|
1STE SCENE
Et simpelt Værelse i "den drukne Løve" repræsenteres. Hrr. Wellivilly og Værten.
Wellivilly.
Han er forbandet dyr Fatter Jacob paa sit sure Øl . .
|
| d.II,b.1,s.5 |
Værten.
Synes Herren det? Daglønneren betaler mig dog uden Knur
det samme for sin Lædskelse; ja beske Død!
Wellivilly.
Det er det Samme. Jeg prutter ikke paa to Skilling; saa der!
Værten.
Tak! men Herren lever saa minaseerlig; ja beske Død; han
priser Minasen kan jeg troe; men behager Herren, -- saa staaer
parat: en feed Dyresteg, med Agurker og Bønner; en fyldt . . .
Wellivilly.
Basta! Stop Mester Jacob! Slap det der ud? Jeg kjender
kuns de Retter fra mine unge Dage, da jeg var gal nok til, hver
Jule og Paaskeaften at besøge et Spiisqvarteer.
Jacob
(kløende sig i Hovedet.)
Jamen, veed Herren hvad . ? Jeg siger nu saa min Mening;
det er ingen Roes for Herren, nei! beske Død ingen Roes, men
Skam, evig Skam at Herren ikke alene, da de havde jo Ducater
for hver Ert i en Skaal Erter til fire Mand, ikke spiste og drak
selv, men ogsaa ikke lod andre gode Venner spise med.
Wellivilly.
. . . Nei! Mester Jacob, ikke saa rask i dine Domme. Har
jeg ikke ladet andre gode Venner spise med? vil man bare see!
ikke tracteret og spildt Penge paa en saakaldet honet Maade.
Jo, jeg husker det grant, det var, hør nu Jacob, vil du faae andre
Tanker om mig, det var just den Aften, da Kongen kom tilbyen,
det var i mit tredivte Aar Jacob, en Søndag Aften, jeg husker
det grant, da jeg just samme Eftermiddag mistede 4 Ort, viklet
ind i et Brev fra min Bedstemoder. Samme Aften gik jeg ind
til en Kamerad, ellers et skikkeligt Menneske, naar undtages den
Feil, at Penge vare for ham kun at agte med Strimler af gamle
Hoser; strax jeg kom ind tabte mit Syn sig i blaae Tobaksskyer,
udaf hvilke hist og her røde Basunengleansigter stak frem, en
|
| d.II,b.1,s.6 |
forvirret Sang brølede de, hvori de prisede Punschen, som i stor
Qvantitet blinkede i en uhyre Bolle midt paa Bordet . . . .
Værten.
Hilledød! ja, men jeg tvivler om den var ihenseende til Qva-
litæt bedre end min, nei beske Død! . . . Apropos, behager de
et Glas, en halv Bolle.
Wellivilly.
Jeg drikker ikke noget saadant Stærkt Jacob; men giv mig en
Dram simpelt Brændeviin -- Tak!
(drikker)
det gjorde godt . . .
hvad koster . . ?
Værten.
To Skilling blot.
Wellivilly.
. . Blot? Lad det gaae for een Jacob, saa skal du faae høre
hele Historien.
Værten.
Aa ja! jeg hører gjerne Historier; jeg kan ogsaa skjenke ham
den ene til.
Wellivilly.
Du skal have Tak! og saa faaer jeg bede om en Sopken til
for den ene Skilling du skal betale for Historien.
Værten.
Ha, ha, ha beske Død, hvor bli'er af den da . . ! kom med den . ?
Wellivilly.
(afsides.) Nu jeg skal da snyde ham for Længden af Historien
idetmindste.
(Høit til Værten.)
Til Fortællingen Jacob: jeg drak, da det
ei kostede mig noget, men da jeg blev beruset, løsnede Forsynlig-
heds Isen om mit Hjerte, saa jeg tracterede hele Komplottet
baade med Vaadt og Tørt . . . .
Værten.
Bravo! beske Død meget brav Hr. Wellivilly . !
|
| d.II,b.1,s.7 |
Wellivilly.
Ja! det griber ind i dit Fag, Skjelm! Nu -- vi bleve alle
drukne og jeg gik hjem ør i Hovedet og Lommen saa tom og
slunken som en tredsenstyveaarig Pebermøes Bryster.
Værten.
Ha, ha, ha!
Lustig leben, nähret mir
Schadet weder mir noch dir!
siger Deutschen, den ædle Folkerace, som lever af Rhinskviin og
Rostockerbier og forresten af westphalske Skinker -- behager
deres Naade -- og af lybske, veritabel lybske, Pølser -- behager
deres Naade; 1/2 Ort Portionen; jeg forsikrer, deres Naades Besøg
gjør mig ganske charmeret.
2DEN SCENE
Wellivilly. Værten. Willivelly kommer ind.
Willivelly.
Hr. Vært! en Flaske Madera! Drey-Madera!
Værten.
Mel. Mit fulde Glas og Sangens raske Toner etc.
Jeg henter flux ifra den kolde Kjelder
En mosbedækket Flaske hid,
Udaf hvis Svælg guldstraalende fremvælder,
Med Solens Glands Madera -- Gid,
De ofte skikke mig derhen
At skaffe Flasker frem igjen!
(gaaer.)
3DIE SCENE
Petronelle kommer ind. De forrige.
Petronelle.
. . . Er her kommen en . . . o Gud skee Lov at jeg seer
dem . . .
Willivelly.
. . Nu, nu goddag Petronelle! . . . et Budskab . ?
|
| d.II,b.1,s.8 |
Petronelle.
Sagte min Herre! maa jeg bede om et Par Ord afsides
(de gaae
lidt bort.)
Seer de denne gamle Pengepuger der i Krogen er just
nu paa Veien til vor Bolig for at entre den gamle Kanonhukkert
Griselda og siden tage den kjære Amanda paa Slæbetoug til
denne Herres gamle Uglerede. Hvis Amanda har noget Værd
for dem og hvis det ei er dem ligegyldigt enten de eier 500 eller
30 000 Daler, saa maa de spille en liden Komoedie og tage Grizzle
lidt i Skolen. Denne Herre . . . . . . .
Det er nogle Pokkers Fyre disse Studentere -- bon ami'er
strax med alle Tøser; jeg gad dog nok vidst hvad det er, de tale
og hviske saa om . . . Jeg troer jeg vover
(lister sig lyttende derhen).
. . .
Bare han ikke seer mig . . .
Hvad behager Hrr. Snushane . . . ?
Wellivilly.
Ne . . . Nei; jeg blot tog mig en lille Motion . . om Forladelse
(sætter sig.)
Petronelle.
. . Denne Herre vil om en Time indtræffe hjemme, derfor see
at komme ham i Forkjøbet; giv ham Viin, saa de under Rusen
faaer hans Klæder, eller laan dem for Penge af ham; thi hans
Klæder, denne Frak, runde Paryk og Hat skal være Kjende-
mærket. De faaer spille hans Rolle hos Jfr. Griselda saaledes at
hun giver dem en god Dag; det Brev som ligger paa Bordet er
deres, som de uden videre tager og læser og jeg troer ikke hun
gjenkjender dem, da hun kun har seet dem i Frastand, naar hun
ved deres Besøg udenfor Amandas Vinduer kastede Vand og
raadne Æbler paa dem.
Willivelly.
Tak kjære Petronelle for din Underretning . . Alt skal skee . .
Jeg havde desuden tænkt at gifte mig med min Elskede i denne
Dag eller i Morgen. Gaae nu at Mistanken ei vaagner . !
(Petronelle gaaer.)
|
| d.II,b.1,s.9 |
4DE SCENE
Willivelly. Wellivilly. Værten med Flasken.
Værten.
Mel. Mit fulde Glas og Sangens raske Toner etc.
Jeg bringer nu den skjønne Evans Gave:
Den stjaalen er fra Guders Bord:
Dens Drue voxed' kun i Edens Have;
Men Noah sat den paa vor Jord.
Drik Lykke af dens gyldne Væld,
Som bringer Munterhed og Held!
Wellivilly
(nærmende sig til Flasken).
Ja; ja, Madera er nok en skjøn Drik! Det er længesiden . .
Lad mig nu see hvorlænge siden jeg drak den . . . jo nu husker
jeg, for 15 Aar siden i min Mosters, salig Mosters Liigbegjæn-
gelse . . . Aa Gud! hvor det var delicat; Jeg kan huske min
kjære Halvonkel treen hen til mig med en Presenteertallerken
med Kringler og Maderaglasser paa og sagde: "drik du kjære
Jan, du kan trænge dertil og det standser dine Taarer." "Ho, ho!
tænkte jeg, faaer du Madera for saa godt Kjøb, saa skal du saa-
mæn ogsaa tage imod Budet!" Jeg gjorde saa og græd og
drak til mine Øines Stivhed forbød al Bevægelse, ha, ha, ha!
det var et lystigt Gilde, haa, haa! haa!
Værten.
Ha, ha, ha! . . . De kan ikke troe, hvor fuld af smukke Hi-
storier denne Herre er!
Willivelly.
Min Herre siden det er saa længe siden de drak Madera, saa
maaskee de tager tiltakke . . .
Wellivilly.
Med stor Plaisir! Ah! sligt falder ei hver Dag! Sligt drypper
ei af hver Tagrende.
Willivelly.
Mel. Druen voxer paa vor Klode.
Derfor vil vi glade være,
Hylde Skjemt og Munterhed,
|
| d.II,b.1,s.10 |
Ingen Sorger vil vi nære
I vor Sjel, som ikkun veed
Af viinvakt Glæde, munter Skjemt;
Alle Sorger har vi glemt!
Chor.
Af viinvakt Glæde etc.
Willivelly.
Jeg vil mig for Evan bøie,
Kysse ømt hans røde Kind
Og i Fauners Kreds fornøie
Vil jeg nu med Viin mit Sind.
Skjænk i du tykke Ganymed!
Drik! og hent dig Munterhed!
Chor undtagen Værten.
Skjænk i du tykke etc. . . .
Wellivilly.
Galant! Superb! Men, Silentium! en passende Skaal! ha! ha!
mine Herrer! en Skaal som passer sig paa enhver Stilling! Pyt,
Pyt; fylder i Glassene: Sundhed og rede Penge! Sundhed og
rede Penge
(afsides).
Det lader ei til du vil faae det Sidste idet-
mindste -- Ja gid vi maa faae det!
(drikker.)
Værten.
Aha, ha, ha, -- en nydelig Skaal; ja for gamle, podagristiske
Herremænd og for gamle Skifteforvaltere og Kornjøder i Krigs-
tider, for Leverandeurer, for . . . . .
Willivelly.
Tys Sladdermund! bring os blot mere Viin! En Flaske Portviin!
Værten.
Mel. Druen voxer paa vor Klode etc.
Strax paa Timen skal jeg føre
Det som Londons Lordmajor
Bragte til at aabne Øre
|
| d.II,b.1,s.11 |
Naar han sov ved Jurys Bord:
Fra Montez Høie: rød Rubin,
Funkler i hver Draabe Viin!
(gaaer.)
Wellivilly.
De er særdeles galant min Herre: Portviin og Madera! Jeg
veed ei hvorledes jeg skal vise dem min Forbindtlighed gracieuse
Herre?
Willivelly.
Ingen Aarsag! de skal formodentlig reise langt, saa en liden
Styrkning er dem tjenlig.
Wellivilly.
Aa! min Reise gaaer just ikke langt! Til Jomfru Griseldas
Gaard blot . .
Willivelly.
Aa, ja saa? En Kjerlighedsforstaaelse vel . ?
Mel. Mit fulde Glas og Sangens raske Tone.
De beiler vel til hendes store Grunker:
Til hendes tørre, gyldne Haand?
Wellivilly.
Behager De at skjemte nu Herr Junker . ?
Et Maal for Skjemt er Hymens Baand;
Indtil de Herrer Lænker faae.
Da selv de under Aaget gaae!
Værten kommer.
Willivelly.
Ja saa! jo deri stikker det. Nu et Glas Viin min Ven!
Wellivilly.
Jeg takker! og siden de er saa gracieus, vil jeg ogsaa være
aabenhjertig; og sandt at sige, haaber jeg Jomfruen giver mig Ja
paa mit Frierie.
|
| d.II,b.1,s.12 |
Værten.
Mel. Når en Præst fåt Pastorat.
Ha! farligt Nyt! en Pebermøe
Skal om tynde, visne Lokker
Snoe Brudekrands: nu skal hun døe
Som Frue; men paa Sokker,
Lodne Pampusser skal Bruden fremtrine,
Gigtsvag og skranten, med herskende Mine.
-- Ægtemand! buk dig! Føl, hun er din Fru!
&bmrep; Hun er Rasmus! -- krum dig du! &bmrep;
Willivelly.
Stille Hr. Vært! Jeg troer man intet har at frygte hos hende,
uden hendes Hidsighed og Heftighed, som ofte gaaer til Haand-
gribeligheder . .
Wellivilly.
Hva . . . Hvad! men -- de seer Vinen har gjort mig aaben-
hjertig -- hendes skjønne Penge og hendes Gaard, og saa mine
egne Smaaklatter og saa disse Midlers skjønne Konjunction. Aa
Herrejemini! faaer jeg en lang Næse: jeg vilde hellere givet 5 Daler
til de Fattige . . . . Rigtignok har det og sine Ubehageligheder,
som f. Ex.: et Spectakel af en ung Tøite eller Niece eller hvad
sligt kostbart Fandenskab eller Slægtskab, som følger med hedder;
men hun skulde ogsaa faae gode Dage kan de troe! troe de Jan
Wellivilly!!
Besynderligt! Navnet saa ligt med mit! --
(høit.)
Min ærede
Herre! de veed at man bruger Parapluie som Beskyttelsesmiddel
mod Regnen . . . .
Wellivilly.
Javist! især dem af Seildug, da de koste mindst!
Willivelly.
. . . Og at Skoledrengene, naar de skulle have Tamp stikke
tykke Stilebøger under Kjolen, forat lade Pedellen udøse sin
Harme forgjeves; saaledes har jeg nu dette Forslag, at jeg vil
tjene dem som Paraplye eller som Stilebog.
Wellivilly.
Ah! det var et deiligt Forslag! Skaal
(drikke)
for det!
|
| d.II,b.1,s.13 |
Værten.
Ja! det tykkes mig mare og!
Willivelly.
Vil de nu være af den Godhed at tage tiltakke her saalænge --
Hr. Vært de vil være saa god at forskaffe Hrr Wellivilly Alt,
hvad han forlanger . . . .
Wellivilly.
Saa kunde jeg maaskee faae af de skjønne Retter, du opregnede
nylig, en fyldt Gaas for Exempel.
Værten.
Strax! Jomfru Grizzle tracterer ikke med Saadant; nei beske
Død om hun gjør.
Willivelly.
Vil de da lade mig faae deres Paryk, Frak og Hat . . . .
Nei! nei min Far! slap du derud! ja du vil løbe din Vei med
Jan Wellivillys Frak og Paryk og Hat --
(høit)
Ja! mod Pant min
Far! mod tilstrækkeligt Pant!
Willivelly.
Med Fornøielse! mit Gulduhr! Vil de nu trække af!
Wellivilly.
(afsides.) Nu troer jeg at
jeg løber og lader ham for Eftertiden
gabe efter Kirkeuhret --
(høit)
Velan da!
(trække af Klæderne og Willivelly
ifører sig dem)
-- Nu! Lykke paa Reisen!
(Willivelly gaaer.)
5TE SCENE
Wellivilly. Værten.
Wellivilly.
Mel. Ak! hvor jeg skal gotte mig.
Herlig Liv er dette vel
Skulde jeg næsten troe?
|
| d.II,b.1,s.14 |
Ikke jeg mig rører selv,
Men er i Roe;
Andre maa frie for mig;
Jeg er for magelig!
Herligt Liv er dette vel
Skulde jeg troe?
Kom nu med Maden Herr Vært og din fineste Viin; han maa
betale og han skal saamæn faae finde at Jan Wellivilly har baade
Gane, som kan prøve meget og mangt og Bug, som kan rumme
meget og mangt. Nu kan du Jacob tillige lade mig faae mine
Skilling igjen og sætte ham dem ved paa Regning. --
(Teppet falder.)
|
| BLA BAKOVER |