|
FOLKEBLADET
No. 31. Tirsdag den 30te Juli 1833.
EXECUTION -- AUCTION -- EXECUTION -- AUCTION
(Sortkridttegning.)
(Fortsættelse f. f. No.)
Ole blev funden strax, men nedskaaren lidt udpaa næste
Dag, da Lensmanden kom. Da havde Vesle Ola Nervefeber,
hedte det, og talte over sig om Kulpen, om Hatten, der dandste
til Musiken omkaps med Pinderne i Kulpen, om Guldringen,
Æsken til Bedstemo'er, om at jete for fremmede Folk, om Pro-
curatoren, Tjuven og om han Fa'er baade først og sidst.
Nu skulde vel Ole begraves? Nei, nu skulde der ventes paa
Amtsresolution om han skulde begraves som en Hund, som et
ulykkeligt eller som et christent Menneske. Den kom efter 14
varme Augustdage.
Vesle Ola er bleven mager og bleg, men talte ikke længer over
sig. Men med eller uden Samling havde han talt om at ville
see han Fa'er. Dette maatte han da. Mændene kom, som en
Morgen, før Folk stod op, skulle bære ham bort fra Løvhytten
nede ved Bækken, hvor han havde lagt, siden Ingen torde have
ham i Huset af Rædsel. Vesle Ola fulgte med. Han saae Liget
langtfra -- ilte til, kastede sig om dets Hals; men sprang med
et Rædselsskrig tilbage. Da Mændene kom efter, sad han med
ligegyldig Vanvidsdorskhed og stirrede efter de drivende Pinder
i Kulpen. Dette er siden hans daglige Arbeide, indtil han mod
Aftenen rasende styrter opover til Gaarden, falder der med et
Skrig, og leies ind af gamle Bedstemo'er til Sengen.
|
| d.III,b.2,s.37 |
Han er vanvittig, maaskee ligesaameget fordi han havde Evne
til at sætte sig ind i og bedømme Faderens fortvivlede Forfat-
ning, og fordi han elskede sin Fader inderlig, som af Sorg over
Dennes Selvmord og den rædsomme, aldeles forraadnede For-
fatning, hvori han gjensaae ham, før hans Nervetilstand var saa
vidt ordnet og styrket, at han kunde udholde noget saa Rystende
og Oprørende.
Bygdens Præst beklager Tabet af en flink Confirmant, Byg-
den, at 5 Mennesker ere faldne dens Fattigvæsen tilbyrde, Pro-
curatoren trøster sig over Ringen m. m., ved den brune Hoppe
og Jølsros og Rødside; og Ouden ved at han har sine Boston-
jettons fulde. Procuratoren sagde bare, da Præsten fortalte
ham Elendigheden i Oles Hus: "Det var som Pokkeren, Hr.
Pastor!" Men Ouden siger flegmatisk: "Saa gaaer det i Verden!"
|
| BLA BAKOVER |