|
FOLKEBLADET
No. 48. Mandag den 12te December 1831.
Sku ei en Dyd i Rigmands henslængte Gave.
Et Smiil af Englen maa den tørre Handling have.
BLANDINGER
Danmark skylder Norge en stor Deel af hvad det i forskjellige
Henseender regner sig til Ære. I Krigen mod Sverige brugte
|
| d.III,b.1,s.277 |
Danmark Norge omtrent som i Fabelen Aben Kattens Labb til
at rage Kastanjerne af Ilden med. Undertiden blev stakkels Puus
stygt sveden, som f. Ex. da Sarpsborg, Opsloe og Hammer ginge
op i Røg; men, fik den Kastanjerne ud, eller ramtes der noget
i Feldttoget, da maatte Norge med blodige Næver tage det for
Danmark. Forat slippe nogenledes ud af de Kniber, hvori den
svenske Carle-Mandhaftighed tidt og jevnt satte Danmark, skar
dette friskvæk dygtige Stykker af Norge og puttede i Götha-
lejonet. Flere af de Krigere, hvis Laurbær Danmark brystede
og bryster sig med, vare Normænd og havde lært deres Tapper-
hed hjemme. Kunstkammeret (Museet) og Bibliothekerne i Dan-
mark berigede sig med norske Skatte. Og en meget stor Deel
af Forfatterne i de skjønne Videnskaber tilhørte Norge, og norsk
Aand raadede i deres Værker. Disse Forfattere udgjøre over 1/3
af de egentlige Danske -- et Forhold, der især medhensyntil de
faae Normænd, som nøde videnskabelig Dannelse imod Danske,
er meget stort -- og opnævnes her: J. N. Bruun, H. Bull, G. Faye (?),
C. Frimann, P. Frimann, L. Holberg (saa god som 40), B. D. Prahl,
C. Pram, J. Rein, P. C. Stenersen, T. Stockfleth, E. Storm, C. B.
Tullin, J. H. Wessel (saa god som 10), J. Wibe, J. Zetlitz. Til
Vederlag for alt dette fik Norge Æren af Navnet: "allerkjærligste
Søsterrige".
Da Norge ikke noksom kan beklage sig over de fleste af dets
forrige dansk-norske Konger, ja over alle Oldenborgerne, und-
tagen maaskee over Christian 4de, og der altsaa, men især ved
Drotnavnet Frederik, klæber ubehagelige Erindringer, saa fore-
kommer det at være besynderligt, at man holder fast ved disse
Erindringer i flere af vore Byers Navne. Vi burde kaste Frederik
bort af Frederikshald o. s. v.; kalde denne By med dens gamle
Navn: "Halden"; kalde Frederiksstad "Sarpsborg", Universitetet
ikke "Frederiks" (thi han gav det ikke med Godvilje) men "Norges
eller Norsk Universitet."
Forat faae varige Lys, dyppes Vegen engang i Olie, helst Mad-
olie. --
Kaalorme ødelægges enten ved at lægge nogle af de smaae
|
| d.III,b.1,s.278 |
Brændenesler ovenpaa Kaalstokken, og gjentage dette nogle
Gange, eller ved at saae ganske tyndt lidt Hamp imellem Kaalen,
eller ved at afbryde de store Blade, hvorpaa Æggene sættes, af
og til.
Qversillsalve laves af 3 Spiseskeer Svine- Gaase- eller Heste-
fedt og 1 Do. Terpentinolje. Behøves den stærkere, da tages
lige Dele. Gjemmes i vel tillukt Flaske.
Urindrivende Latværge for Heste laves af 1/2 Lod tyk Terpentin
og 2 Lod Enebærpulver. Terpentinen udtværes med en Skee
Brændeviin, og Alt udtværes enten med Honning eller Vand.
En saadan Portion gives første Dag 2gange. I Lungebetændelse
indgives Hesten, 4gange paa een Dag, en Latværge bestaaende
af stødt Saltpeter 4 Lod, Svovl-blomme 2 Lod, og Ædike 1 Pæl;
Alt udmænget med Meel og Honning. Fire Næver Rugmeel og
2 Potter lunkent Vand give nærende Klisteer for Hesten.
|
| BLA BAKOVER |