Ting, og om for alting ikke at kalde slig Adfærd,
Aager og Udsugelse m. m., "Forbrydelse mod Stat og Menne-
skehed". Jeg har det Haab, at Regjeringen, idet jeg kan og
skal forelægge Høisamme de under Sagen producerede uomstø-
delige Beviser for at saadanne Handlinger ere begangne af min
Modpart, der fremdeles appellerer, vil udstrække Velgjerningen
med Beneficiet til de høiere Retter, hvor en bedre Terminologi
ventelig maa være at finde.

   I Domspræmisserne ræsonneres saaledes over det af mig Pro-
duceerte:


   "Om det end ved denne Beviisførelse maatte ansees godtgjort,
at Hovedcitanten har været Gjenstand for et, mindre for-
deelagtigt, partielt Omdømme,2 samt i enkelte Tilfælde udviist
en, mindre forsigtig og strengt lovlig Fremfærd,3 og hans
Forhold saaledes ei fuldkommen daddelfrit kan blive at
betragte, antages det dog, at han hermed ikke kan ansees for
overbeviist om nogen Uretskaffenhed4 i sin Embedsstilling
eller noget Graverende mod hans private Charakteer og
Handling, følgelig ei heller om noget Brud paa de Pligter,
han som Sagfører og Menneske skylder Staten og Menneske-
heden; ligesom det, i ethvert Tilfælde, ei kan antages, at det
anførte Omdømme og Forhold er af den Beskaffenhed, at Con-
tracitantens Udladelser og Beskyldninger derved kan ansees
hjemlede."



   Videre Kritik herover tillader jeg mig ikke. Jeg appellerer vel
til Opinionen, og har tildeels forhen sat denne istand til at
dømme; men udbeder mig dog Retfærdighed fremfor Kjærlig-
d.III,b.2,s.128   hed, hvor ypperligt end denne kan ræsonnere selv for det Sorte
som skal være Hvidt; og da vel rimeligviis med samme Lethed
for en Sag, der maa lignes omvendt.
Eidsvold, den 8de April 1834.
Henr. Wergeland.

1  tilbake[Domskonklusjonen var trykt i et innlegg av Praëm i samme nummer av
Morgenbladet, blev derfor ikke trykt i Wergelands stykke.]

2
  tilbakeEn smuk Omskrivning for "rystende Klager".

3
  tilbake      Do.      Do.      for Aager, Udsugelser, unødvendig oprørende
Haardhed.

4
  tilbake Mange meente enfoldeligen, at den af mig i Morgbl. d. A. af Acterne
extraherede godtgjorte Defraudation med det Offentlige og Parterne var
noget saadant, og nok for mig.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE