|
Nyeste Skilderie 30. mai 1830.
er en østerlandsk Historie, oversat af v. Haller, og siden oversat
i det danske Sprog. Den er Usong, Dschingis-chans Ætlings,
efter mange Eventyr Persiens Schah's Historie, hvori i Usong-
Hassans Person, og det med historisk Sandhed, fremstilles et
Ideal af en Hersker -- ja et saa opløftet, at det kan bringe Re-
publicaneren til at fortvivle. Usong levede henimod Slutningen
af det 13de Aarhundrede e. C. F., og beherskede det hele Persien.
De udmærkede Grundsætninger, der, i denne Levnetsbeskrivelse,
i dette sande Kongespeil, findes, som komme af Schahens egen
Mund og Pen, og -- det er det fortrinligste eller sjeldneste --
foregaaende viste i hans egne Handlinger og ligesom deraf ud-
dragne, have, og vel med rette, naar man tager Hensyn til Tiden
og Stedet, og til at de ere en Selvherskers, vakt en saadan
Interesse hos Nedskriveren, at han ikke tvivler om, at de og-
saa af mange af dette Blads Læsere med lignende Følelse ville
anhøres.
|
| d.III,b.1,s.140 |
Der siges:
"Krigsvæsenet foraarsagede Keiseren (Usong) Bekymringer.
Han kunde ikke skjule for sig selv, at en staaende Hær berøvede
Ploven en Deel af Nationen, afholdt den fra Ægtestanden, og
paalagde den Pligter, som vaere ikkun for en Tid, da derimod
just disse Krigsmænds særskilte Pligter forhindre den nyttige
Borgers bestandige Pligter. De store Omkostninger, Krigsmagten
fordrer, gjøre høie Skatter uundgaaelige, og ere den tungeste
Byrde for Undersaatterne.
Usong undgik alle Omkostninger, som kunde trykke Folket,
hvilket altid med Smerte føler de prægtige Høitideligheder Kon-
gerne anstille. Riget skal ønske, og ikke frygte, at see sin Re-
gent, sagde Usong. Hoffets Pragt skulde blive en nye Byrde for
mit Folk. Mere værd er en Fabrik end Slottene i Schiras.
Den skal blive min Ven, sagde Usong, som bedst dyrker sine
Agre, og skjænker Staten de fleste velopdragne Børn. Overalt
opmuntrede han Konstnere og Kjøbmænd at indberette, hvad
Konst og Natur frembragte paa ethvert Sted, hvad begge mere
kunde frembringe, hvilke Varer ethvert Steds Beliggenhed og
Egenskaber lovede at kunne forskaffe i størst Mængde og for
letteste Priis; og Midlerne, hvorved disse Flidens og den gud-
dommelige Godheds Frugter kunde forbedres og formeres. Alle
Forslag bleve optegnede, og, uden at nævne Forfatteren, blev
andre Kyndiges Anmærkninger indhentede over ethvert. Persien
er fattig, sagde Usong, men det har Rigdommens Sæd i sig selv."
Af "Usongs, Persernes Keisers sidste Raad til Schah Sade2
Ismael" udtages her af den hele fortræffelige Række:
"Frygt Intet saa meget, min Søn, som din egen Magt! Din store
Magt er kun da et Gode, naar Viisdom styrer den. Den bliver
dit Folks Ulykke, saasnart din Villie bliver dine Handlingers
eneste eller fornemste Bevæggrund. Undersøg enhver din Villies
Fordring, enhver opstigende Lyst, førend den bliver til Handling:
forkast den, saasnart du ikke tør tilstaae den for dit Folk (og
det samstemmer) -- den er din Fiende.
"Naar Folket lever i Ro og Frihed, naar dets Sveds Frugter
er dets Eiendom, naar de finde Retfærdigheden i Retterne: da
vil Folket elske dig.
|
| d.III,b.1,s.141 |
"Frygt ikke Arbeide, det er Ærens Moder, og Æren avler
Sikkerhed.
"Sæt din Fornøielse i dit Folks Lykke! Glæd dig, naar du seer
dets Velstand! skat dig rigere, naar dets Tal tiltager; og herlig,
naar Enhver af det er sin Underholdning vis!
"Hør alle Dage dine Undersaatter! De troe sig allerede halvt
trøstede, naar du har hørt deres Klage!
"Enhver velanvendt Time gjør ti andre Timer lykkelige; en-
hver forsømt ti Andre elendige.
"Du kan ikke Selv see Alt; men dog Meget. Lad ikke hos
nogen Tjener opstaae det Haab, at han kunde tilraade dig Uret-
færdigheder!
"Bebyrd sjelden dine Undersaatter med nye Forordninger, lad
dem adlyde Lovene; men formeer ikke deres Pligter! Indskrænk
dem ikke med undværlige Befalinger! Kue aldrig dit Folks Fø-
lelser!
"Den Fattige, der neppe har det Nødvendige, maa betale de
Stores Overflod, og hungre for det, den Store forøder.
"Stræb ikke at forstørre dit Rige! Et Rige er stort nok, naar
det Intet har at frygte af sine Naboer. Erobringer ere ikke de
Ulykker værd, som en Seiervinder bringer over Folket.
"Fordyb dig ikke i Gjeld, betal uden Opsættelse, foretag dig
Intet, hvortil du ikke har Pengene forhaanden!
"Hold nøiagtigen Troe og Love. En Konge, der ikke holder
sit Løfte, har alle Naboerne til hemmelige Fiender! Kommer han
i Fare, finder han ingen Ven.
"Hav ingen Yndling! Dit Øre er Enhvers af dine Undersaatters.
Din Gunst skulde beruse din Yndling! den er for stærk, naar
den ikke fordeles. Dine Foræringer skulle berige ham; men dit
Folk betaler disse Foræringer.
"Forandre ikke Folkets Forfatning, end ikke af de sandsyn-
ligste Grunde. Alle Love slaae Rødder, og bekomme af Folket
en Høiagtelse, som grunder sig paa deres Vedvarenhed.
"Tilstæd aldrig at Krigsfolket undertrykker Undersaatterne.
Skulde et Folks Beskyttere handle som dets Fiender?
Skaan Blod! Livet kommer ikke fra dig, hvorfra Besoldningen
og Æren (den indvortes) kommer.
Lad Fortjenester opløfte den ringeste Rytter til den høieste
Post. Men ophøi dem efterhaanden, og ikke med vilkaarlige
|
| d.III,b.1,s.142 |
Spring. En fortræffelig Underhøvedsmand kunde blive en elendig
Feldtherre.
"Formeer ikke Krigsmagten formeget: du maatte da under-
trykke dit Folk.
Retfærdighed er din Thrones Støtte: din største Omsorg være,
at forskaffe dit Folk den uforfalsket og let.
"Vær opmærksom paa Dommerne! bliv uforsonlig imod dem,
som for Fordeels Skyld bøie Retten. Lad Retten dømme med
Frihed mellem dig og en Bonde: berøm den med, naar den med
Grund dømmer dig imod.
"Udvælg aldrig egne Dommere til en Sag eller til en Bestraf-
felse: dit Folk skulde holde endog de Skyldige for Uskyldige,
om de dømtes med en vilkaarlig Ret.
"Tilstæd ikke, at man under noget Foregivende paalægger
Skatter eller forhøier Udgifterne. Bliver du rigere, naar dit Folk
er fattigere? Landmandens taalelige Tilstand vil give ham Kræfter
til at udvide det dyrkede Land, og gjøre Ørkener til Agre.
"Erindre dig, at Handelen tillands har Skranker; men tilsøes
er den ubegrændset, kan udvides til det Uendelige. Den har
gjort Venedig fra en Fiskerøe til en Dronning.
"Beskyt alle Konster! understøt dem med Præmier, med Æres-
beviisninger, ikke med Laan, som styrte en Begynder, efterdi
de bevæge ham til at foretage mere, end han har Kræfter til.
Ansee Opfinderen af en bedre Plan for Rigets Velgjører; og den
være din Broder, der lærer dig at høste flere Neg paa et Ager-
land. Foretræk en veldyrket Ager alle Lysthauger! Alle Fortrin
kommer af Bidrag til det almindelige Bedste.
Du vil blive riig og mægtig, naar dit Land er rigt paa Menne-
sker. Rigdomme forhverves ved Hænder. Et ubeboet Paradiis er
ufrugtbart. Sørg aldrig for, at Jorden skal blive for snever for
dens Indvaaner: Den skal snarere blive fra en Ager til en Hauge.
"Statholderne skulle forestille Keiserens Høihed. Vælg dem vel,
o Keisersøn! fra dem vil Folket dømme om dig. Reglerne, hvor-
efter de skulle regjere, maae foreskrives dem.
Beskyt Landmændene! Sørg for at Stæderne have en duelig
Magistrat, og erfarne Embedsmænd.
"Tusinde Smaating beskjæftige Politiets Haandhævere: en vis
Længde maa du give den Tømme, hvormed du styrer denne For-
valtningens underste Deel.
|
| d.III,b.1,s.143 |
"Ophjælp Stæderne ved Understøttelser! Regn et smukt Borger-
huus for et af dine Palladser. Det bidrager mere til Rigets Bedste
end Hystaspidernes colosalske Støtter. Gode Huse og Velstand
ere Blomsterlænkene paa Borgerne.
"En Ager, du river fra Ufrugtbarheds Haand, er tyve Agre
værd, du erobrer.
"Dine Udsendte (et Slags Procureurs?) ere dine Øine; men
lad dem ikke blive dine Hænder!
"Paa Folkets Stemme hører en viis Konge med Opmærksom-
hed: den er en fraværende Tordenskye, der udbryder i Lyn, om
den ikke fordeles.
"Embedsmanden skylder dig den største Virksomhed og den
eneste Sandhed. Misbruger en Embedsmand din Tillid, bør hans
Straf blive den haardeste".
Denne Tale er en Mahomedans, en Barbars (thi Usong var en
Mongol) og en Selvherskers over Barbarer. Sandelig, hvilke
Modsætninger opstiller ikke Historien(?) ja Modsætninger i Et
og Alt: christne, civiliserede, constitutionelle -- Dog, nok! Vi
ville endnu engang flye fra Dagenes bitre Sandheder tilbage til
Idealernes Tid: til den svundne: til Usongs Alder, hvor de studse
ved at finde sig selv afmeislede af Saga, ved at finde Rudera
af deres eget Liv; ja studse som om de, deres Høihed bevidste,
aldrig havde ahnet, at de virkeligen nogensinde have afpræget
sig fuldstændigen, som et eneste Ideal i Livet, og det der i en
Mørkhedens Alder, ved et forbandet Altar, mellem Lesghier og
Turkmanner, i en Mongols Person. Et enkelt Træk af Usong
vil, naar vi see hen til Aanden deri, være nok hertil. Usong
indsaae vel, at et Fodfolk, indrettet som Mahmuds Janitschar-
Phalanger, vilde være Persien gavnligt, om endog Halvdelen af
dets ypperlige Rytterie dertil maatte tages; men da Perserne
ytrede en afgjort Modbydelighed for at tjene som Fodfolk, til-
sidesatte han sit eget velgrundede Ønske, trøstende sig med:
om Krig indtræffer, da vil Kjerlighed til Fædrenelandet og hiin
deres ukrænkede Lyst nok lægge den Kraft i deres Yndlings-
vaaben den løstflyvende Sabel, som jeg dog er vis findes altid
i Bajonetternes tætsluttede Rader.
|
| d.III,b.1,s.144 |
Dette Træk synes maaskee ved første Øiekast ubetydeligt; men
hvilken Aand rører sig ikke deri? Vi gjensee den Aand deri,
som Folkene tilbede, kaldende den, den skjønneste, som kan
aande i en Konges Handlinger; nemlig: Agtelse for dets Følelser.
Den store Dschingide underlagde endog sin bedre Overbeviis-
ning Folkets Ønsker, da Sagen dog ikke var af den allerhøieste
Vigtighed. Han foragtede at gjøre Persiens Drot til en Daare
ved at ville prøve paa at kue Millioners Følelser ved at lægge
disse, der intet Herredømme erkjende -- ere for elastiske til at
sønderbrydes, og faae gjensidigen Liv af hverandre ved Omgang
og Tale, saa de ikke kunne undvære Livsyttringer, og det tvang-
løse (thi et Folks Følelser ere altid uskyldige og retfærdige) og
eiendommelige -- ja han foragtede at ville krænke sin Høihed
ved at ville forsøge paa Umuligheder, paa det Latterlig-Store, at
kue et Folks Følelser, der havde deres Oprindelse af Landets
egen Beskaffenhed, Forfatning og herligste Old, og altsaa egte
nationale, ved Magtsproget i en Ukas eller en Hattischerif. For
hvilke lignende Hindringer i Evighed bevare Russer Tyrker og Os!
1 tilbakeMeddeelt af Candidat Wergeland.
2 tilbakeDen berømte Ismael Sofi. |
| BLA BAKOVER |