|
|
| d.III,b.2,s.39 |
[OM MISJON BLANDT HEDNINGER]
(Indsendt.)
Man er lidt efter lidt kommen underveirs med, hvorledes
det egentlig har sig med Missionerne. Allerede Biskop Søren-
sens Oversættelse af Robertsons India underretter os om den
store Langsomhed, hvormed Missionsværket i Ostindien frem-
mes; og, om end Missionsblade og Religionssværmere tvertom
forsikre, at det gaaes frem der som andetsteds med Lysets
Raphed;1 saa er det dog rimeligst at fæste Lid til hiint Værk,
der er af den meest erkjendte historiske Troværdighed og af den
sjeldneste Nøiagtighed i sine Undersøgelser. Var de christne
Folkeslags Statskunst i hine Lande og Europæernes Levnet og
Opførsel mod de Indfødte af en ædlere Art, saa var det muligt,
at de gode Hinduer villigere ombyttede Religionsbekjendelse og
Navnet paa den Sædelære, som de have udviklet til en Fuld-
kommenhed, der siges lige med den christelige. Men nu, da det
ikke er saa, udøses de europæiske, visselig dog af en agtværdig
Bevæggrund udgivne Missionsbidrag, næsten forgjæves, og
fromme Folk binde fromme Folk smukke Historier paa Ærmet.
Inds. skulde vist ikke, om anderledes var Tilfælde, fraraade
Bidrag til Missionerne eller at drive dem til den for vort Land
ikke ubetydelige Sum af flere 100 Spd. aarlig; men nu, da Mis-
tanken begrundes om, at de Penge ere bortkastede eller endog
misbrugte, maa han gjøre det, henledende det gavmilde religiøse
Sinds Opmærksomhed paa, at mangfoldige velgjørende Ind-
retninger i Fædrenelandet ikke erholde Tilvær af Mangel paa
Pengemidler. Fremst imellem deslige Kjærlighedsanstalter,
baade i Nytte og Trang dertil, staae unægtelig Arbeidsanstalter,
som saamange Fædrelandets og Menneskehedens Venner i lang
Tid have imødeseet, og som de sidste Hungersaar have lært at
ville blive uundværlige. Den heldige sædelige Virkning, som de
ogsaa maae have, synes tillige at gjøre dem særdeles skikkede
til at optage de Summer, som, bestemte til at fremhjælpe Men-
neskeforædling, nu udgaae til fremmede Missioner.
1 tilbakePaa Othaheiti bør det hedde: med Blodstraalens Raphed af den aabnede
Aare. Der vide vi af et andet Blad, der har gjengivet Capt. Kotzebues Beret-
ning og Øienvidneprov, "at hver, som ikke vilde omvende sig, blev myrdet." |
| BLA BAKOVER |