|
FORSLAG TIL KIRKEMUSIK PAA LANGFREDAG
Vi savne paa de fleste Steder en Kirkemusik. Den luthe-
ranske Frihed, at Enhver kan synge med, frembringer denne
Storm af Mislyd i vore Kirker, som gjør Forsangeren til et langt-
bagefter kommende Echo af en Sværm kam-pibende, igjennem
Koralerne med afskyelige Hviin ilende Kjerringe-røster, og som
bortveirer alle religiøse Følelser, sønderskjærer hvad der kunde
sidde tilbage af disse, og vækker Harm, Spøglune og Tanken
om en Daarekiste. Et Par Psalmer burde kun gives til Priis;
men de andre udføres af Sang- og Musik-dygtige. Katholicismen
staaer, ved de Skjønfølelser dens Gudsdyrkelse og især dens
Musik vækker, langt over den lutherske. Langfredag egner sig
vel til at bruge den bedste Vemodsvækker: Sørgemusiken. Som
Forslag for de Præster, som dele disse Tanker, og til de Kirke-
musikere, som videre kunde udføre i Noder nedenstaaende, der
alene er sat efter Monochorden eller Eenstreng-Psalmodikon,
eller som selv ville sætte en Musik dertil, fremsættes her:
JESU GRAVSANG
(af Digtet, Skabelsen, Mennesket og Messias).
Til Høiheds Throne, Frydens Hjem, til Sandheds Himmel klar
din Sjel sig Selv henbar.
O Jesus, see dit Liig,
din Aske bleg,
der sank, da du i Himlen straaled ind,
din brudte Stav,
til hvem en Verden læned sig,
ad hvem -- ja opad disse Saar som op ad rosenstrøede Trin --
du til din Himmel steg,
Vi bære hen til Fredens Hjem, til Støvets Himmel til en Grav.
|
| d.III,b.1,s.314 |
Farvel du elskte Leer -- saa skjønt endnu, skjøndt ei du er
Hans Høiheds Billed meer!
O usle Støvets Æt,
som elske end
den brustne Urne maa, hvor Dødens Bild
er præget i!
-- O Støvet maa tilbede det,
til engang Vi, som Englene, hans Høiheds Dragt af himmelsk Ild
beundre tør igjen.
Ja, siger dette Støv til Vort, o snart din Jammer er forbi!
Fortærelse din Rædsel mildn! i Blomster, Støv, smelt hen!
Vi see dig da igjen.
Ak søndersplitter nu
du ødsle Jord,
det Svøb, som Frels'rens Smerte sukked' i?
det Slør du vov
saa skjønt, at deri fanged' du
den herligste af Lysets Hær -- o vee, det øder du fordi
det blev hans tomme Spor?
Vel, tag det! Gud i Dybet er, og Graven yder ham sin Lov.
PAA PSALMODIKON
|
| BLA BAKOVER |