|
|
| d.I,b.3,s.315 |
SAGVISE
Haa! Haa!
Nu har Sagen lært at gaae:
gaae ved Hjælp kun af en Steen,
som ved Hjælp af Arm og Been.
Hisk! Hask!
Gjennem Eeg og Bøg og Ask!
Stenen, som til Vægt er sat,
er min gode Kammerat.
Hi! Ho!
Arbeid gjøre Vi for To,
og Han siger ei: "lad gaa!
kom, en Sup nu ovenpaa!"
Hin! Hen!
Russisk Sagstol hedder den.
Bryd dig ei om Tingens Navn
bare den gjør dygtig Gavn!
His! Hus!
Sligt at lære af en Rus!
Lær af Tyrken, om han veed
bedre om en Ting Besked!
Hir! Hør!
At jeg Sligt ei vidste før!
Af min Pande mangen Sved
skulde da ei dryppet ned.
Hip! Hup!
Spart jeg skulde mangen Sup.
Ofte, naar vi skare To,
gik Fortjenesten i Kro.
|
| d.I,b.3,s.316 |
Hilt! Halt!
Flau er Mad foruden Salt.
Fliden faaer sin rette Magt
naar lidt Kløgt er underlagt.
Hitsch! Hatsch!
Gaaer som Buen paa en Bratsch.
Spiller jeg den Melodi:
"Flid og lidt Maskineri!"
Hirn! Hørn!
Dersom jeg har Viv og Børn,
spiller jeg dem Mad i Mund
med min Sag hver Morgenstund.
Hem! Hem!
Dersom jeg er uden dem,
faaer jeg, mens min Sag gaaer godt,
tænke paa den Ting saa smaat.
Hil! Høl!
Kom nu med Tobak og Øl!
Ved min Sagstols Mechanik
kan jeg ta'e en Lædskedrik.
Peer! Paal!
Vil I høre paa en Skaal?
Gid Enhver, som sager, maa
sig en russisk Sagstol faa!
|
| BLA BAKOVER |