|
| d.II,b.5,s.72 |
Frants og Edvard.
Vi med, Hr. Kapitain!
Kapitainen.
Sofie skal blive din Belønning, og dine Kammerader have vel
ogsaa en lignende i Baghaanden, som de ønske sig.
Frants.
Ikke saa frit.
Edvard.
Tør hende, naar vi komme paa de Bredder.
Kapitainen.
Og du og dine Venner skulle da faae Lov at gaae iland, at
sige paa den Betingelse ikke at begaae Daarskaber der.
Johan Falster.
(Til Kapitainen.)
Umuligt, min Ven, for Søkadetter iland!
Slutnings-Sang.
Kapitainen.
Ud nu, Gutter!
Ud paa Bølgen blaa!
Ud til Kamp og Ære
Sejer hjem at bære!
God er Vinden
rakt mod Fienden
vore Vimpler staae.
Johan, Frederik, Edvard og Frants.
Ordren følge
vi paa Bølge:
ud i Orlogsdyst!
Men vort Hjerte higer
hjem igjen, I Piger,
naar vi bære
kan med Ære
Fred til Norges Kyst.
|
| d.II,b.5,s.73 |
Sofie og Christence.
O vi vide,
at vor stride
Graad har ingen Glands --
mod den Ærens Stjerne
hist paa Bølgen fjerne.
Sønderreven
der er bleven
mangen Brudekrands.
Kapitainen, Johan Falster og Kadetterne.
Tordenfulde
Skyer rulle
om Fregattens Dæk.
Blod skal Britten bøde
for "Najadens" Døde.
Tordenskjolder
Fiender holder
fjernt fra Landet væk.
Ud i Slaget
under Flaget
gaae vi som til Dands,
ud mod Engelskmanden,
jage ham fra Stranden,
langt fra Norges
Klippeborges
Hjem til Engellands.
Sofie og Christence.
Hør i Kampen
gjennem Dampen
Ærens Tordenrøst!
Men din Piges Stemme
heller ei du glemme,
som med Klage
staaer tilbage
paa den øde Kyst.
|
| d.II,b.5,s.74 |
Seirens Ære
Eders være,
kjække Orlogsmænd!
Qvinden har ei Bedre,
end jer Daad at hædre.
Krandse flette,
til I sætte
Coursen hjem igjen.
Chor af Kapitainen, Johan Falster, Kadetterne
og Matroserne.
Ud i Slaget
under Flaget
til den gamle Dands!
Held for dem herhjemme,
som os ei forglemme!
Norges Piger
for hver Kriger
flette vil en Krands.
(Matroserne gaae svingende med Hattene langsomt ud. Christence og Sofie vifte med Tørklæderne.
Afskedtagen i Baggrunden, medens Jeremias Falster og Christiane, trædende frem i Forgrunden,
synge hver til sin Side.)
Jeremias Falster.
Gaaer jeg ikke
ogsaa i et Slag?
Er der mindre Fare,
kan det længer vare.
Stik af Naale
faaer jeg taale
hver en Herrens Dag.
Christiane.
Var det ikke
inderligen vel,
at jeg slap den Anden,
og tog Borgermanden?
De bli'e Enker;
men i Lænker
har jeg Gabriel.
|
| d.II,b.5,s.75 |
Begge.
(Vendende sig mod hinanden.)
Vil du love
at bli'e snil mod mig,
ikke for balstyrig,
ikke altfor fyrig,
vil jeg vove
nu mit Liv med dig.
(Dækket falder.)
|
| BLA BAKOVER |