|
LITERATUR
OVERLÆRER A. LASSENS LÆREBOG
I VERDENSHISTORIEN
(Fortsat.)
Den Frimodige 28. juli 1833.
Herfor betragtes dog Lassens Historie ikke blot som Skole-
bog. Den er baade dette og af en høiere videnskabelig Rang;
ja, om man saa vil, er der ingen af de noget dannede Classer,
som ikke skulde læse den med ligesaamegen Nytte som For-
nøielse. Den skal endogsaa, mens den er af det prægnanteste
|
| d.III,b.2,s.34 |
videnskabelige Indhold, lade sig -- til behagelig Underretning
-- ret godt læse for Moerskab ligesom Becker og Woltmann,
uden at man som hos disse skal gribe Illiberalismens og Partisk-
hedens Dæmoner under de behagelige Svadablomster. Af ube-
regnelig Skade ere derfor disse Historieskrivere paa Ungdom-
men, saafremt de ikke, især i enkelte Strøg og Omdømmer (Rai-
sonnements) i Skildringerne af den franske Revolution saa til-
strækkeligen skulde have røbet hvilke Aander, der tale af dem,
at Læseren af sig selv begynder at ahne Ondt, og beslutter sig
rigtigen til, i Mangel af bedre Kundskab, at lade det staae ved
sit Værd. Dette skal vor Historieskriver ikke lade os befrygte
-- en Egenskab, der er en af hans Værks ypperste, saasom det
hele værdige og upartiske Væsen, de klare Indblik det med-
deler i de republikanske Statsbygninger, den fortrinlige Udvik-
ling og tilstaaede Erkjendelse af det høiere aandelige Liv, som
under disse færdedes, tilsiger, at de liberale Anskuelser ikke
saameget ere Forfatterens individuelle (ihvorvel de nødvendig-
viis ogsaa maa være dette) som Sagas egne, den hun ligesom
ved Meddelelsen af et Klarsyn har paatvunget sin Præst og
befalet ham at aabenbare som positive. Hvor naturlig end denne
Historiens Egenskab synes at være, mangle vi desværre ikke
Exempler, som f. Ex. Kall og summus compilator Platou, paa
at historiske Forfattere ikke altid, ja maaskee meget sjeldent,
erkjende denne ædle Nødvendighed; -- men da have vi heller
ikke med Fornuften i den guddommelige Majestæt og Kraft,
som en Række af overbevisende Facta tillægger den, at skaffe;
men med et Individ, der ikke har villet eller kunnet underkaste
sig hiin, med Lidenskaber, med enkelte Hensyn, med Forstands-
eller Viljemangler at bestille.
Forfatteren har selv opkastet og gjendrevet Indvendingen mod
sin Histories Hensigtsmæssighed som Lærebog paa Grund af
Udførlighed; men det er overladt Andre at erklære, at det
bedste Forsvar herfor leverer Historien selv saa interessant som
den er skreven. Historien har maaskee ogsaa et Fortrinskrav
paa vor Tidsalder, da den tiltager i Vigtighed som Underviis-
ningsgjenstand alt som dens gjennemprøvede Lærdomme mere
anvendes i det Store i Staterne. Saaledes som den af Lassen er
behandlet, meddeler den ogsaa mere end et Skin af Viden og
|
| d.III,b.2,s.35 |
Cultur, som Historien ellers fortrinsviis giver; og med sin Vidt-
løftighed, som omfattende ogsaa Historiens Hjælpevidenskaber,
og sin behagelige og, saavidt Historieskriveren kan tillades det,
bedømmende Fremstilling, indlister den netop dette historiske
Overskue, som er Hovedsagen. Der bør sættes en Grændse for
den Overfladiskhed hvormed Examinandi til Studentprøven have
troet at kunne hjælpe sig i denne Videnskab, og Lassens Historie
bør kunne fordres af en Student, saaledes som en aandrig og
forstandig Examinator vil have historisk Viden gjengivet. De
geographiske, archæologiske og literaturhistoriske Oversigter,
som Lassen har, ville ogsaa være Studenten som Philolog til-
nyttes.
At fremhæve Noget særskilt i et Værk, der heeltigjennem er
saa godt, er hverken værd eller ganske let; dog forekommer
Fremstillingen af Plebeiernes og Patriciernes langvarige Stridig-
heder os fortrinlig udført. Aristides og Themistokles Charak-
terer ere ogsaa særdeles heldige tegnede. Fremstillingen af
Monarchiernes Oprindelse og Væsen er ligesaa bestemt og klar
som den af Republikernes; dog indsees ikke Rigtigheden af den
Anmærkning, som Pag. 31 beretter, at Danmark gjør en Und-
tagelse fra de øvrige Monarchier, som ikke skyldende en erob-
rende Magt sin Oprindelse. Denne maa jo være noget andet
end et fredeligt Skifte af Dynastier? Naar Forfatteren tager
den franske Revolution under Behandling, haabe vi, at vi skulle
høre et franskt (eller europæiskt) Omdømme istedetfor det sæd-
vanlige forvanskende tydske (eller russiske) hvorefter man er
vant til at anskue denne Begivenhed og dens Charakterer. Saa-
ledes troe vi t. Ex., at det Begreb man almindelig har om Robes-
pjerre tildeels er feilende. Man kjender lidet til hans Penge-
uegennyttighed, og idet man troer paa Fremmedes Ord, at han
kastede sine Øine paa cidevant-Mademoisellen, fortier man det
factiske Modbeviis, at han kun prydede sit indgetogne Liv med
en Snedkerdatter, som han ægtede. Det er skadeligere end
ellers, om Republikkens Koryfæer sættes i et falskt Lys hos
Ungdommen. Guillotinerædselen vil formindskes, naar man
underrettes om, at i vore Dage, under Spaniens Ferdinand og
hans Alba d' Espagne, have Flere maattet bløde i nogle Maa-
neder end i et af Skrækperiodens Aar. Dog vi føle det upas-
|
| d.III,b.2,s.36 |
sende i ligesom at give vor Historiker Vink. Dette ingenium skal
ligesaa livligen og i ligesaa sanddrue Træk udrulle de senere
Dage, som han har gjort med de ældre; og, idet vi ønske ham og
Fædrelandet og Videnskaben tillykke, haabe vi, at denne ædle
Kliopen ikke vil hvile før den har skildret Dagens Historie!
H. Wergeland.
|
| BLA BAKOVER |