|
INDSENDTE BEMÆRKNINGER.
Det var vel ikke formeget, om man imellem Folkeønskerne
ogsaa optog Ønsket om at næste og alle følgende 17de Maidage
med Værdighed d. e. overensstemmende med kgl. Kundg. af 7de
Mai 1828, maa feires uden Sky i alle Norges Bygder og Byer
som Folkefest! -- Heller ikke er vel det Ønske afveien: gid den
velbekjendte Baronwedel maa sættes udaf Stand til oftere at kunne
øve Tortur, saaat Folket kan troe, at der gives Retfærdighed i
Landet! -- Og endelig andrages om Plads mellem de formentlige
Folkeønsker for følgende: gid næste Storthing bestaae alene af
|
| d.III,b.1,s.299 |
en passende Fleerhed af aldeles uafhængige Statsborgere, og af
de Embedsmænd alene, som foruden udmærket Skarpsindighed
ingensinde have viist sig der uden som de redeligste, ivrige Patrioter.
Det er en høist ynkelig Figur vore Laugrettesmænd (vore Eed-
svorne) gjøre i Thingstuerne. Der anvises dem Plads i den fjer-
neste Krog af Stuen, og der sove de. At de lide og taale en
slig Behandling er saavel et Beviis paa vedkommende Embeds-
mænds Ringeagt baade for Laugrettet selv som Indretning, og
for dets Personer, men ligesaavel ogsaa paa disse Bønders egen
nedværdigende Sløvhed. Skranken i Tingstuen bør aabnes for
Laugrettesmændene, og De bør tage Plads ved Bordet. Dette
Agtelsesbeviis torde maaskee vække Begreber hos dem om
Laugrettets Vigtighed, om hvorfor de sidde der, og om hvorfor
de stedse værdigere skulle hævde deres Plads.
Vore Communalforhandlinger ere sjeldent aldeles offentlige.
Saavel Sneverheden af Bestyrernes Anskuelser af Offentlighedens
Nytte og Fordringer, som Sneverheden og Indretningen af de
Værelser deslige Forhandlingerne holdes i, lader Bonden staae
og glaame igjennem Vinduerne og lure udenfor Dørene, istedetfor
at gaae ind uden videre. Et eget Huus til Menighedsforsamlinger,
til Sogneselskabsmøder, Valgforretninger og deslige burde derfor
indrettes paa hvert Præstegjelds eller Sogns Kirkevang. Det burde
bestaae af en meget stor Stue, forsynet med Trækhuller for frisk
Lufts Skyld, Bænker, et stort Bord med Sæder om paa et op-
høiet, skrankeomgivet Gulv i Stuens nedre Deel, samt med Grund-
lov og vedkommende Love til almeent Eftersyn paa Væggene.
Dersom tillige Bygden havde en Bogsamling, da kunde Bogskabet
dersteds faae Plads, og Stuen da aabnes hver Søndag i de til
Bogombytning bestemte Timer. Resten af Bygningen kunde be-
staae af en Gang til at opbevare Reiseklæder i, og af et Kammer,
hvor Folk boede forat holde Bygningen reen, gjøre varmt naar
behøvedes, og iblandt andre Tilfælde ogsaa hver Vintersøndags-
formiddag ilde op i den store Stue, især for Daab-børnenes Skyld.
I Indsenderens Bygd ere virkelig endeel Mænd komne saa halvt
|
| d.III,b.1,s.300 |
overeens om en saadan Indretning, der antages billigen at kunne
opføres ved Sammenskud af Materialier fra alle dem, som havde
saadanne.
|
| BLA BAKOVER |