HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833



ADSKILLIGT

   I
Totens Sogneselskab besluttedes i sidste Sommermøde, at
tvende Plove skulde forskaffes til Belønning for to udmærkede
Agerdyrkere. Fattigere skulde have fortrinlig Adkomst. Odels-
manden Herman Rustad af østre Toten tør da vel med Ære tee
fram sine i et Par Aar, under hvilke saare faae andre Kræfter,
end hans egen anstrængede Flid og Sparsomhed, have staaet til
hans Anvendelse, af Mark og Myr optagne 31 Maal fortrinlig
Jord, der er hævdet ved 1800 Alen deels aabne, deels steen-
fyldte Veiter. Saavel dette Godvirke som hans udkastede Anlæg
til større Forbedringer ved Landbruget, hans egen Sands og Iver
for Oplysning, Omhyggelighed for at nære og give denne en sund
for Landmanden og Medborgeren nyttig Retning hos sine Børn,
samt hans dydige Vandel i enhver Henseende, synes at fortjene
en Opmuntring for Landhuusholdningsselskabet. Vi haabe, at
dette, ligesom dets Afdelinger nordenfjelds, ogsaa her sønden-
fjelds snart vil begynde at virke til Landbrugets Opkomst ved
udsatte Belønninger, hvilke vi troe, aldrig bør bestaae i Penge,
men i Æresgaver af fastsat Pengeværd.


   I Ullensager har man et sandt frembringende Tonesnille i Orga-
nisten Bonden Nils Ursin; ligeledes i Store Næs i den unge Gul-
d.III,b.1,s.259   brand Manderud. De tonsætte betydelige Storvaltse, pragtfulde
Marscher, Adagioer og deslige. Sørgeligt er det, at, ogsaa i disse
Snillets Egne, fremmede Marodere sætte sig fast, fortrængende
Landets Børn og Landets Musik! Sørgeligt er det, at ingen tager
saadanne begavede, fattigere Medborgere under Armene, og letter
dem frem til den Plads, de odledes til d. e. i et nationalt Skuespil-
huses Orchester, i et Conversatorium for vor nationale Musik!
Sørgeligt er det, at under al denne det fornemme Tokskabs
Musikrasen, intet sandt frembringende Tonesnille der fremhæver
sig; men at Alle bøje sig som ydmyge Elever under Harlekin
Virtuosers Bue! Sørgeligt er det, at vor nationale Musik, der
stempledes af Naturen med ligesaa ejendommeligt Præg og Krav
paa Opmærksomhed, som den tyrolske og skotske, skjænkes saa
liden Opmærksomhed! Dog -- det kan ikke være anderledes:
den største Deel af vor fornemmere, mere slebne Almeenhed,
og isærdeleshed den Deel af den "høgere Stamma," som angiver
Tonen, er ikkenorsk; men Udlændinger, der hidlokkedes under
Landets forrige hjælpeløse, selvstændighedsløse Forfatning, da
det laae som et Aat, hvorpaa alverdsens Spyefluer satte sig, og
lagde Æg, eller og er den den af disse Æg udkrækne Yngel.
Jemte med denne, der ellers kan være agtværdig nok, staae de
bybaarne Normænd, der aldrig have hørt Luur og seet en Fjeld-
gjente, medhensyntil Ringeagten for det Ejendommelige i norsk
Snille og særegent for dennes Yttringer igjennem Tonekunsten.
Men "vor Tid kommer ogsaa" sagde de Danske, da de Selv for
Engelskmanden maatte ødelægge deres prægtige Skibsværfter, --
"vor Tid kommer ogsaa!" --


   Ved Professor Hansteen hidbragtes fra Finland 1 l/2 Pot af en
egen, skalløs, særdeles drægtig Byg kaldet, efter den høiasiske
Bjergkjæde Himalaja, hvor det trives i en stor Høide over Havet
og altsaa i koldere Egne, "Himalajabyg." I feed Havejord ved
Christiania har det givet efter Dibling, 264 Fold; ligesom og en
liden Udsæd ved Røraas havde det heldigste Udfald. Paa Tøien
opelskes den større Deel til Sædefrøe. Iaar har smaae Forsøg
med Mais slaaet heldig af paa flere Steder.



   I Danmark har Landhuusholdningsselskabet holdt flere Præmie-
pløininger. De holdes paa store Grønsværmarker, hvor Stykker
d.III,b.1,s.260   paa 1 -- 2 Skjeppers Udsæd ere afstukne. Tre Bønder tildømte
de Karler, som førte den bedste Furu, Prisen, der bestod om-
trent i 6 -- 10 Spd. Vort Landhuusholdningsselskab emner at tage
efter. Om Nytten kan vel ikke være to Meninger. Sognesel-
skaberne burde, hvor Døsighed og Mangel paa Almuesands ikke
har forhindret deres Opkomst, faae Præmiepløininger istand endog
i de særskilte Sogne. Hvis 17de Mai ikke var netop midt i Aa-
nen, kunde den Dag være passende, da Dagen passende vilde
endes med en Fest, hvor Gjenterne kunde faae en ligesaa smuk
Anledning til at udmærke sig i Dands, som Gutterne havde havt
før om Dagen til at udmærke sig i Pløining. I mange Egne (f. Ex.
Hedemarken, der dog ikke udmærker sig ved Sands for fri For-
fatning) indtræffer ikke 17de Mai i Aanen. Der lod Forslaget
sig da udføre.


   Som Forfærdiger af ypperlige Varme- og Lufttyngde-maalere
nævne vi Klokker Christophersen i østre Toten. Han er desuden
en i flere Henseender evnerig Mand. At han tillige er Bogbin-
der, vil gavne Sognebogsamlingen dersteds (naar det engang
skulde behage Bestyrerne at faae Bidragene dertil ind og Bøger
indkjøbte). Ethvert Sogn, der er saa klogt, at det har skaffet
eller vil skaffe sig en saa heldbringende Indretning, burde see til
at have en Bogbinder i sin Midte. Det er en meget simpel
Kunst, saaledes som den dertil behøves, ja selv saadan, som den
øves i Byerne almindeligviis.



   Nordamerica fremstiller det opløftende Skue af 12 Millioner
Mennesker, der paa det frugtbareste, 100,000 &bmkv; Mile store
Land leve under den fuldkomneste Frihed i 25 Forbundsstater,
regjeres af en Nationalforsamling (Congres) der, ligesom vor,
efter visse Mellemrum (2 Aar) træder sammen og af en Præ-
sident, der vælges. Disse Fristaters blomstrende Tilstand er
vel ogsaa at tilskrive det, at saaledes intet Hofhold gives, at
Hæren er særdeles liden (paa saa stor en Landstrækning og af
saamange Millioner ikkun 10,000 Mand) samt at det indvortes
Statsbestyr er særdeles simpelt; men dog især det ejendomme-
lige Fortrin, at de ere Forbundsstater, hvoraf enhver Enkelt bi-
beholder sin Selvstændighed. De europæiske Forbundsstater
d.III,b.1,s.261   have aldrig, og kunne efter deres nærværende Indretning, ikke
opstille et lignende Billede paa Storhed og Lykke. Hvorfor? --
Formedelst den europæiske Misundelses- og Indblandelsespolitik,
der ikke tillader Brødre indbyrdes imellem sig at skifte Ret, og
fordi de ere 2 og ikke 3 eller flere i Tallet. Historien idetmindste
opviser os ikke et eneste Mønster paa en lykkelig bestaaende
Forening imellem 2 (to) Stater; men lærer os, pegende paa Spa-
niens og Portugals, Englands og Irlands, Rusland og Polens, Hol-
lands og Belgiens, Danmarks og Norges sønderrevne, blodige
Forenings-Contracter, at altid af to Forbundsstater den ene gjør
sig til den Andens Misnøie gjældende som Forstat (Principatstat)
og, at den Anden omsider bliver kjed af at spille Stedbroderens
Rolle. I vore Dage see vi især alle unaturlige Foreninger opløses
eller sønderrives, og Folkeslagene at afsondre sig efter de alene
sikkre og ligesom af Gud selv betegnede Folkegrændser, nemlig
Sproget og Sæderne.
   Efter disse Betragtninger paatrænger den opløftende Tanke sig
os: hvad om den gothiske Nation -- Norges, Sveriges, Danmarks
Folk -- dannede eet politisk Forbund, hvert med sin selvstændige,
egne fri Forfatning, men under et fælleds repræsentativt Bestyr,
een fælleds Repræsentation i Udlandet, aldeles efter den nord-
americanske Statsindretning? Da var Nordens, Nordsøens, Øster-
søens Dronning keiset; -- dog, det at opnævne Fordelene af et
gothisk Statsforbund vilde lede til en Undersøgelse, som er for-
beholdet den Kyndigere, der skulde finde det værd sit Skarpsind
at optage denne lille Kjerne, der har riig Kime nok til de inter-
essanteste Aandssysselsættelser.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE