|
FOLKEBLADET
No. 52. Tirsdag den 27 December 1831.
Vore Hjerters Frihed -- den himmelske -- fik
i Borgerfrihed sit Billede sandt.
Det staaer vel i Kistekjole, i dagligdags Gevandt,
men Øiet under Frihedshatten har Cherubens Blik.
|
| d.III,b.1,s.287 |
[OM LÆREBØKER I RELIGION]
En innsender skriver mot et "Folkeønske", offentliggjort i "Folkebladet", om
"en fornuftig, af Storthinget prøvet, almen Religionsbog" og foreslår isteden "ingen
authoriseret Religionsbog!" I et tillegg til innsenderens artikkel skriver Wergeland:
Det Sande vilde vistnok være, at man kom til den Grund-
sætning og følge Nordamerikanernes Exempel, i at ophæve al
Statsreligion paa den simple Grund: At Religionens fornemste
Meed er at danne Borgere for en tilkommende Verden; thi, da
en Statsforfatning i sit Princip kun kan fornuftigviis gaae ud paa
det Nærværende; thi ingen Regjering -- hvor stærk end dens
Arm er -- har stærke Arme nok til at virke hiinsides Graven,
saa formenes det at være klart, at denne Sammenblanden af det
Timelige og Evige er stridende mod Fornuft og sandt Borgerheld.
Vistnok veed Redact. hvor vanskeligt det vil blive at skaffe en
saadan Grundsætning Indpas i Europa, hvor man er saa vant til
at see Regjeringens Sværd at døde Legemerne og Hierarkiets
at døde Aanden. Hvad er vel mere tyranniskt og unaturligt end
at berøve Forældre sine Børns Opdragelse? og lægge den hen
under en Kaste, hvis Individer altfor ofte med hierarkisk Myn-
dighed har tyranniseret over Sjelene, og bragt Svagsindede til
galgjørende Grublerier? Troe er Individets Sag, og Enhver, der
opfører sig som en god Borger, burde dog være befriet for et-
hvert Aands-Tyrannie og at forkjettres. Man har rost Christian
den 6te forat have indstiftet Confirmationen. Oh ja! som et
Undertrykkelsesmiddel i Despotiets Haand kunde det være godt
nok, og andet kunde man ei vente af en Fyrste, som -- fra-
draget sin Utaknemmelighed imod sin Stedmoder -- kun udmær-
kede sig ved Hyklerie, Skinhellighed og Prædilection for alt
Tydskt. At hans Gudsfrygt mest var en Maske, beviser hans
Kjerlighedshandel med sin Svigerinde, Enkefyrstinden af Ostfries-
land. Den store Fridrik den Anden af Preussen har ellers bedst
caracteriseret hans Regjering, og satyriseret den i hans Tid sted-
fundne hernhuttiske Taage, i at sige: At i Hans Tid gik Regje-
ringen ud paa "at bestorme Himmeriges Rige". Det er af Med-
lidenhed med Individernes Sjele, at man har paataget sig dette
Tyrannie, siger man, mon ikke en rundelig Betaling for denne
Medlidenhed var det vigtigste? Dertil kan man svare som Kongen
af Preussen en Commune, der vilde have en Præst afsat, fordi
|
| d.III,b.1,s.288 |
han havde talt imod Helvedstraffens Evighed: "Hvis I mine kjære
Undersaattere ville være evig fordømte, hvad kan Præsten eller
Jeg gjøre derved?" Der tvivles ingenlunde om, at Mange, om de
end i sit Hjerte bifalde den fremsatte Sætnings Rigtighed, vilde
finde mange Betænkeligheder i at ønske den realiseret, men lyk-
keligvis viser Nordamerikas Exempel, at Religionen uden Skade
-- nei til Held -- for Statssamfundet kan være privat, saa at
enhver Betænkelighed kun har hjemme i Indbildningen. Vistnok
vides, at en Forandring som denne er lettere henkastet end
istandbragt; men man veed og, at det er Tænkerens Pligt at ud-
saae Sæden og overlade i Skjæbnens Haand, om og naar Sæden
kan voxe og modnes.
|
| BLA BAKOVER |