| d.II,b.3,s.132 |
Alt Floden voxer -- nok, alt nok for bort
at skylle Skillet mellem mig og Sami.
(Aabner Porten. Raaber ind.)
Sewaji!
Sewaji.
Kommer Døden?
Vakiti.
Ja.
Sewaji.
Fra dig,
Fakir?
Vakiti.
Fra mig. Fra Brahma. Salige!
som døer i Ganges.
(Floden bryder ind. Pause)
-- Hans Sjel er toet reen i helligt Vand.
Han døde ei, ham Ganges tog tilbage.
Om Vandet stiger op til Fængslets Hvælv,
saa Boble knuses, har hans Sjel dog Rum;
og naar det atter skyller ud, det fører
den dog som rene Lotosblomme med sig.
(Støder fra og forsvinder.)
Vagt.
Ve os! Os ogsaa sluge Floden; thi
de Vantroe fatte ikke Brahmas Bud,
og agte ei hans Hellige som Vi.
(Styrte sig i Floden.)
|