HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 2. BIND: 1833 - 1836

AFFORDRET UNDERRETNING
Morgenbladet 27. jan. 1834.

   Det er bekjendt, at Undertegnede er stedt i en "Himmel og
Helved", sund Fornuft og Jurisprudenz "bevægende" Sag med
Procurator Praëm, anlagt af denne Mand, fordi han, efter paa
det meest Oprørende at have fornærmet mig, efterat have und-
sagt min Velfærd, og endelig efter egen saakaldt, under Tvang
af ellers at hedde en Løgner, "uforkastelige Opfordring til at
bevirke hans Forhold undersøgt", af mig, ifølge mange Lidendes
Klager, i Morgbl. No. 105 1829 endeligen erklæredes for en
Forbryder mod Stat og Menneskehed. Spørgsmaal, Opfordrin-
ger, Rygter om at jeg ikke skulde bestaae mig i denne Kamp,
der er svar nok, min Fiendes tidtyttrede triumferende Forsikk-
ringer om at jeg er forloren -- alt dette har længe fristet mig
til at berolige i saa Henseende; men Frygt for at man skulde
troe om mig, om jeg offentliggjorde Noget, der idet det var mig
til Baade maatte være min Fiende til Skade, at jeg vilde saare
ham og kunde være seierglad i en Kamp, hvori det gjælder et
af to mindre end lykkelige, men dog ogsaa i sin Ulykke forskjel-
lige, Menneskers Alt, har hidtil afholdt mig. Nu derimod, da
et Blad (Statsborgeren) yttrer en saadan Frygt for min Stilling
i Sagen, at den, om den forblev uberigtiget, maa skade det
offentlige Omdømme om mig, har jeg besluttet mig til af min
Advocats og Modpartens endelige Papirer at udtage upartisk
hvad der er fremkommen for og imod en af de mange af Dennes
ved Sagen oplyste Handlinger. Jeg har herom underrettet Hr.
P.; og opfordret ham til at tilfredsstille den offentlige Nysgjer-
d.III,b.2,s.105   righed, saaledes som den er yttret. Den første Fremstilling er
af min Sagførers Papirer. Man dømmer nu selv!
   "1827 udførte Proc. Praëm med benef. paup. en Sag for
Marthe Augustinusdatter Bjerke m. fl. mod Assessor Korens
Boe, hvilken Sag fik det Udfald, at Boet frifandtes med at betale
noget over 64 Spd.. hvortil Proc. Hauge havde deponeret i Ret-
ten 70 Spd., samt at Marthe Bjerke m. fl. tilpligtedes at betale
i Sallarium til Praëm 40 Spd.

   Marthe Bjerke og de øvrige Sagsøgere have imidlertid aldrig
bekommet noget af de dem tilkjendte Penge, der med de depo-
nerte 70 Spd. af Hauge ere udbetalte til Praëm efter skrivtlig
Tilstaaelse fra Førstnævnte.

   Derimod har Praëm, uagtet han saaledes havde faaet mere
end sit Tilkommende, under 3die April 1830 ladet afholde Exe-
cution for samme, saaledes som erfares af fra Amtet udlaant
Forretning, og, under denne Forretning læggende Skjul paa de
omhandlede 70 Spd., ladet Forretningsmændene attestere, at
intet forefandtes til Udlæg, hvorefter han har benyttet denne
Attest til hos Amtet at erhverve Anviisning paa Fogedcassen
for de 40 Spd., og saaledes at lade sig disse atter betale, saa-
ledes som erfares af den paategnede qvitterede Anviisning af
30te Juni 1830.

   Saaledes har Procurator Praëm paa eengang forholdt sine
Parter 30 Spd. af deres Tilkommende og ladet sig sit betale 2
Gange, eller: han har besveget det Offentlige for 40 Spd. og sine
Parter for 30 Spd. Han har saaledes tillige paaført sine Parter
en ubeføiet Execution, hvorved han klarligen ei kan have havt
anden Hensigt end at kunne foregive for dem, at Overskuddet
af de 70 Spd. medgik til Forretningsomkostningerne, medens
han benyttede Forretningens Resultat, saaledes som allerede
anført. Parterne opgive tillige, at de ingenlunde negtede at eie
noget, men at det var P., som bevirkede saavel deres som For-
retningsvidnernes Tilførsler, hvilket saameget lettere kunde skee
ubemærket af Administrator, som denne vel maatte ansee sig
uberettiget eller uforpligtet til at controllere hvor Reqvirenten
var en Sagfører, der gav sig Mine af at inddrive eget Tilkom-
mende og endog i den Anledning fordrede Salar for Mødet med
ikke mindre end 10 Spd. Ligesaa have Parterne opgivet, at P.
d.III,b.2,s.106   skal have tilbageholdt Acten for dem i 2 1/2 Aar under Paaskud
af høiere Indstevning, der ei iværksattes."
   Min noble Modpart undskylder sig nu med at han "forinden
Beneficiet meddeeltes" havde adskilligt Bryderie, saasom at
skrive Anmeldelsen i Korenske Boe, Conferenz med Procurator
Hauge o. s. v., "hvorfor jeg naturligviis kan tage mig betalt af
hvilken af mine Parter jeg vil". Ligesaa siger Praëm, at i de
10 Spd. var iberegnet Fogdens, stort 1 Spd. 52 ß. Men der
staaer dog paa Forretningen med hans egen Haand følgende:
"Med Tillæg af Executions-Omkostninger 51 Spd. 54 ß betalt
Praëm.

   Dette smukke Forsvar føres i Brev til hans Sagfører Hauge
-- en Maade at hjælpe sig paa, der er opfunden af min Mod-
part. Tillige fremlægger han Revers, hvorefter Marthe Bjerke
pantsætter Fordringen i Korens Boe samt alt hvad hun eier
og eiende vorder for 35 Spd., som hun siger i Mellemværende
at være Praëm skyldig, og følger dermed et Skadesløsbrev fra
hendes Søn til P. for hvad han maatte blive P. skyldig indtil
30 Spd., hvorfor pantsættes hans Eiende paa Gaarden Lie,
hvilke Papirer synes udstedte under Sagens Løb, da de ere
daterede i 1827 og 1828.

   Hertil svarer min Sagfører: "at P. ved sine Bilag ikke har
beviist, at han havde noget tilgode hos de i disse omhandlede
Personer paa den Tid han erholdt de 70 Spd. af Hauge, at
disse ikke ere alle de, som efter Dommen skulde have Penge,
at Praëm saaledes idetmindste har tilegnet sig hvad der hørte
Andre til, hos hvilke han Intet havde tilgode, at Formodningen
i det Hele maa være imod ham til han beviser at have, da Pen-
gene erholdtes, havt Krav paa Samtlige, og at han ei har
benegtet Vidneudsagn desbetræffende".



           Hvad mig nu angaaer, da isandhed
                        -- ja naar jeg derpaa grunder
           jeg da, som Mari! seer der er heelt Andet under.

   Dog vil jeg afholde mig fra al Commentær og fra Forsøget
paa at afpasse ovenbeskrevne Factum paa "Forbryder mod Stat
og Menneskehed". Det skal maaskee ikke trænge til nogen af
Delene. Jeg har dog meget mere end dette at holde mig til i
d.III,b.2,s.107   denne Sag, om hvis egentlige Beskaffenhed Ovenstaaende faaer
give saavidt Begreb, at De, som ere saa gode at interessere sig
for mig, ikke behøve videre at ængste sig. Dog maa den Sag,
jeg isommer udstod, lære dem som mig ikke at gjøre sig for
store Forventninger om den Retfærdighed, som er at faae. Dem,
ja mine argeste Fiender, beder jeg Gud befrie for at føres ind
i Verden gjennem Themis Hal; og at de paa en mildere Maade
end jeg maae lære at give Göthes Bonde Ret, der siger "at han
heller vilde plages engang saalænge af Kolden end begynde
Sag forfra igjen".
Den 10de Januar 1834.
Henr. Wergeland

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE