|
NORGES SMAA TIL KONG CARL JOHAN
PAA HANS OTTIAARIGE FØDSELSDAG, DEN 26DE JANUAR 1844.
Mel. En Sømand med et modigt Bryst.
Fjernt sidder Kongen paa sit Slot,
herfra vel hundred Mile.
Vi Stakler her vi ønske blot,
vi kunde til den elskte Drot
igjennem Luften ile.
Naar flyvende Han komme saae
de Børneaasyn mange,
da tænkte han maaskee som saa:
mon komme Engle fra det Blaa
min Sjel for Gud at fange?
Ak Engle Vi, som græde kan,
men ei fra Stedet komme?
Den arme Spurv er bedre han.
Vi spile vore Fingres Spand;
de blive fjedertomme.
Men i den Vinterluft saa klar
af fulden Bryst vi synge.
Hvad om en Sky til Kongen bar
hver Tone, som vi sjunget har
her i vor Børneklynge?
|
| d.I,b.3,s.147 |
Hvad om den dryssede dem ned
paa ham som Regn af Perler,
der brast og ham besprængte med
en Dugg af Uskylds Salighed!
Da tabte Spurv og Erler.
Men Engle, Himmeriges Smaa,
som vi er Jorderiges,
Hans Sjel vil engang fangen faae,
naar, i Triumf bortført, det Blaa
skal af Kong Carl bestiges.
Til da vi Norges Børn Ham til
vor gamle Moders Hjerte
fastholde i Forening vil.
At elske ham med fyrig Ild
af Far og Mor vi lærte.
|
| BLA BAKOVER |