HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833


EFTERRETNING OM NORDLYS
Morgenbladet 25. febr. 1831.

   Allerbedst som vi sad hersteds og drak en liden Dokter sam-
men og slog Russer ihjel, kom Vagtmesteren ind, og sagde: "Det
er just ligesom om Russer og Polakker skulde slaaes oppe i
Himlen!" "Er du gal?" sagde jeg -- "Kors bevares," sagde Præ-
sten -- "Det var som Fanden!" sagde Lensmanden. "Da vil jeg
ønske, at Russen maa seire!" sagde Skriverfuldmægtigen, en mo-
derne Jurist af den morgenstjernske Skole. Men hvorledes Pokker
d.III,b.1,s.172   det var eller ikke, saa vilde Ingen af os forlade Dokteren og
gaae ud. Derimod, efterat Juristen, der havde profiteret af den
ved Universitetet for Tiden docerede Naturret, havde udbredt
sig i Contractretten (ved hvilken Leilighed han, blot ved fripo-
stigt nok at conjugere norske Verber paa Latin, satte Pastoren
Beter i Latin, saa at Klokkeren af Forskrækkelse drak en heel
Dokter ud paa engang) og havde dømt Polakkerne i corporlig
Straf og Sagens Omkostninger, saasom de havde brudt Con-
tracten, og endelig havde ladet os komme til Orde: saa, efterat
Lensmanden havde sagt, at det maatte være Skodde, som var
kommen ibrand -- Præsten, at det maatte være Helvedes Luer,
som i Aften slog saa høit -- Klokkeren, at det maatte være hvad
Præsten sagde -- Vagtmesteren, at det maatte enten være hvad
han før havde sagt, eller den himmelske Generalfeldtmarschal
von Gabriel eller Gabrielskys pallietterte Purpurtunic og Rust-
ning, som nu hængtes ud at luftes før han drager til Jorden --
Juristen, at han havde vigtigere Sager at tænke paa (exempli
gratia, sagde han, Morten skal iovermorgen dømmes paa Sla-
veriet, saa vist, som han sidder her, fordi han har skrevet en
Ansøgning for en Ven, der ikke har lært at skrive -- her har-
kede Præsten -- ), end at indstevne alle disse og tusinde andre
Hypotheser for sin Domstol -- og efterat enhver af de plebeiiske
Væggebisiddere havde med en betænkelig Mine sagt sin Mening,
hvoriblandt ogsaa forekom, at man, for at undgaae senere Ho-
vedbrud, skulde fare op i Veirlyset med en Luftballon og ned-
tage i en Blære noget af Materien (hvilket dristige Forslag ind-
skjødes under Hr. Pastor Galskjøts Authoritet, som støttende sig
paa hans Theorie), samt efter at Præsten havde erklæret det for
varmt og Nordenvind, Lensmanden det for koldt og Søndenvind
o.s.v.: saa blev til Veirprotocollen dikteret:


   "Idag (Datum in blanco, saasom Almanakken var udlaant, og
man ikke var enig om Dagen) blev ongefehr Klokken (in blanco,
da Alles Uhre gik galt) seet (in blanco, formedelst Seernes Uenig-
hed, og da man heller ikke var ude af Stuen, men drak Dokter).
Temperaturen var ubestemt, saasom man heller ikke derom kunde
komme til Enighed. Hvilken saaledes at være skeet, bevidnes
under vor Haand og Segl.

   Y i X Præstegjeld. Datum ut supra.
d.III,b.1,s.173  
Standspersoner:

   Proprietair og Brændeviinsbrænder Skynæse. Lensmand og
Brændeviinsbrænder Pantud. Klokker og Brændeviinsbrænder
Kanikkelæse Vagtmester Hurraforbaronen, Eedsvoren Fuldmæg-
      m. p. P.            m. p. P.
tig m. m.1 Flaabonde.

Bønder og Brændeviinsbrændere:

   Krik!      Krak!      Godtaar!      Drik!      Drak!
m. p. P.            m. p. P.      m. p. P.            m. p. P.      m. p. P.
            Godtaar!            Tak!
            m. p. P.                  m. p. P.



1
  tilbake
P. S. til Protocols.

Paa Forlangende af Hr. Flaabonde bevidnes: at den Uregelmæssighed, at
S. T. Hr. Flaabondes Navn findes sidst, kommer af, at Hr. Vagtmesteren ikke
kunde bie til Hr. Flaabonde kom ind fra Svalen, hvor han var udkaldt af en
Bonde, som imorgen skulde pantes, men bad om Henstand, hvorfor erlagdes
til Hr. Flaabonde saameget som det Halve af Capitalen.
Skynæse.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE