|
SONNETT
(EFTER SONNETTEN I VIDARS No. 10)
(Indsendt).
Samfundsbladet 11. nov. 1832.
Naar Natten svæver kring de tause Strande
naar Skyerne af Mulm og Slud er fulde;
naar der en Nat er 18 Graders Kulde,
saa lange blanke Tapper Taget rande;
Naar Nattens Mulm er ligt det i Din Pande
og Kulden lig den i Dit Hjertes Hule --
da Genius, Du maa Dig ikke skjule;
men svæve frem som Noahs Fugl paa Vande.
Begeistringsstunden da er kommen.
Da skriv paa frosne Rude Distichoner,
og Nattens Alf i Blomsterkrands dem sætter!
Da dyp en Iistap midti Gadeflommen,
og skriv paa Dammen som den Kulde boner,
igjen et nonplusultra af Sonetter!
Siful.
|