HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833


d.III,b.1,s.320  
[TIL BARON WEDEL]
Nyeste Skilderie 9. april 1832.



                 N
u er dog skeet hvorom er længe talt;
                      Thi det er nemlig bleven altfor galt,
           Da Themis -- o mirabile at sige! --
           Dig elskede Baron, o Dig! forkynder,
           At hun for dine Synder
           Med Retfærds Sværd Dig vil bekrige.
           Da sligt en Dag jeg saae
           Paa Prent at staae,
           Jeg blev saa underlig tilmode,
           Og tænkte, det kan aldrig være Godt,
           At man Baronen gjør en saadan Spot;
           Skjøndt siden hine Grand-Batailler stode,
           Sligt bleven er, desværre, næsten Mode;
           Men da den Spot nu rigtig gik forvidt
           Jeg troede, at jeg burde,
           Hvis jeg for ugalante Plebs kun turde,
           Dog efter Evne gjøre Mit
           Til Baron-Ærens høifornødne Hævelse,
           Hvortil Udkrævelse
           Jeg saae udi dens tydelige Bævelse.
           Ved Pulten jeg mig derfor sætter, --
           At skrive et Forsvar er Planen min,
           Og vil den -- nota bene -- skrive paa Latin,
           For at ei Plebis O-nefanda-Retter
           Mig skulde blive til en miserabel Deel,
           Og Skindet mit en modsat Ting af heel; --
           Men hør nu hvor det stod i Pokker
           At have mig til Nar med gamle Sokker.
           Jeg gjør en grundig lærd Begyndelse
           Om aura popularis, udlagt: Folkeyndelse
           Qvam, quum den er dog bare Vind
           Det nunqvam i den Vises Sind
           I Verden kan venire
           At cupire
          
d.III,b.1,s.321              Forsaavidt godt, som Læseren nok seer,
           Men dette var nu kun Præfatio, --
           Jeg derpaa med den egentlig' Oratio
           Begynde skulde; men hvad skeer?
           I gamle Badens Lexicon
           Jeg vilde til min Tarv oplede,
           Hvad en velbaaren Hr. Baron
           I Romersproget monne hedde. --
           O! jeg udbryde maa med Maro:
           An sic in sceptra nos reponis?
           Baron latine hedte baro
Baronis!!!



                 Nu veed jo hver en latinsk Klosse,
           At Ordet baro mon betyde:
           Dumhoved, Fjante, Nar og Tosse,
           Kort, hver som har paa Hjernen Lyde,
           At ergo følgelig
           Baronen med en Nar er liig
           Og atter ergo, at Baronen og en Nar
           I Alting Alt tilfælles har,
           Og end et ergo: Hvor man Sagen vender,
           De to man ikke fra hinanden kjender. --



                 Forskrækket som jeg blev,
           Jeg ei en Tøddel mere skrev;
           Men foretog mig at betragte nøie
           Den hele Sag med Granskerøie,
           Og Resultatet af min Forsken lang
           Jeg skal fortælle næste Gang.

Gibul Bambraso.



    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE