|
[OM TORVSLAGET]
Morgenbladet 24. sept. 1829.
S. T.
Hr. Peder Stær,
Velfornemme Urtekræmmer udi Abdera.
Det er et Haab, som gjennemstrømmer mit glade Bryst, at
De, min høistærede Ven og Velynder, endnu erindrer Dem de
mange glade Timer vi have oplevet med hinanden paa min
Farbroder, Stadsmusikantens loftophøiede Bræder, naar vi stun-
dom der, i salig Lyst laante vort Øre og Øie til dets herlige
Frembringelser, forsaavidt vi ikke selv toge Deel i dem, og der-
for bruger jeg Frihed at tilskrive Dem disse Linier. Dagen før
hiin mindeværdige Aarsdag, som gik forud for en anden, paa
hvilken den oprørske Forbryderinde, Eva Smut, bragte vor høie
Øvrighed til at løbe med Liimstangen og fægte i Luften, det
Gud forlade hende, ved sin Flugt, som om hun aldrig havde
existeret, nemlig den 16de dennes opførtes paa vort Loft den,
som jeg troer, Norske Digter Holbergs yndede Skuespil "Jacob
von Thyboe", og da Forestillingen deraf i høieste Grad fyldest-
gjorde enhver tænkende Tilskuers billigste Forventning, paa
nogle faa Omstændigheder nær, (undskyld denne Recensent-
floskel) saa nærer jeg med haabsvulmende Hjerte den Tanke,
at det ikke vil være Dem, Thalias Udkaarede, som til stor
Sorg for vor gode Bye er flyttet fra os, ukjært at besøge gamle
Tomter ved Hjælp af den sneehvide Gaasevinges ravnsorte
Frembringelser (ogsaa denne Antithese maa jeg bede velop-
tagen). Besætningen var følgende:
|
| d.III,b.1,s.106 |
Von Thyboe -- Hr. Commandant Flyndre v. Værdig-Juling.
Christoff -- Hr. Lieutenant Nebelmann.
Peer -- Hr. v. Værdig-Juling den Yngre.
Jesper Snyltegjæst -- Hr. Skipper Børre.
Magister Stygotius -- Hr. Gouverneur Skiden til Vendekaabe.
Jens -- Hr. Politipræfect Gaas.
Leonard -- Hr. Geheime-Commissionsraad Olmer.
Leonora -- Mad. Blære.
Lucilia -- Mad. Stær den ældre.
Pernille -- Mad. Skipper Børres.
Petronius -- Hr. Student Wehrteuchbraf.
En Vært -- Raadstutjener Mons Hoppensack.
En Officier -- Hr. Lieutenant Wohlbedacht.
En Tjener -- Hr. Misbrug af Magtenstjerne.
Soldater og Studenter.
To Porteurer -- To af Byens Vægtere.
Første Musikant -- Hr. Raadmand Flau.
Anden Do. -- Hr Raadmand Mæhæ.
Uagtet De, værdige Ven og Velynder, ikke har noget per-
sonligt Bekjendtskab til flere af de fornemme Personer, som
prydede vor Forsamling ved denne Anledning, saa tør jeg dog
forsikkre Dem, at De, ved at see Hr. Commandanten, som den
taabelige Praler, der indbilder sig at slaaes for Brabands Mure
med Kirkevæggen i Ryggen, som iøvrigt kuns existerede i hans
tomme Hjerne, fægtende i Luften, og De vilde indrømme, at
han fremstillede denne Rolle til den høieste Grad af Fuldkom-
menhed. -- Hvad Christoff belanger, saa gav Hr. Lieutenanten
den ikke alene upaaklageligt; men aflokkede endog Søster
Blære sin gamle Erklæring, at det var saa naturligt, saa det
var en Gru, med Hensyn baade paa Øl- og Brændeviins-Rusen
ved sin nebelmæssige Opførsel. -- Peers Rolle udførtes af
den unge Værdig-Juling med al den Præcision, som man kunde
vente sig af dette unge Menneske. Han var forresten von Thy-
boe vel meget attacheret; thi uagtet at Texten foreskriver, at
han skal gjøre Forsøg paa at flye, glemte han Illusionen i den
Grad, at han, da Skipper Børre, som gjerne vilde have Stu-
denterne til at forløbe sig, mindede ham derom, og paa samme
Tid vinkede Studenterne til at begynde Attaquen, for at være
desto vissere paa Seiren, ikke gjorde det, og man kan vel ikke
undre sig over at denne unge haabefulde Helt tog Feil af sin
Rolle, især da Studenterne kuns vare bevæbnede med Folian-
ter, og han forsynet med en drabelig Morgenstjerne, saaledes
|
| d.III,b.1,s.107 |
at han kunde slaae ned for Fode, naar der blev commanderet
"gaae paa". -- De vil maaske undre Dem over, høitærede
Hr. Patron, at vi have optaget Skipper Børre i vort Selskab,
fordi han paa en lumpen Maade, som Værge for Søster Blære,
har forødet en stor Del af hendes Formue og skjændigen mis-
handlet eller ladet mishandle Deres gamle Moder Mad. Stær,
Borgemesterinde i Ravnekrog; men det maa man lade ham, at
han skillede sig meget ja endog udmærket vel ved sin Rolle;
thi han bar sin Kappe ypperlig paa begge Skuldre, havde for-
synet sig med et Par Støvler, der noksom antydede, at han
med von Thyboe inden Aften vilde vade i Studenterblod til
Knæerne, og assisterede især Hr. Gouverneuren, som Stygotius,
fortræffeligt. Han spillede os ellers et slemt Puds; thi da han
havde glemt Disputatsen de alicubitate hjemme, saa greb han
i sin Fortvivlelse til to Exemplarer af Oprørsloven som han
havde i Lommen, saaledes at Pernille ikke fik noget, men i
Befippelsen læste i Lucilias Exemplar, der tilligemed Eleonora
bleve en heel Deel consternerede ved Hr. Gouverneurens Feil-
tagelse. Forresten udførte Manden sin Rolle ret godt, for-
nemmelig i Scenen, hvor han af Angest for von Thyboe, slut-
ter Fred med denne, og beslutter at bestorme Lucilia, som i
Grunden intet Ondt har gjort dem, i Huset hos sin Moder.
Forresten havde han, imellem os sagt, gunstige Hr. Patron og
Velynder, gjerne kunnet været borte, og havde han forstaaet
Latin, vilde Disputatsens Titel maaskee have bragt ham til at
indsee, hvad han aldrig før har villet erkjende, at Hr. Ingen,
der, siden han ophørte at skrive, har begyndt at tale, og nu
som Gjæst oppholder sig hos os, havde spillet Rollen langt
bedre end ham, faaet et klarere Begreb om, hvad alicubitas
(Nogetstedshed) betyder, og smukt holdt sig i Parterret, eller
ialfald hjemme. -- Peerses ikke lette Rolle gjorde Hr. Politie-
præfecten megen Ære ved den heldige Udførelse deraf; thi
hans tossede "Ita" hvergang Stygotius raabte "Jane" var for-
træffeligt. -- Leonard udførtes af Hr. Olmer med den værdige
Sindighed, som man kunde vente sig af ham; men Leonora
med sit Blærevæsen var jeg ikke saa ganske fornøiet med; thi
hun coquetterede mere end tilbørligt med Skipper Børre, som
jeg næsten skulde troe, at hun har staaet paa en mindre end
anstændig Fod med, imedens Datteren, Deres halvblinde gamle
|
| d.III,b.1,s.108 |
Moder, maatte staae i Skyggen, men (ja De maae nu ikke
tage mig det fortrydeligt op) hvorfor vil ogsaa denne gamle
Kone maje sig ud med Baand og alskens Stads og Fjas blot
for at trænge sig frem som Elskerinde, efterligne sin taabe-
lige Frænde og høre paa Kaalersken Pernilles dumme Rai-
sonnement, uagtet hun er saa fattig, at hun neppe har Brød i
Huset? Hun er ved Gud i Grunden sin Skjæbne værd, uagtet
jeg kan forsikkre Dem, høistærede Ven og Velynder, at jeg
aldrig skal forlade hende, saalænge jeg mægter at underholde
mig selv.
