|
HENRIK WERGELAND
CARL DEN FØRSTE
Morgenbladet 22 nov. 1821.
Engang stod Carl, dengang endnu Prinds af Wallis, hos Erke-
biskoppen Laud, og talte med ham om forskjellige Gjenstande.
Iblandt Andet faldt Samtalen paa Valget af en Næringsvei.
"Nei," sagde Prindsen,"Advocat gad jeg aldeles ikke være.
Thi en slet Sag kan jeg ei forsvare, og en god ikke opgive."
|
| d.III,b.1,s.15 |
Erkebiskoppen formanede ham til, altid at blive denne Mening
tro; da vilde den lykkeligste Følge ikke mangle.
Carl holdt virkeligen Ord; han havde talt af Hjertet.
Ei at opgive, hvad han holdt for Ret, var den første Grund-
sætning i alle hans Handlinger, i den ulykkelige Kamp med
hans listige Fiender. Uden denne Standhaftighed havde Crom-
wel aldrig bragt ham paa Skafottet.
Saa forskjellig er Menneskenes Lod. -- Een af de høieste og
ædleste Regentdyder var Kilden til Carls Ulykke; altfor stor
Godhjertethed endnu mere end egentlig Svaghed styrtede Ludvig
den Sextende. Havde Ludvig den Sextende havt hans Stand-
haftighed, og han Hiins Eftergivenhed, saa vilde Begge sandsyn-
ligviis være døde i rolig Besiddelse af Thronen.
w...g..x.
|
| BLA BAKOVER |