|
TIL HR. RAADMAND SAXILD
(VED AT LÆSE AVERTISSEMENTET IDAG)
Slaar det friske Barnehjerte
meer ei i dit gamle Bryst?
Har du glemt, at Kristus lærte
at i lidte Urets Smerte
Himmelen har lagt sin Lyst?
Skulde Dødeliges Domme
bringe Den ifra sin Fred,
som var frommest blandt de Fromme?
Er din sidste Stund da omme,
Liv saa fuldt af Kjærlighed?
Skal med bitter Hevn forgiftes
Sjel, saa skabt for Kjærlighed?
Skal din Kvel, som palmehviftes
alt fra Himlen, saa omskiftes
rinde mørk i Graven ned?
At tilgive, ja, at glemme
-- o saa let som Barnet kan,
af dit Barnehjertes Stemme
vil du lære snart og nemme.
Ikke sandt, du gamle Mand?
11 Juli 1843.
Manden i Grotten.
|