|
LITERATUR
(Indsendt).
Beg. av febr. 1833; før utrykt.
BIEN, ET MAANEDSSKRIFT FOR MOERSKABSLÆS-
NING. CHRIA. WINTHER. JULI 1832 -- JAN. 33.
Kuben, hvori denne norske Bi sysler gjør ved sin Eleganz
Forfærdigeren, Hr. Winther, Ære. Hverken de danske Maaneds-
rosers Potte eller de danske Læsefrugters Kurv, men maaskee
alene Etuibibliotheket, kan isaahenseende maale sig med den.
Denne Omstændighed, om end ei uvigtig, vilde Inds. dog neppe
fremdrage i Spidsen tilligemed den, at et nationalt Ønske kan
siges opfyldt ved at have et eget Moerskabsskrift, der baade
giver norske Forfattere Plads, og standser noget en kostbar
Indstrømmen af tildels værdløse danske, om ei den Dom, han
efter Overbeviisning maa fælde, tiltrængte en Fremhæven af det
Udsonende og Formildende. Hertil hører ogsaa et vist nationalt
Præg, som Skriftet umiskjendeligen har tilegnet sig -- Noget,
som, efter nogle Yttringer af Biens Recensent i Vidar til Fordeel
for en fremmed Moerskabsliteraturs Overvægt hos os, formodentlig
forekommer Denne ligere den modbydelige emne Lugt af et vildt
Jordhumlebol, end den liflige Duft, som det har for Inds. Heller
|
| d.III,b.1,s.440 |
ikke maa forglemmes, at vor udmærkede, fiinttegnende Novellist,
Mauriz Hansen har, især i "Moderen", lagt saameget fiin Jomfru-
honning i Kuben, at man, efter Nydelsen af dens maadeligere
Indhold, endnu har lidt sød Smag i Munden. Desuden, er
"Moderen" at betragte som Dronningen i Kuben, saa have vi
ogsaa i de to national-historiske Skizzer et Par dygtige Arbeids-
bier, og en lystig Sværm -- om end ei saa stor, som man efter
det rigelige Valg kunde ønske -- i "Tante Wheesy"" og de fleste
af Oversættelserne. Det er kun et uforholdsmæssigt stort Antal
Vandbier, der have faaet Indpas, som fordærve denne smukke
Kube. Men hvor paatrængende end disse kunne være, bliver
det dog en vis Selvopholdelsespligt for en æsthetisk Redaction
med det onde, naar det gode ei vil hjælpe, at skaffe sig dem
qvit. Ja, om Indsenderen ikke gjetter feil, har netop angjældende
Red. selv en sørgelig Erfaring om hvor farlig en vidtdreven God-
modighed isaahenseende er; -- dog jeg vil nødig tillægge den
Mand, jeg mener, noget hvoraf jeg ikke kan troe, at han har
ubetinget Ære; og, erindrende Red
[actionens] maadelige Tilsvar
i Vidar, frygter jeg at have fornærm
[et ham ved] min Gisning.
Men Red. være nu hvem den vil, mit
[....] Raad -- en skarpere
Censur -- vil den maaskee benytte, og da er Hensigten med
denne Recension opnaaet.
Dette burde man rigtignok allerede ventet at see i Januar-
heftet efter den i det meste velgrundede Irettesættelse i Vidar;
men det er langtfra Tilfældet. Og dog er det af Slutnings-
linierne i Indledningsverset, at "Bien" skal "ad taabelig Kritik
kun smile"(?) klart, at Vidars Recension var Udg. i friskt Minde.
Men omendskjøndt denne Kritik og dens appendicia fra samme
Haand -- ihvorvel plettede med sin Ophavsmands egne mod-
bydelige Uforskammethed -- aldrig med Ret hverken som Kritik
eller som stilistisk Arbeide kan kaldes taabelig: saa gaaer dog
Red. videre i sin Ligegyldighed derfor end den burde, nemlig
lige til Trods derimod, idet den ikke tager i Betænkning at op-
tage som saakaldte originale Fortællinger Sager som "Brand-
skuddet" og "Den gamle Dragkiste". Hvad "Cicisbeatet" i
samme Hefte angaaer, da forundres man over den sære, for ei
at sige ikke rosværdige Grille, at indføre en Præst, som, det
første han lukker Munden op, udstøder Eeden "Fanden tage
mig!", og som, efter Pag. 15 at have spillet Udhaleren, og ført løs
|
| d.III,b.1,s.441 |
eller letsindig Passiar Pag. 22, atter figurerer saaledes: "Nei,
-- bandte Præsten, -- "skal jeg spille iqvel, saa skal det være
Imperial eller Scherwenzel!" Dette er unegteligen upassende;
men det er ogsaa unødvendigt i Fortællingen. Ganske passende
er det heller ikke, at man i Oversættelsen om den evige Gjen-
ganger i alle Moerskabstidsskrifter, Kaspar Hauser, underrettes
paa det nøjeste om det Toilet, man holder paa et vist Sted; --
dette er en Nøiagtighed, som, uden Tab for et æsthetisk Skrift,
kunde være forbeholdt Feuerbachs juridiske, og derfor udførlige
Skildring. "Dragkisten" er fuld af den taabeligste Overtroe --
noget, der dæmrer skjøndt i mindre Grad under flere af Maa-
nedsskriftets Sager. Oversættelserne i Januarheftet ere meget
velvalgte paa de arabiske Tankesprog nær, og i Envold Falsens
Levnetsskizze støder kun følgende Sætning "blandt hans gjen-
levende Børn kjender man Mænd, der viste(!) og vise(?) sig deres
hedengangne Fader værdige, og gavne Fødelandet."
[M]en forat give et Begreb om "Bien" i det Hele, skulde det
maaskee
[være nødven]digt at charakterisere flere Hefter end et
enkelt. Inds.
[vil] gjøre det med alle; men dette kan kun skee
i Korthed. I Tillid til at det ikke skal svække en Bedømmelses
sømmelige Alvor, vælger jeg da at charakterisere ved Tal, for
deslettere at antyde det Charakteertal, som tilkommer Maaneds-
skriftet i det Hele. Tallene fra 1 til 6 betegne da Charaktererne
Udmærketgod, Megetgod, God, Temmeliggod, Maadelig, Slet.
Saaledes da:
Indledningsversene.....................................5
Moderen (orig. Fortæl.)...............................1
Sørgelige Følger af et Feiltrin.........................6
Beethoven...............................................5
Kilden (Vers)...........................................6
Sonettine (en højst uforskammet Wertheriade).....5
Epilog...................................................4
Holms Minde...........................................3
Min Barndom (Vers af Wolff. Af Red. kaldet "en
Blomst, der ikke vil læses uden Interesse)..6
Til Bien (Vers af Aalholm)............................6+
Olaf Haraldsøn (hist. Skizze).........................2
Sømanden (Fort.)......................................6
Hammer (Beskrivelse)................................2
|
| d.III,b.1,s.442 |
Til et skjønt Barn (Vers af Aalholm)................6 +
Reprisen (Fort.).......................................4
W.Thranes Minde.....................................2
Til Læserne (Vers)....................................5
Cicisbeatet (Fort.)....................................2
Brandskuddet (Fort.)................................6 +
Livets Fugl (Parabel af Krummacher, Maria Thu-
ness o. fl.)...................................3
Den gamle Dragkiste (slet gjort)....................6 +
Oversættelsernes Middeltal........................2
Miscellernes do. ..................................4
Biens Hovedcharakteer altsaa paa det nærmeste 4 d. e. Temme-
liggod. Er end denne Facit liden nu, saa er der dog ingen Tvivl
om at Kræfter staae til Red.'s Tjeneste, som hurtigen ville kunne
hæve den. De hansenske Noveller ere herpaa Beviser.
|
| BLA BAKOVER |