| d.III,b.2,s.21 |
BIOGRAPHISKE SKIZZER AV KAVALEERLIVET
(Indsendt.)
Statsborgeren 16. juni 1833.
Kavaleren ombord paa Dampbaaden paa en Kjøbenhavns-
reise. Det sidste blaa Omrids af Landet forsvinder -- Himlen
blaa og tom. Havet blaat og livløst. Foran Stavnen, bag Stav-
nen blaat, øde og tomt. Men tommere er ikke Hvælvet, end hiin
Kavaleers Hjernehvælv. Livløsere ikke Fladen end hans Phan-
tasiespeil, nu da han saae sit Fædreland at svinde, førstegang
seer det Umaalelige, og førstegang skal see fremmede Lande.
Ødere og Dødere er ikke Fjernet fra Forstavn og Bagstavn end
disse to Blaaøine under Kastorhatten, skjøndt de see en udrul-
lende Verdensdeel imøde. Alt er tomt hos ham undtagen de
violette Beenklæder og den rødladne Kortfrak, hvilke Skræd-
deren i Hamborg mesterligen efter nedsendt Maal har truffet
efter Kroppen. Dog er Pungen endnu strammere og trindere:
selv Parcerne, der ogsaa sysle med et Slags Skræderhaandværk,
have behandlet den Nette paa det honetteste efter Maal; -- rig-
tignok førende Forstanden noget uforskammet til Debet. Der
staaer han under Seilteltet som en Skrædderfigur. Rundtom
ham soves; men dertil har desværre hverken hans Aand eller
Legeme arbeidet sig træt nok. Rundtom er stille. Kun Damp-
hjulene klapre. Kun Han rangler med sine Uhrdingler. Saa har
han ranglet i 3 Timer.
Kavaleren har været 14 Dage i Kjøbenhavn. Det er en bræn-
dende hed Eftermiddag. Kavaleren skriver i Skjortearmerne i
det inderste af sine tre elegante Værelser i Hotel du Nord. Fire
Kjøbenhavnske Snyltegjæster, men Sprader, der glimre af uægte
Amathyster, dreie indad Porten: "herind! herind, mine Herrer!
til Normanden, til den studsede Bjørn! Vi skulle afrette ham!
Kom, han spenderer Portviin og Champagner og Porter og
Østers." De banke fnisende paa. Intet "Komind!" "Mon han?
Aha! det var forbandet? Har han det Vid ikke at ville være
hjemme? Det var en Streg i Regningen." Da styrte de ubudne
ind. Kavaleren seer dem fra det inderste Værelse.. Sjeleglad
springer han op.. "Ah! bonjour! bonjour Messieurs! hav den
Godhed at sidde til jeg faaer itrukket mig.. Pardon saalænge!"
(Fortsættes.)
|