|
SJØRØVERSANG
(AF VICTOR HUGO)
Fra Banken bort den kristne Fisker
føre vi i hundredviis,
og til Seraljets Paradiis
fra Kystens Klostre Odalisker.
Fra Mogadors forbrændte Strand
og til Catania Galejen skumme,
og alt i alt ombord i Rummet
vi ved Aaren vare hundred Mand.
Iland et Kloster iagttages.
Ankret kastes under Land;
og nær derved paa hviden Strand
en Klosterjomfru strax opdages.
Hun slumred under en Platan
nær Brændingen, hvis Brusen hun ei hørte.
Og alt i alt Galejen førte
jo ved Aaren hundred raske Mand.
Skjøn-Jomfru, tys! Med os du drage!
Vinden blæser gunstig. Kom!
Du bytter blot dit Kloster om:
et Harem vil dig meer behage.
|
| d.I,b.3,s.7 |
Vi gjør dig til Mahomedan;
alt Foraarsfriskt Hans Høihed lifligt smager.
Galejen, som fra Kysten jager,
har ved Aaren hundred raske Mand.
Hun til Capellet vilde rømme.
"Ha, Sataniske! I tør . . ?"
"Just" -- skreg Captainen -- hvad vi gjør!"
Forgjæves hendes Taarer strømme.
Ombord flux hende bærer man;
Den Armes Raab og Klager Ingen hører.
Afsted! Captainsgalejen fører
jo ved Aaren hundred raske Mand.
Meer skjøn hun var i sine Qvaler:
hvert et Blik en Talisman.
Hans Høihed kjøber hende; han
med tusind Tomans det betaler.
Hun skreg nok: "dø jeg vil og kan!"
men fra en Nonne blev hun Sultaninde.
Captainsgalejen havde inde
jo ved Aaren hundred raske Mand.
|
| BLA BAKOVER |