HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833


Henrik Wergeland

No. 3. Tirsdag den 17de Januar 1832.

Et Smiil fra Fædrelandet bedre er
end Fyrstegunst i gyldent Skjær.

UDENLANDSFRA

   hører man intet Andet end Folke-jammer og Slave-elendighed og
Tyranjubel, Knutslag, Bileklang, Forkyndelser af voldsomme De-
creter, af Forviisnings- eller Døds-domme, af almindelige Am-
nestier eller Tilgivelsesbreve, som dog undtage Alle, Skrig om
Brød, Skrig om Arbeide, Skrig om Forræderie, Skrig om For-
barmelse, Skrig om Mordbrand, der er de ogsaa i sjelelig Hen-
seende elendigblevne Fattiges Løsen, Fakkel og skinnende Fane
i den Krig, de have erklæret mod al Eiendom; ja og alt dette
Sørgelige, dette Chor, der synes at synge Verdens Undergang
imøde og kun at fremdrage foran Dommens Basuner, igjennem-
blandet med Mundhuggerie om Cholera, Regimentsmusik, med
d.III,b.1,s.293   Hurralatter og Tedeumspsalmer over lykkelig tilendebragte cæ-
sariske Misgjerninger.
   Reactionen i Europa er frygtelig. Det vil sige: Despoternes,
eller, med et udtryksfuldt norsk Ord, Voldherskernes d. e. alle
de Fyrster, som ikke udlede deres Magt fra eller besidde den
ifølge Folkets Magtfuldkommenhed eller Souverænitet, og som
regjere uden at Folket har Andeel i Regjeringen -- alle Disse
gaae lykkeligen frem i sine voldsomme Anstrengelser, forat bringe
Alt tilbage i den saa tvetydigen kaldte "gamle Orden", det vil
sige: under de gamle Aag, under de forrige Trældomsformer,
hvoraf sidstvundne blodige Aars Frihedskampe udrykkede en
Deel af Europa. Ingen Stampemølles Pressebjelker kunne gaae
hurtigere og stærkere nu Juleleite end de Kræfter, som hine
derfor sætte i Bevægelse. Det er ogsaa det gode Fribonde-
vadmel, det gode Friborgerklæde, hvorpaa man har vævet lige-
siden Patriarkteltet blev for snevert, og hvilket er den Dragt,
ingen Mand kan være foruden, medmindre han enten som Slan-
gen vil dække sig med Støv eller med Lænker eller smyge under
Voldherrepurpurerne, hvilket de søge at søndertrampe, sønder-
stampe og sønderskjære. Skade kun, som koster mange en
Trællestand ogsaa en Stund bag Graven (skjøndt maaskee under
mildere Herrer,) at de Allerfleste, som saaledes blive berøvede
deres Frihedskappe, da staaer splitnøgne igjen; thi de have ikke
Dyd-hyllet under, hvori en romersk Digter siger, at en Mand
kan trodse alle Ulykkens Storme.

(Fortsættes).

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE