HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
II.DIKTERVERKER 3. BIND: 1830 - 1837

NORGE I 1800 OG 1836
SYTTENDE MAI-FARCE AF SIFUL SIFADDA
OPFØRT I DET NORSKE STUDENTERSAMFUND 17. MAI 1836

del 2
d.II,b.3,s.359  
2den Snyltegjæst.

   Nu kan vi slaa os løs. Hei Kathrine! Bella! Karen! Nu ere
de obstinasige. .



3die Snyltegjæst.

   Nei, jeg vil ikke vide af dem siden min salig Kone nylig er død.
Men hun har faaet et smukt Liigvers.

(Synger.)



           Hei lystig! thi min Halvedeel
                 just ud den Dunst har skikket,
           hun vovede at kalde Sjel;
                 Den kom til Eden sikkert.
                       Chor: Ecce quam bonum & c.



           Ja gid den kjære Sjel St. Peer
                 til Paradiis sende!
           thi ifra Helved siges der
                 man kan tilbagevende.
                       Chor: Ecce quam bonum!



           Paa Døden tænk, saa gjør Du vel!
                 Det Sprog min Hustru priste.
           Dets Sandhed og den fromme Sjel
                 ved Selv at dø beviiste.
                       Chor: Ecce & c.



           Ak højen Himmel Selv jo bandt
                 os med den samme Spænde!
           Lyksalig var jeg og, minsandt!
                 et Jevndøgn eller tvende.
                       Chor: Ecce & c.



           Skjøndt værre Djævelsind en Drøm
                 ei kan, end Hendes skabe,
           Hun var dog ofte altfor øm,
                 hvis jeg kan troe min Nabo.
                       Chor: Ecce & c.

d.II,b.3,s.360  

           Meer frit end Turtelduen jo
                            sin Kjærlighed hun viste.
           Hun døde og Lucretiatro
                 af Elskerne den Sidste.
                       Chor: Ecce & c.



           Ak, bør jeg leve? Graad og Vee
                 jeg tror nu i sin Orden.
           Nei, jeg vil følge, forat see
                 min Skat sat vel i Jorden!
                       Chor: Ecce & c.



1ste Snyltegjæst.



                  -- -- Et Slør om Kroppens Synder kaster
           en Skrædder, men Poet om alle Sjelens Laster.
           Dog Skrædderen er den jeg troer fortjener meest,
           endskjønt af Kapperne den sidste klæder bedst.



2den Snyltegjæst.

   Ja det er Liigskjorten. Og Liigvers ere det Højeste af Poesien
siden de ere ophøjede over Kritik.

(Envoyéen vil gaae.)



1ste Snyltegjæst.

   Ikke af Flekken!


Envoyéen.

   Pardon, Monsjeur. Jeg er min Herres Drabant og gaar ned
med ham.



2den Snyltegjæst.

   Nei, nu spille Musene paa Bordet. Vil du holde dig til de
Store, Du?



Envoyéen.

   Messjeurs, jeg hverken vil holde mig til Aristokratiet eller til
det Demokrati, som nu hersker. 1
J'aime seulement moi-même.



Snyltegjæsterne.

   Du slipper ikke uden en Vise.
d.II,b.3,s.361  

Envoyéen.

   Mindst holder jeg af Tvang siden jeg var i Paris; men her er
en af de moderne derifra, endskjønt gamle Grammont gaar igjen
deri i hvert Træk.

(Synger.)



           I veed, at jeg forgangen Nat
                 til Helvede var reden
           paa Fejekost med Troldqvind sat,
                 som var paa Skjørtet sveden.
                       Chor: "Fredman kom & c."



1ste Snyltegjæst.

   Aha, det er han og Karen paa den skarpryggede Elsblakken.


Envoyéen.



           Min Hex var baade ung og smuk,
                 med Rosenkind bag Mysse.
           Frem stimed Djævlene i Flok
                 for hendes Fod at kysse.
                       Chor: "Fredman kom & c."



           Hvad Præsten præker end om Hel,
                 vi saae dog strax i Asken
           en vældig Dynge Østersskjel
                 og sønderbrudte Flasker.
                       Chor: Ecce & c.



1ste Snyltegjæst.

   Østersskjæl ere Grunden hvorpaa Fladeby er bygget, og Flaske-
skaar ere Omgivelserne og Udsigterne. Ganske rigtig.



Envoyéen.



           Der er ei Glød, der er ei Ild
                 for Gjæsterne at plage.
           Komfurer er der, om Du vil,
                 kun forat stege Kage.
                       Chor: "Fredman kom & c."

d.II,b.3,s.362  

Envoyéen.



           Er Fanden slem nok udenhuus,
                            honet nok hjemme er han!
           thi Ixion saa vi spy i Kruus,
                 og Tantal drak Madera'n.
                       Chor: "Fredman kom & c."



1ste Snyltegjæst.

   Ganske som paa Fladeby. Hurra! Norge har aldrig været
ved slig Magt.



Envoyéen.



           Han er ei af saa fæl Figur
                 som mange andre Trolder.
           Hans Majestæt med Epikur
                 et lystigt Taffel holder.
                       Chor: "Fredman kom & c."



1ste Snyltegjæst.

   Det er en overmaade, overmaade,

(hikker)
overmaade peen
gammel Mand. Værtens Skaal! Hurra!

(Fæl Skoggerlatter udenfor).



De 2 andre Snyltegjæster.

   Nu bider det paa ham. Skaal! Vi staa i det længste.


1ste Snyltegjæst.

   Ja du maa sige det, det beed paa Værten tidligt; men saa tog
Anker eller Falsen eller Jeg eller den fremmede Skabhals Vært-
skabet, seer Du.



Envoyéen.



           Hans Domme, ja den Skræksbasun,
                 som Dødens Beenrad sætter
           ind i vort Øre -- Klang er kun
                 af Glas og Klarinetter.
                       Chor: "Fredman kom & c."

d.II,b.3,s.363  

1ste Snyltegjæst.

   Blæs op, Jack i Fandens Skind og Been!


Envoyéen.



           Til Gjæst med trinden Bug og Kind
                            han siger: drik! jeg beder.
           Hvis ei De vil Burgunderviin,
                 Champagner staaer for Eder.
                       Chor: "Fredman kom & c."



           Til Jomfru Knipsk, saa skjær og peen,
                 som for et Skjæg kan daane,
           han siger: jeg vil Diogen
                 dig og hans Tønde laane.
                       Chor: Ecce & c.



Envoyéen.



           Medeet af Vrede føler sig
                 min skjønne Hex betagen.
           Hun Kosten svang -- jeg finder mig
                 i Søvn paa lyse Dagen.
                       Chor: "Fredman kom & c."

(Envoyéen lister sig bort.)



1ste Snyltegjæst.

   Jasaagu! Veed I hvad mine Herrer, jeg faar Lyst til det
samme.



2den Snyltegjæst.

   Ja lidt ud paa Dagen kunde kanskee ikke være saa galt.


3die Snyltegjæst.

   Kanskee det kunde gaa os som Den, der reiste med Hexen:


           i Dybet gaa; og kan man vel
                 et bedre Dyb oplukke?
           Med sligt et Helved ingen Sjel
                 vil efter Himlen sukke.
                       Chor: "Fredman kom & c."

d.II,b.3,s.364  

1ste Snyltegjæst.

   Nu begynder jeg at blive patriotisk, naar jeg bli'r lidt fuld. Nu
kan gjerne Bernt Anker komme og Falsen med sine Spotte-
gloser og denne hersens Pram, som tror, at et Bededagsansigt
og en Patriot er et.



2den Snyltegjæst.

   Jeg med begynder at blive patriotisk, og gid de nu vare her,
saa skulde vi atter gjøre Regnskabet op, hvori de satte os ude
af Betragtning. Anker kalder sig en Frihedsmand, paa Grund af
sin Oplysning, men da skal vi sige ham anonymt hvad Friheds-
mand han er.



3die Snyltegjæst.

   Og hvad Oplysning han har; nemlig den falske og farlige, som
Balle noksom viser. Vi ville staa paa vor Christendom, og vinde
Historiens og Pluralitetens Vægt fra hans polyhistoriske Filosofi.
Derfor ville vi omvende os.



1ste Snyltegjæst.

   Ja paa det grønne Øre. Vi vinde ikke i Disputatser, thi de
citere mere forskjelligt og skarpt end der er i en Fuglemave,
naar Indholden brister ud; men i Patriotisme skal vi vinde ud
paa Dagen, dersom vi ikke blive hæse. Derfor endnu et Glas; og
saa ville vi være Een om at forsvare hvad der er Patriotismens
Hovedthesis, at Norge er saa herligt nu Aar 1800, som det kan
være; thi Individer leve brav

(hikker)
og Folket bestaaer af

(hikkende)

Individer.

(Under Bordet)
Hvad er altsaa Thesis?



2den Snyltegjæst

(Under Bordet.)

   Norge som det er . .


3die Snyltegjæst

(Under Bordet.)

   Godnat!
(Teppet ned.)

d.II,b.3,s.365  

MELLEMSPIL
(Samme Værelse, men med Præg af at Fladeby forlængst har staaet øde og forladt. Rottegnav rundt-
omkring Væggene, Katteskrig og anden forskjellig Spøgelseallarm paa Loftet og rundtomkring, samt et
Par Flaggermuus og en Ugle etsteds under Taget, bidrager til at forøge det Uhyggelige. Snyltegjæsterne
fremdeles under Bordet, men begyndende at yttre Livstegn.)



1ste Snyltegjæst

(Efter et forfærdeligt Kattekrescendo.)

   Uf! nu kommer jeg.


2den Snyltegjæst.

   Nuf!


3die Snyltegjæst

(Gjesper høit.)

   Begynde de alt at spille? Saa maa vi op. Jajamens'an.


1ste Snyltegjæst.

   Jajamens'an.

(Gjesper høit.)



2den Snyltegjæst.

   Det var Fanden til Musik. Monstroe hvad Klokken er?


3die Snyltegjæst.

   Det seer ud til at være over Middagen. Men Guds Død hvor
her seer uryddigt ud.



1ste Snyltegjæst.

   Jack sover vist endnu; men vi skal faa Svinet op.


2den Snyltegjæst.

   Men hør nu, Godtfolk! hvem af os har slaaet den Rude ud her
lige over mit Hoved?



3die Snyltegjæst.

   Ei, det er jo gammel Skade. Du seer jo Skavanken har gam-
melt Plaster paa.



2den Snyltegjæst.

   Jeg troer bestemt En af os har gjort det ved en eller anden
god Skaal.

d.II,b.3,s.366  

1ste Snyltegjæst.

   Lapperi! Ruder ud, siger Glasmesteren. Men rut paa jer nu,
I Karle.



2den Snyltegjæst.

   Gjør det du først. Aahaas'an!


3die Snyltegjæst.

   Hvad Dato er det idag?


1ste Snyltegjæst.

   Imorges var det den syttende Mai, og endnu have vi en Stump
af Dagen igjen, dersom vi staa op betids.



2den Snyltegjæst.

   Jajamens'an.


3die Snyltegjæst.

   Men jeg vil tage mig en liden Luur -- bare til Eftasvelstid.
Saa faa vi os en Knurribas. Gid jeg havde den strax i Livet.



1ste Snyltegjæst.

   Saa staa op da.

(Stærk Allarm).



3die Snyltegjæst.

   Ja ligesaagodt først som sidst. Vi faa saa ikke Ro alligevel
for de Pudsenmagre deroppe.



1ste Snyltegjæst.

   Elieson og Gram ere vist komne. Jeg syntes de snakked om
en Traver, der skulde besigtes. Saa op da, Gutter!



2den Snyltegjæst.

   Hvad Fanden hvad var det?


3die Snyltegjæst.

   Hvilket?


2den Snyltegjæst.

   Jeg syntes jeg saa Collett, Anker og de Andre spadsere henad
Tapetet. Gudsdød! ja!

(springer halvt op.)

d.II,b.3,s.367  

1ste Snyltegjæst.

   Snik, nu falder du i Søvn igjen. Alvorligt da! See saa -- en!
to! tre! Nu skal I op; det skal jeg være Mand for.

(Springer op.)



2den Snyltegjæst.

   Jeg skulde være i Byen iqvel.


1ste Snyltegjæst.

   Det skulde vi jo alle! og det skal Svarten sørge for.


2den Snyltegjæst.

   Frisk op da! Skjænk en Dram s'an.


3die Snyltegjæst.

   Jaja vel da! Uf! jeg har Tømmermænd.


1ste Snyltegjæst.

   Dem er der Raad for. Hei Jack! i Djævlens Skind og Been!
(Fanden viser sig i Døren i Jacks Skikkelse.)



Snyltegjæsterne.

   Brændeviin!


Fanden.

   Med inderlig Fornøjelse!

(Gaar.)



1ste Snyltegjæst.

   Saa expedit har han aldrig været før Knegten.
(Jack bringer Sagerne. De drikke.)



2den Snyltegjæst.

   Hvor ere de Andre henne da?


Fanden.

   Oh, reiste for længesiden.


1ste Snyltegjæst.

   Anker?


Fanden.

   Reist!
d.II,b.3,s.368  

2den Snyltegjæst.

   Collett?


Fanden.

   Reist! Reist!


1ste Snyltegjæst.

   Da maa vi s'gu efter forat see hvad de tage sig for i Kristiania.


2den og 3die Snyltegjæst.

   Ja vi maa s'gu afsted forat tage dem paa friske Gjerninger
eller friske Østers.



Snyltegjæsterne.

   Spænd for da, Jack! Gesvindt!


Jack

(grinende.)

   Ja, gesvindt!

(De ile ud.)

(Teppet ned.)

1  tilbakeJeg elsker alene mig selv.
    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE