|
[OM DET UBETINGEDE NÅDEVALG]
(Indsendt.)
Man veed, at Læren om det ubetingede Naadevalg, ifølge den
besynderligste Uovereensstemmelse indtaget i Kjærlighedsreli-
gionens Troessætninger, er de fornufthadende, blindttroendes
og vore secteriske Sværmeres Kjephest. Da de vel Alle særskilt
smigre sig selv med at være de Valgte, har denne Lære lidet
frygteligt for dem Selv, medens dens Forfærdelighed er det
Lyn, hvormed de slaae Andre og skræmme dem til at tye ind i
de Kaarnes lille Hjord. Heraf det aandelige Hovmod, Hykleriet
og Mørkheden i Sindelaget, som man, med Undtagelser, til-
lægger deslige Mennesker. Men har den nedtrykkende Fore-
stilling om Uværdighed og Fortabelse og Guds evige, ja ufor-
skyldte Vrede saa sørgelige Virkninger paa Voxne, ja stundom
begavede Mennesker, som den fornuftige Erkjendelse af den
naturlige Evne eller Hanget til Synd dog maatte og burde kunne
meddele den nødvendige Ydmyghed, om end Troen paa, at den
retfærdige og kjærlige Gud sikkrer Mennesket en Tilstand i det
bedre Liv, som staaer i nødvendigt Forhold til dets sædelige
Tilstand her, stiller sig opløftende ved siden af hiin nedbøiende
Erkjendelse; saa er det Uforsvarlige i at indpræge saa farlige
|
| d.III,b.2,s.38 |
og sørgelige Meninger i de uskyldige Børn allermeest paafal-
dende. Har end Inds., navnligen i christianfeldske Skrifter, seet
dette Oprørende forøvet; saa kan han dog ikke nægte, at han
med Uvillie træffer noget lignende i de hos os af Secterer-
præsten Holm udgivne Barnesange; og da dette lille Skrift
baade ved Toskillingsprisen og Secterernes vidstrakte Forbin-
delser troes meget udbredt, saa formener han at være Pligt at
gjøre opmærksom paa det, der gjør det mere end utjenligt til
at vække sand Fromhed og opklare Fornuften hos Børn. Disse
Linier kunne derfor gjerne belægges med Navn af en velmeent
og begrundet Advarsel. Hr. Holms Sange ere skrevne for smaae
Børn; og disse Uskyldige, der mindst have Begreb om noget
moralsk Ondt, skulle tabe deres fro Barnesind ved indpugende
at fremplappre Pønitenzpsalmer! Rigtignok er vor religiøse, of-
fentlige som private Opdragelse saa ubesindig, for ikke at sige
ravgal, at det første den foretager sig er at lære den 5-6 aarige
om Hoer, Rov og Tyverie og andre Laster, hvorom den Vesle
endnu længe ikke vilde have drømt, og saaledes at begynde
Undervisningen med at indgive ufattelige og udvikle farlige Be-
greber; men man kan dog sige, at Barnet faaer en Kundskab
om noget Sandt i en fremmed Natur. Hr. Holm lærer det deri-
mod noget Usandt om dets egen, og feilagtige, skadelige Begre-
ber om sig Selv. Han lader nemlig den uskyldige Spæde synge:
"Et syndigt Barn jeg er; at du mig kan aftoe; De, som Du ei
kjendes ved, Skulle hyle, naar Du kommer; Jeg i Synden fød;
min Vanart ret bedrøver mig; Rens mig fra Synden med dit
Blod; Min Frelser! rens fra Synden mig -- o. s. v." Paa Børn
af nogen Sindsdybde, omendskjøndt Selvtænkning dog ikke kan
forudsættes hos dem, ville slige Lærdomme blive af uudslette-
ligt Indtryk; men de Fleste bevare dog Tankeløsheden og den
naturlige barnlige Modbydelighed for slig Læsning for det Far-
lige deri. Enhver forstandig Fader undersøge dog nøie Beskaf-
fenheden af de Skrifter, hans Børn først faae ihænde! Godt-
kjøbet bør ikke forføre ham, ligesaalidt som en partisk Anbe-
faling. Der er liden Tvivl om, at de fleste Smaaskrivter, som
Sværmerne spille Almeenmand ihænde, fortjene et lignende Om-
dømme som dette, der, efter Overbeviisning og Prøvelse, er
fældet over et af dem.
|
| BLA BAKOVER |