|
FOLKEBLADET
No.33.Tirsdag den 13de September 1831.
Tyrannie paa sin høie Throneseng
bevistløs føder Oprør, en strid, rødhaaret Dreng.
Han ammes op i Hytter; men, skinner Himlen klar,
da blier han, naar han voxer, den hulde Friheds Fa'r
NEDSKRIVEREN VAR NYLIG I ET GILDE HOS
EN BONDE PAA OPLANDET
Først braste Captainens Frue ind,
Saa brusende og stor
Nei Fanden ingen Frue saae jeg; men en Dynge Flor,
saa, hvis der kom en Fordevind,
foer hele Klatten visselig over den brede Fjord.
|
| d.III,b.1,s.210 |
Saa brisked der en Lensmand ind (vard suspendert ifjor)
saa rundbeslagen med Metal,
med Snor og gylden Pandegjord
(som var han Drot i høie Nord)
at ingen Storm kan lette ham ifra den kjære Jord;
men Væggen skjalv: og Bonden skjalv, den skjalv den
hele Hal. o. s. v.
Et stort Selskab kom sammen. Man drak Punsch, uden at
belive Glasserne eller den døde Masse i dem med en eneste
Skaal (ja ikke engang med Norges, Kongens eller 17de Mais),
klagede, ja jamrede over Tiderne, og -- satte 2 Daler paa hvert
Kortblad. Nedskriveren gik misfornøiet afsides med Præsten; men
dennes evindelige Klager over sin Menigheds Træghed og Karrig-
hed og Ringagt saavel for Gudstjenesten i det Hele, som især
for Præstens Prækener og Person, bidrog ikke til at forbedre mit
Lune! Iblandt andet klagede Hans Velærværdighed over at det for-
muende Sogns endog anseligste Mænd havde villet slaae af nogle
Skilling i Skolelærernes vistnok maadelige Løn; men da Nedskri-
veren paastedet ikke vilde opgive H. V. den sande Grund til denne
hans Sognemænds ubillige Paastand, forat Han ikke skulde give
disse Forargelse, naar han i Selskabet maatte -- som i et mindre
Samfund var skeet -- yttre sin Uvillie imod det Middel til at ud-
rydde slig uværdig Ligegyldighed for Opdragelsen, som da vel faldt
mig i Tankerne: saa giver Nedsk. sig den Frihed her, at gjøre saa-
vel denne som andre Velærværdigheder, som skulle være i lignende
Betryk, opmærksomme paa: at Fædres saa dadelværdige Lige-
gyldighed for deres Børns Underviisning alene kommer af, at de
ikke, som opvoxne under Mørke og Trældom, nogensinde haver
erholdt nogen god Undervisning selv, saaat de ikke vide at paa-
skjønne Dennes Værd. Derfor maa den Præst, som vil bortrydde
slige Hindringer for sine Bestræbelser som Folkelærer, som de
Disse af Uvidenhed lægge ham iveien, (hvorved han lider for sine
Formænds Synder)gjøre sig Umage for at oplyse ogsaa sine
gamle Sognefolk, hvilket fornemmelig skeer ved Sognebogsam-
linger. Den Præst derimod som ikke -- efter Pligt som Folke-
lærer -- tager sig af disse, eller endog lægger Hinder iveien for
dem, maa belave sig paa at møde al den Modgang, Uvidenhed
og Træghed afføder; og -- den er som undt ham fortjent.
|
| BLA BAKOVER |