HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
III.ARTIKLER OG SMÅSTYKKER, POLEMISKE OG ANDRE 1. BIND: 1821 - 1833


[OM EN DANSK ANMELDELSE AV "HARLEQUIN VIRTUOS"]
Morgenbladet 22. des. 1830.

   Nogen retfærdigere Bedømmelse, end den aldeles Fordreielse af
hans Forfatter-Aand og Eiendommelighed, som Danmarks Smags-
Sophisters Tolk, Kjøbenhavnsposten udtuder over Siful Sifadda,
kunde vel ikke ventes ifra Danmark, og mindst fra en Dommer,
der enten lider af en saa stor medfødt Brist paa Fornuft, eller
d.III,b.1,s.150   af lidet Snarnemme eller af en saa stor Lidenskabelighedens
Overvægt, at han ikke tager i Betænkning at erklære sit hele
Folk ("os Danske") for Maalet for en Satire, der tydeligen nok
alene er skreven for norskfødte unorske Daarer og saaledes i
Forbigaaende, men dog nødvendigviis, har maattet nævne som
en af disses Daarskaber t. Ex., at de altfor villigen bøie sig under
de Anmasselser over vort Sprog og Literatur, danske Literatorer
have gjort sig skyldige i. Inds. troer at vide, at Recensenten
kjender Siful Sifadda som en Forfatter, der har viet Liberalismen,
i videste Begreb, sin Pen, og denne Troe giver Rum og Grund
for den Mistanke, at den Mening hos Recensenten, at han selv
& Comp. er bleven stiklet paa i Satiren, navnligen dens 1ste
Scene, har ladet ham glemme, at en saadan Forfatter aldrig kan
tilsidesætte sin Agtelse for et heelt Folk, og for Nationalitet, alt-
saa ligesaalidt for den danske, som for den norske, imellem
hvilke han ikke har villet trække for skarpe Grændser. Men
en saadan Mening, som Inds. forudsætter hos Rec., tør man for-
sikkre er aldeles feilende; i den Mængde Personer, Harleqvin
indfører, troe vi kun i Baronen at gjenkjende en berømt Hær-
fører hertillands, og i Procurator Nam en berygtet Person, For-
fatterens lumpneste Fiende, som, da han træffende er tegnet, ikke
behøvede nærmere at nævnes end han er.
   Følgende Strophe:


           Alvilde.
           "Papa, hvi skal jeg tvinges -- ak!
           at gjøre til Landsforræder min Stak?
           Naar mit Hjerte er fædrenelandsk,
           hvi Kaaben da engelsk, og Hatten da dansk?
           Mit fattige Land har ei Evne til
           at klæde i Silke forfængeligt Smiil.
           Mit fattige Land har ei bedre Lykke,
           end sin bedste Datter i Værken at smykke".

samt mangfoldige andre Steder maae, formedelst deres Simpelhed
og Sandhed og det sande Fædrelandssind de og hele Stykket
aande, for enhver upartisk, han være Norsk eller Dansk, være
gyldige Beviser nok imod Recensentens Paastand om Forfatterens
totalt forskruede Excentricitet, og om at han vil have Norskhed
bestaaende i Antidanskhed alene, og derved tillige Beviser for,
at en saa uretfærdig Recensent aldrig burde, -- besad han end
Kjøbenhavnspostens Redacteurs hele mesterlige Dialectik -- tage
d.III,b.1,s.151   Pen i Haand offentligen for at afgjøre Forfatterværd. Den Vei-
bred (plantago major, hvis Kjendemærker er, at, jo mere man
traakker paa den, jo mere skyder den frem), som overførte om-
handlede Recension til vore Blade, takkes forbindtligst. Han har
dermed gjort Siful en Tjeneste, lig den Studenten W-haven gjorde
Forfatteren til Skabelsen, Mennesket og Messias, idet den ædel-
og varmhjertede Yngling, ved at lade sig af reen æsthetisk Ret-
færdighed forlede til at skamhutle fra alle Kanter anonymt denne
Sidste, paa samme Tid som han sledskede for ham i hans Nær-
vær, netop foraarsagede at en Meningsstyrke yttrede sig, der
har viist sig at have mere Sandhed og Vægt end den der belives
af Misundelse, skinfødt eller af en ond Bevidsthed født Hevn-
gjærrighed, Falskhed eller andre det sædelige Væsens fordøm-
melsesværdige Uregelmæssigheder.
Plantago lanceolata.


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE