HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833


FOLKEBLADET
No. 12. Tirsdag den 20de Marts 1832.

Giv ei aarhundredgammel Fordom Rum!
Den ældste Mening ofte meest er dum.

SOGNESELSKABER OG BOGSAMLINGER

   I
Urskougs Præstegjeld paa nedre Rommerige lagdes Grunden
til en Sognebogsamling i Mai f. M., hvilken blev sat i Virksom-
hed i October s. A. Bogsamlingen har en Værdie af 50 Spd.,
som i hiint Hungersaar bleve sammenskrabede, fornemlig af
Hovedsognets Beboere, da ikkun faae af Annexet deeltoge.
Læse- og Vide-lysten er stor, saa at neppe Bøgerne for denne
Summa kan tilfredsstille Deeltagerne, som dog i dette lille Sogn
kuns udgjøre et Antal af 70. Sognets Embedsmænd deeltoge
med Bønderne, og ingen modarbeider det Gode; men Alle
"rusle tilsammen mod Maalet". Endog den hæderlige Olding
Præsten Holst, en af de ældste Præster i Norge, hylder det Nye
og Gode og sørger ogsaa derved for sin Almues Vel. Bog-
ombytning skeer hver Søndag i Præstegaarden af de 2 Formænd,
af hvilke den Ene Artillerieunderofficer Chr. Haneborg har særlig
d.III,b.1,s.312   Fortjeneste af denne nyttige Indretning. Bøgerne ere forsynede
med Mærke, hvortil man har valgt en rindende Sol. Med et
Sognesamfunds Oprettelse gaar det derimod noget traat.


   I Ullensager arbeides nu af al Magt paa Oprettelsen af et
Sogneselskab. Forskjellige Embedsmænd drive der Værket af
fuld Evne. Endeel af de samlede Indskud, der for kort siden
beløb sig til omtrent 50 Spd., afgaae til en Bogsamling. -- Be-
klageligt er det, med Hensyn til disse i Almindelighed, at vore
nyere Landbrugsskrifter holdes i den uforsvarligste Priis. Sver-
drups Magaziner findes desaarsag ikke i flere Almubogsamlinger,
saasom man for den Daler, hvert af disse koste, heller lader sig
kjøbe andre Bøger især paa Bogauctionerne, hvor de faaes for
meget billig Priis og dertil oftest indbundne. Ved et saadant
Kjøb har man ogsaa nærmest Hensyn til Massen af Deeltagerne
i en Almubogsamling, hvilken Fleerhed sandelig for Tiden mest
trænger til den blotte Øvelse i at læse. Herfor er det dog ikke
sagt, at Bøgernes Valg er ligegyldigt. Letfattelige Landbrugs-
afhandlinger vilde give den bedste Læsning; men vi mangle ogsaa
dem. Lærdom kan Bonden nok faae hos Sverdrup og Grøn-
dahl, men som sagt kun i dyren Domme. Om end Hr. Sver-
drup har den dyreste, men en dygtig, Bogtrykker: saa kunde
man ventet, at hans Bøgers rigelige Afsætning i et Land, der
tørster efter Blæk, som udgydes for den Videnskabsgreen, vilde
bragt ham til at nedsætte Prisen. Nu siger Bonden: "Sverdrup
er for dyr -- lader os heller lure paa en Auction efter Høeg
og andre deslige. Vi skulde nok slutte os til hvad, der lader
sig anvende hos os. For en Daler have vi halvkjøbt Snorro-
Guldtavlen og heelkjøbt Sturms eller Salsmanns Postille, hvor
de findes. For en Daler faae vi en heel Deel Smaaskrifter af
Viborg, Didriksen, Flor, Mansa, With, Hald og mange andre."



   I Ullensager grundedes Sogneselskabet ved faste Indskud. I
Eidsvold derimod har man grundet et paa den Bestemmelse, at
det Fornødne til et eller andet ved 2/3 Stemmefleerhed Bevilget,
paalignes. Man vil prøve om den Erfaring staar sig, at Bonden
i Almindelighed kun da giver beredvilligen, naar han veed og
d.III,b.1,s.313   seer Pengenes Anvendelse, og Nytten for ham selv staar ham
nær. Det Første man paatænker bliver formodentlig et Menig-
hedshuus, saaledes som Planen dertil løselig var udkastet i et
foregaaende No. Ligesaa er man opmærksom paa en Saae-
maskine, som en Bonde holder paa at faae istand efter egen
Opfindelse. Holder den Prøve, skal det blive berettet. Og da
vil Sogneselskabet vel ikke nægte ham en Præmie, hvor suurt
end Kraake og Sporr maa see dertil.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE