HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833


d.III,b.1,s.447  
[OM NORSK SPROG OG RETTSKRIVNING]

(Indsendt).

Statsborgeren 10. mars 1833.

   En Unævnt har i Morgenbladet anmodet om nogle Regler for
hvorledes det norske Sprog skal skrives, foranlediget hertil ved
en Opsats i Statsborgeren. Indsenderen vil her korteligen frem-
sætte nogle Tanker herom.
   Vort Sprog er i en Forbedringstid. Det har endnu ikke naaet
den Grad af Kraft, Vellyd, Rigdom og Udtryk, som det kan mod-
tage, medens det danske Sprog kan antages at have naaet heraf
hvad det, efter fattig Leilighed, kan. Vi erhverve os et kraftigt,
vellydende, nyt og udtryksfuldt Sprog, og skrive det rigtigt, naar vi
1) afskjære saamange slæbende Endelser, som muligt. Saadanne
   Endelser ere "else" og ofte "hed" og "skab". Vi kunne saa-
   ledes ikke vel afskjære "else" i "Forstyrrelse, Begyndelse",
   men vel i "Bestyrelse", o. fl.
2) borttage det stumme "e". "Frihed" ikke "Friehed", "Lapperi"
   ikke "Lapperie". Saaledes og i Imperativerne f. Ex. ti! af
   Infinitivet at "tie";
3) skrive det norske "j" og "g" istedetfor det danske "i" og "u"
   eller "v", Saaledes "Vilje", "Haga" for "Villie, Have".

4) i samsatte Ord ikke betjene sig saa ofte af "e" som For-
bindelsesbogstav.
Saaledes "Øxhammer" ikke "Øxehammer",
   "Borgport" o. s. v. I enkelte Ord heller bruge "s". "Kongs-
   gaard" for "Kongegaard";
5) fordobble Konsonanterne efter Udtalen. "Dugg" til Forskjel
   fra "Dug". I Imperativerne saaledes "hugg" o. fl.;
6) Ikke bruge formange fremmede Ord; men da ogsaa skrive
dem som de ere;

7) bruge med Forkjærlighed velklingende korte Ord. Til den
   Ende afkorte flere, saasom "Bild" for "Billede", "sambyes"
   for "fra samme Bye"; at danne saadanne Adverbier er ogsaa
hensigtsmæssigt;

8) optage Ord fra Almuesproget, der have hine Fortrin.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE