HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
II.DIKTERVERKER 1. BIND: - 1830



1STE SCENE
Jomfru Griseldas Værelse. Griselda siddende ved et stort Speil pyntende sig,
hvorved Petronelle hjelper hende.



Griselda.

   . . . Hvad er Klokken Petronelle?



Petronelle.

   Allerede 6.


Griselda.

   O min Gud! saamange?
Mel. For Norge Kjempers Fødeland.



           Min Elsker kunde komme nu
           Og see mig uden Ynde;
           -- Dog nei! hvad kom mig da i Hu?
           Man kan i Ord jo synde!
           Ei uden Skjønhed er jeg jo:
           Jeg Denne ikke fattes;
           Men en Toupee, saa Folk jo troe,
           Og Stads endmere skattes.

   Nu Kjære! laan mig en Knappenaal eller to og saa din smukke
røde Sløife. . . . Han kunde gjerne komme nu. . Du føler Intet
d.II,b.1,s.15   af disse stormende Følelser i en øm Elskerindes Bryst en halv
Time før Elskerens Ankomst -- nei! det er saa forunderligt med
os Piger; vi ere nu saa utaalmodige, saa heftige . . . ak!


Petronelle.

   Ja! det troer jeg; jeg kan see hvor Sættet ryster af bare
Glæde.



Grizzle.

   Ja! det maa du sige! Glæde, ja ret Glæde! kan man andet
end føle Glæde over en saadan Elsker, som er galant, smuk, af
sat Alder, riig og bærer sin Dulcinea paa Hænderne. Men gaae
nu efter Sløifen Petronelle . . . . Jeg faaer nu en smuk Present,
en Hat, en . . . .

(Petronelle gaaer, men kommer strax igjen.)



Petronelle.

   O Gud Jomfrue! han kommer! han kommer! jeg saae ham med
store Støvler paa Benene, bruun . . o Gud! det banker . !

(der bankes
paa Døren).



Grizzle.

   . . . Han kommer? . . . det ba . . ba . . . bankede . . . Pet . . ronelle!
Giv mig mit Hovedvandsæg. Ak! jeg tør ei bede ham komme
ind . . Jeg er saa angest . . . Han spænder paa Døren! . . en fyrig
Mand . . Kom ind . ! Kom ind!

2DEN SCENE
Griselda. Petronelle. Willivelly i Wellivillys Klæder, med en stor Hund.



Grizzle.

   . . Ah! . Gud, . . ah!

(besvimer)



Willivelly
(tager Flasken med Mixtur og helder over hendes Ansigt, saa hun tilsidst vaagner.)

   . . Hvad er dette for Narrestreger Jomfru?


Grizzle.

   . . Ak! Dyret! . ?


Willivelly.

   . . Besvimer de nok engang, skal jeg lade Hunden sønder-
flænge eders Silkeskjørt, skjøndt jeg troer ikke, den drister sig
dertil, da de stinker af Medecin.

d.II,b.1,s.16  

Grizzle.

   Ak! min Brudgom! jeg blev saa bange; de veed at Pigernes
ømme Gemyt . .



Willivelly.

   Gaae Fanden i Vold med det ømme Gemyt; jeg troer de er
haard som Steen.



Grizzle.

   . . O! kom hid til min kjerlighedsfulde Barm, til mit ømme,
bløde Hjerte!



Willivelly.

   Naar vi blive lidt mere bekjendte. Imidlertid, har de ikke en
Cousine i Huset?



Grizzle.

   Jo! min Elskede! men bryd dem ikke om dette Fruentimmer
som har gjort mig tyve Aar ældre.



Willivelly.

   Da maa de have en forfærdelig Alder! Jeg ønsker imidlertid
at see hende!



Grizzle.

   O! tal ikke om hende! ethvert Ord er et Dolkestød i mit
Hjerte.

Mel. Alt fra jeg var en liden Purk etc.



           Hvad Interesse kan vel hun
                 Have for dem -- den frække Tøite,
           Som fjaser, leer og spiller kun
                 Hvis største Lyst er, om at føite,
                 Vexle Billetter og græde og lee
                 Efter sin Elsker i Maanskinnet see?



Willivelly.

   Maa jeg faae see det naragtige Brev, de fik idag?


Grizzle.

   . . . De fjaser? skjelmske Amor! Naragtigt siger de, nei elsk-
værdigt var det . . . De har vel belavet dem paa en Ring . . ?
De kan faae laant af mig maaskee een.

d.II,b.1,s.17  

Willivelly

(seende i Brevet.)

   Jeg maa sige dem reent ud: jeg var lidt beruset, da jeg skrev
det Brev og jeg veed ingen andre Dyder ved dem end at de
er riig.



Grizzle.

   Ja . . . saa . ? Jeg troede dog . . ?


Willivelly.

   Imidlertid, jeg vil give dem min Haand naar de vil forandre
deres Levemaade, naar de, for det første vil skjænke . . .



Grizzle.

   O Gud!


Willivelly.

   . . . Deres Cousine nogle Tusinde. For det Andet, maa de vænne
dem til at røge Tobak . . . .



Grizzle.

   Gud frie os! . . . Tobak! Nei kjære Wellivilly, vi maa spare. . !


Willivelly.

   . . . For det Tredie, maa de love mig fire Retter Mad daglig
og beværte mig et Snees Venner hver Søndag.



Grizzle

(lugter til Hovedvandsægget.)

   Jeg troer de er gal! mit ømme Gemyt forandrer sig snart til
Vrede! Vogt dem! min Haand vinder ikke enhver Lykkeridder
og Forøder og Fraadser og . . . Jeg maa sige dem, jeg har taget
feil af dem!

3DIE SCENE
Amanda. De Forrige.



Amanda.

   Godaften Tante! er dette deres Herr Gemal?



Grizzle.

   Javist! Gjør din Reverenz . !
d.II,b.1,s.18  

Amanda

(neier.)

   Ærbødigst Hilsen Hrr Willivelly.

(afsides)
til Lykke med Comoedie
min gode Anton!



Willivelly

(kysser hende.)

   Min hjerteligste Tak skjønne Jomfrue.


Grizzle

(farer frem.)

   Nu, nu! o I gamle, ærværdige Tider, hvor ere I! En ung Jom-
frue, jo en deilig, en sædelig Jomfru, en Jomfru med gode Grund-
sætninger, lader sig kysse af en Andens Brudgom, en Mands-
person, en gammel sat Mand? Fy! du maa skamme dig Amanda!
Du skal ei komme til Bryllup, ikke faa lugte Stegen uden fra dit
Qvistværelse; troe du mig, du Taske!



Willivelly.

   Lidt Sindighed var ikke saa upassende en Prydelse for deres
Alder og, oprigtig talt, troer jeg, at jeg foretrækker deres Cousine
for dem.



Grizzle.

   . . . Uhyre! Grobian! vanartede Frier og du forvorpne Skab-
ning af en Pige! hvorfor løber du ikke din Vei; du bliver ikke
engang rød; nei see mig til hende! -- Hrr Frier det er for dem
(knepser ham under Næsen)
gaae af mit Hus strax!



Willivelly.

   Jeg anbefaler mig. Adieu min Brud! Adieu Amanda

(kysser
hende og gaae).



Grizzle
(tager Brevet og kaster det iturevet efter ham).

   Der! tag med dig, det der berøvede mig mit Hjertes Roe!
. . . Moraliteten synker . . ak!

4DE SCENE
Værtshuset.
Willivelly kommer ind. Wellivilly sidder der ved sin Flaske.



Wellivilly.

   Nu Fatter! godt Nyt! . . . Fæstningen gav sig vel . . ?

d.II,b.1,s.19  

Willivelly.

   Jovist! Gid Fanden havde baade Jer og jert Ærende. Seer
De, da jeg kom bukkede jeg først og sagde, da Jomfruen haan-
lig spurgte: hvad Godt min Far? nu en Tigger igjen? "ja Jom-
fruen tager ikke Feil, men jeg er maaskee den dristigste Tigger,
Verden har eiet; jeg tigger om Jomfruens Hjerte"; herover blev
hun saa opbragt at hun under tusinde Eder sønderrev Brevet og
kastede mig i Øinene . . . Hvad synes I om den Modtagelse . . ?
og maa jeg bede om mit Uhr?



Wellivilly.

   Jeg synes kuns maadeligt

(afsides)
men hvo veed om der ikke
stikker en Skjelm bag Øret? jeg vil selv gaae derhen . .

(høit.)
Maa
jeg bede om mine Klæder; her er deres Uhr . . . Jeg vil prøve
nok engang eller skal jeg ikke? Jeg vil tælle paa Knapperne:
ja, nei, ja, nei, ja, nei, ja! Jo jeg gaaer; vær saa god her er
Deres Regning og de erindrer vel at jeg fik Lov at benytte Eders
Pung . ?

(gaaer.)



Willivelly.

   Fuldkommen vel og jeg seer at I har det. Vær saa god Hrr Vært
her er Eders Penge.



Værten.

   Jeg Takker. Gid mit Huus maa blive beæret med flere saa-
danne Besøg, som Eders og bevaret fra flere, som Hrr Welli-
villys. Adieu! Gud bevare dem! Adieu . !

5TE SCENE
Udenfor Amandas Vinduer. Willivelly og Amanda.



Amanda.

   Saa har da Forsynet løst mig af min stakkels Tantes ubehagelige
Lænker og kun ladet mig fængsles af dine, kjere Anton!



Willivelly.

   Ja! den listige Petronelle lod mig ved en liden Komoedie opnaae
denne Lykke! Iaften er du min Amanda, i denne Aften min El-
skede; men see! tys, hvem er det som lister sig saa sagte frem . . .
ah! den uheldige Frier! Kom lad os skjule os . !

(Wellivilly nærmer sig paa Tæerne med en stor Harpe.)

d.II,b.1,s.20  

Wellivilly.

   . . Nu! dit store Skrumle af en Harpe! lad mig nu see, du kan
lønne mig for al min Slæb, og gid Skolemesterens Kone maa
have Ære af sit Instrument . . Dersom ikke min Sang bevæger
hende og smelter Jomfru Griseldas Metalhjerte, saa faaer jeg
vende tilbage og skjule min lange Næse i Mester Jacobs Gjæste-
seng inat . . . . he! he! he!

(hoster)
. . . nu da! jeg faaer til:

Mel. Du som svøbt i Skjønheds Rosenklæder.



           O! Griselda! hør i disse Toner
                 Mit ømme Hjertes bange, haarde Slag!
                 Dit Nei mig sætter hen i Nattens Zoner:
                       Dit Ja forvandler Nat til lyse Dag.
                  -- O saa hør da end engang min Tale!
                       Hør din Elskers ømme, bange Røst!
                       Ved et Smiil du vil min Kummer svale:
                       Ved et Blik du skjænke kan mig Trøst!



Griselda kommer frem i Vinduet og slaaer en Kande Vand over ham sigende:

   Ja! jeg skal svale dig! jeg skal give dig Trøst, det kan du troe!
vil du gaae strax, strax eller jeg skal øse en Syndflod over dit Hoved!

(Wellivilly ryster Vandet af sig og løber. Amanda kommer frem med Willivelly.)



Amanda.

   Har Tante mere Vand?


Grizzle.

   Vand? nei men Galde til at drukne baade dig og den Halunk
du staaer der med og Tusinde til.



Amanda.

   Jeg vil frelse mig saa godt jeg kan og vil nu sige Tante Farvel,
da jeg imorgen hedder Fru Willivelly.

Mel. Der var engang en tapper Mand.



           Jeg er nu fri fra Tvang og Baand,
                 Fra sure Tanters Griller;
           Men ved min kjere Antons Haand
                 Jeg vandrer -- Ingen hilder
          
d.II,b.1,s.21              Mig mere inden denne Muur,
           -- Et Klosters snevre Fængsel,
                 En gammel Jomfrues Fuglebuur --
           Til Frihed staaer min Længsel!


Grizzle.

Mel. Der var engang en tapper Mand etc.



           Ja gaae, ja gaae! jeg leve kan
                 Foruden en Cousine,
           Som ingen Glæde volde kan,
                 Men just desmere Pine;
           Ja meer end Hoste kan og Gigt
                 og Tab af rede Penge
           Og grove Beilere -- Dog sligt
                 Mig rammer ei paa længe!



Amanda.

   Kjere Tante! lad os ikke skilles ad Uvenner. Jeg beder inderlig
om Forladelse . . .



Grizzle.

   Ja bag efter kommer Tyndtøl. Nu, da jeg gav min Frier Kur-
ven, troer du maaskee, du kan sætte Næsen i Skye?



Amanda.

   . . . Min Behandling var isandhed haard!


Grizzle.

   Fornuftig var den, og viis! Man maa holde unge Vildhoveder
i Tømmen.



Willivelly.

   . . . Vil Jomfruen ikke imodtage denne Solitaire som et lille
Beviis paa at vor Bøn er oprigtig; den er kun en ubetydelig
Foræring.



Grizzle.

   . . . Jeg maa sige, jeg tager ikke gjerne imod Foræringer af
unge Herrer; det kom mig dyrt at staae i mine unge Dage; i mine
d.II,b.1,s.22   fordums; i gamle Dage, vil jeg sige -- dog ræk den op Amanda!
(hun rækker den op)
-- ha! hvor skjøn! en Rubin i Midten -- jeg siger
Tak! tusind Tak!

(afsides)
den er vist værd 200 Rigsdaler . . . den
skal gaae i Juveleren . . . rede Penge ere bedre end saadan
Stads . . kom kuns ind Hrr Willivelly . ! . . Herre Gud! hvor
det Navn er ligt min fordums Elskers -- forbandet Ihukommelse --
han er heller ikke saa ulig, men min var langt mere ugalant og
gik med Paryk og, ha, ha, ha, den slemme Hoste! . . . Kom
kuns ind! jeg skal bede Petronelle lave mig lidt Ølost; maaskee
I og kunne faae lidt ned.


Willivelly.

   Nei Tak! Jomfru Griselda! de tager nu med os hen til en af
mine Venner her i Nærheden og Petronelle med for at være
Vidner til min og Amandas Forening.



Grizzle.

   Ja! det er nu saa en betænkelig Sag med denne Aftenluft;
men kanskee du vil laane mig din Muffe Amanda; saa skal jeg
sende Bud over til Præsten efter hans brune Hest og Phaeton,
saa kjøre hans Høiærværdighed og vi Alle bort.



Amanda.

   Bravo Tante! Tante maa gjerne beholde Muffen!
Teppet falder.

    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE