|
|
| d.I,b.3,s.13 |
NORGES STORTHING
(MUSIK AF A. E. PRATTÉ
Norges Højtidsstund er kommen:
aabnet har sig Thingets Hal.
Høit og lydt i Helligdommen
røster nu hver Norges Dal.
Agdesid og Throndelagen
sammen nu kan vexle Ord;
Dovre i sin Døl er dragen
nu tilthinge for sit Nord.
Se, der sidder Gudbrandsdalen
i en gammel Gubbe graa!
Naar han reiser sig i Salen,
høre alle Fylker paa.
Blaa som sine egne Fjorde
sidde De dervesterfra;
høje Opland ta'er tilorde
som paa sit Heidsivia.
Der er Horden og Halogen;
Dølen taler Landets Ret.
Som den klare Øx i Skogen
dybt og hjemligt klinger det.
Norge hører gamle Stemmer,
Asbjørns Røst fra Medalhuus;
onde Tiders Flugt forglemmer
dets Erindring i sin Ruus.
Nidaros og Bjørgvin sidder
der i gjæve Borgermænd.
I en Dommer og en Ridder
triner Oslo frem igjen.
O hvad Fryd for dine Taarne,
Akershuus i hviden Sky!
Herredag af Odelsbaarne
samles atter i dit Ly.
|
| d.I,b.3,s.14 |
Hakons Hal og Olafs Kirke
reise ville de af Gruus.
Ha, det var Normannavirke!
Var det ikke, Akershuus?
Og hvad Fryd for dine Taarne,
saae du Hakons Tid igjen!
Det beroer paa Norges Kaarne:
Tidens Guder er dens Mænd.
|
| BLA BAKOVER |