HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833


FOLKEBLADET
No.32. Tirsdag den 6te September 1831.

Har du ei forud tænkt, og troer du,
            at med Tiden
skal Alting jevne sig; tro mig, det
            slet gaaer siden.

[ANMERKNINGER TIL EN INNSENDT ARTIKKEL OM AT
INGEN AV BONDESTANDEN SKRIVER OFFENTLIG]

   1. [Innsenderen spør: "Er Bonden slagen med ægyptisk Sjelemørke, med
Sløvhed eller Skræk?" Ordet "Sløvhed" faar følgende anmerkning av
Wergeland:]
Armodens Korkeskorpe.

Best.Anm.
   2. [Innsenderen spør: "Eller hvad skulle vi troe er Grunden til dette Sær-
syn?" Wergeland svarer i en anmerkning:]

   Maaskee denne: at Alt staaer fortræffeligt til, at man nyder
Forfatningens og Foreningens Lykke med stille Fryd, der kun
paa Skattethingene, medens Skrammererede punsche og trumpfe
indenfore, bryder ud i et "kjære Lensmand, spar mig!" eller et
"Hik-Hik!" udenfor i Svalgangen?
Best.Anm.

   3. [Innsenderen bemerker: "Sandeligen de gjæve Odelsmænd tie jo i Stor-
thinget med." Wergeland legger til i en anmerkning:]

   Indsenderen har visseligen Ret. Saavel for deres ringe Antal,
hvorved de tabe sig imellem Galonerede og Skrammererede, som
Disses som oftest for lærde (hvis Jurisprudenz kan kaldes saa)
d.III,b.1,s.209   og vidtsvævende Taler forknytte Bønderne paa Thinget, saaat
de Fleste nedsætte (reducere) sig Selv til blotte Stemmemachiner.
Dog -- den Tid er vel ikke saa fjern, da en Storthingsbonde
ikke skal behøve at glaame kring Salen forat finde en Kufte, en
Lige -- at sige, hvis ikke formange fremture i at anskaffe sig
fine engelske Kjoler og Hatte (under Paaskud af, at man ellers
ikke kan gaae i Gjæstebud til Statsraaderne og Statholder) og
Galoscher, der gjøre herlig Tjeneste i "Leira bak Plogen", naar
man kommer hjem. Men, husker jeg ret, saa kan jeg dog ikke
aldeles give Indsenderen Ret i hans Paastand; thi i visse Til-
fælde kan man tale nok, ja mere end nok, netop ved at gjøre
sig til en saadan Stemmemachine. Saaledes t. Ex. behøvede Arne
Jørstads korte "Ja!" til de mange 1000der, Statholder og Stats-
minister fik ved sidste Thing, neppe en Tøddel til. Det var en
gal Text, og Tale paa-kar for en Bonde laae i dette "Ja".
Best.Anm.
   4. [Innsenderen sier om bønderne paa Storthinget: "der tør man vel neppe
saaledes møde dem som paa et Contor eller i en Amtmands Forstue?"
Wergeland legger til i en anmerkning:]

   Indsender! der er en Byfoged, som griner ad dig.
Best.Anm.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE