|
|
| d.III,b.1,s.84 |
ET REGNESTYKKE
Morgenbladet 6. sept. 1828.
Paa Gaardermoen ligger nu i denne, iaar mere end ellers for
Landets Velfærd uskatteerlige Høsttid, 900 Mand, om ikke Flere,
for 24 Dage. Disse 900 Mand have hver 2 Arme: gjør 1800 Arme.
Hvert Par Arme skjærer, da det er de dygtigste Karle, efter
maadelig Regning, 1 1/2 Maal Korn om Dagen: gjør daglig 1350
Maal. Da nu 1 1/2 Maals Arbeide kan tages lige med ethvert
andet Høstdagsarbeide, og dette vel vil paa de fleste Gaarde, i
de Egne, som maae levere hiint Antal, fordres af enhver Karl
idetmindste i 18, om ikke i de 24 Dage fuldtud, saa behage man
at multiplicere hine daglige 1350 Maal med 18, og man vil da
see det uhyre og reelle Tab for Landet, nemlig 24,300 Høstdags-
arbeide eller Maal. Hertil addere man ogsaa Borttagelsen fra
det meest trængende Høstarbeide af 900 Heste, samt den, i den
Tid, da leiede Arbeidere opfylde Gaardene, dobbelt besværlige
Udnisten af de bedste Fødemidler for hiint Antal.
Man tager sig altsaa den Frihed, underdanigen at spørge Hr.
Generalmajor, Baron Wedel-Jarlsberg, om vi have en Krig ivente?
Hvis saa er, da er der ikke mere Tale om nogen Byrde, og Ind-
senderen erklærer at have gjort det sletteste Regnestykke, Nogen
har brugt en Griffel eller Pen til. I Sandhed, da vilde der, lige-
som hos Gallierne, indfinde sig lystige Dilettanter og Reservekarle
nok til hver Hest, og hver Odelsmand vilde da jage sine Huus-
folk paa sine øvrige Heste, smelde sin Dør ilaas og slutte sig
til Hr. Baronens Regulaire, som Stormilingerne i Tordenens Fod-
spor, glade ved at lære lidt, at lege lidt paa Moen ved Siden af
den øvede Høvdings grønne livlige Dunsinaneskov, før den rette
Zinklairsleg begyndte: da vilde de smukke Døttres og Søstres
Skjød og den krumme Oldings Ryg blive Kornvogn, og de Første
vilde nu, til intet mandligt Øies Glæde, ødsle med at vise deres
veldannede mælkehvide Lægge for Solen, idet de lagde et
Neg formeget i deres Skjød: da vilde Smaaguttene (ligesom nu
mange Skydsdrenge, der ikke kunde glemme den lystige Kjørsel,
Hr. Baronen ofte har skjænket dem) med Jublen lege Leier paa
Gaarden, til Ihukommelse af den Høvding, der itide drog Sværdet.
Kort -- da vilde Nationen glæde sig over Hr. Generalmajorens
udmærkede Feuer i Tjenesten, som lader ham hverken Rist eller
|
| d.III,b.1,s.85 |
Ro, som endogsaa bringer Hans Hvbhd. til den Grad at opofre
sig selv for Tjenesten, at han endog iler coureer-, men dog
generalmæssigt, tre Gange i een Sommer igjennem Landet.
|
| BLA BAKOVER |