Pernille coquetterede paa den frækkeste Maade med Jens,
spillede sin liderlige Rolle altfor aabenlyst, og er mig over-
hovet en ufordragelig Qvind, da hun jo dog egentlig er hans
Bislaaperske, og meget forskjellig fra hans særdeles tækkelige
og agtværdige Kone. -- Student Wehrteuchbraf spillede Pe-
tronius med meget Held, thi han beloe de Tosser ypperligt,
og afgav et Beviis paa, at han ret spillede Rollen con amore i
det at han, da den unge Værdig-Juling i en ham medfødt
Distraction gav ham det Ørefigen, han selv skulde havt, be-
svarede det med et Knips paa Næsen, som han endnu føler
Virkningen af. -- Værten skulde egentlig Hr. Politiefuldmægtig
Deis have spillet; men han sagde i Spøg selv, idet han gjorde
et Ordspil paa sit Navn, at han den Aften havde baade "Dies
und Dass" paa Raadstuen at afgjøre, siden de fem og tyve
agtværdige Borgere, som De veed vare os behjælpelige i at
eftersøge den forbryderske Eva Smut, hvert Aar der bevær-
tes paa Byens Regning, til Minde om deres glorværdige Daad.
Den stakkels Mons Hoppensack maatte derfor til, uagtet han
skaaede sig ynkelig, da han ogsaa havde travlt til Gildet.
Ikke destomindre udførte han sin Rolle meget godt, og for-
byttede Pungene med stor Behændighed. -- Officieren (Hr.
Lieutenant Wohlbedacht) yttrede sig med meget Held over
von Thyboes Narrestreger, og vandt sin lille Rolle uagtet, Pub-
licums udeelte Bifald. -- Den unge Misbrug af Magtenstjerne
spillede os et slemt Puds; thi da Jacob von Thyboe, ved sin
Svingen med Kaarden, havde bibragt den øvede Souffleur Pro-
curator Rechtlieb et Slag saa at han blødede, og desuden en
anden Erkeslyngel blandt Statisterne havde saaret ham, og
nær ogsaa mig som Regisseur, saa maatte vi hjælpe os med
|
| d.III,b.1,s.109 |
en af Maskinfolkene, som ikke var synderligt bevandt med
Haandværket, og som desaarsag soufflerede, at "Justitien" var
død, istedetfor "Jeronimus", hvilket Skuespilleren eftersagde,
og De kan selv, høitagtede Ven og Velynder, begribe, hvilken
Sensation saadant vakte in publico. -- De to Herrer Raad-
mænd Flau og Mæhæ have flere Gange spillet taalelig; men
her prostituerede de sig; thi de lode sig ganske decontenencere
af Pernille, som enten af Dumhed eller Ondskab (vi skulde
næsten troe det Sidste) havde undladt at forsyne sig med Vand-
skaalen, og i dets Sted kastede begge Exemplarerne af Oprørs-
Acten ned til dem, hvoraf de begyndte at opramse noget ufor-
staaeligt Tøi i sin svære Forknyttelse.
I det Haab, høistærede Ven og Velynder, at denne lidt ud-
førlige Beretning om Udførelsen af Jacob von Thyboe hos os
ikke vil være Dem aldeles ukjærkommen, bruger jeg Frihed at
spørge Dem, om det medfører Sandhed, hvad man her har for-
talt for vist, at man et Steds, for at forstærke Illusionen, har
valgt Byens Torv til Skueplads for den sidste Act. Er det saa,
da underret mig endelig derom, thi jeg har ingen Roe for Skipper
Børre, som gjerne speculerer i det Store, førend jeg faaer det
at vide, saasom han har stor Lyst til at see denne Act udført
paa Torvet.
Fortryd nu ikke paa min Vidtløftighed, velfornemme Ven,
og beær snart den med et Svar, som tegner sig
Ravnekrog i Mai 1829.
Deres ydmygste og til Døden
hengivne Tjener:
Lars Madsen Finke.
|
| BLA BAKOVER |