|
THOR HALLINGS OG BERGITTES TILBAGE-
KOMST FRA KRISTIANIA
Den Gamle
"Velkommen, Thor, fra Kristiania! og Tak fordi Bergit ikke
blev efter. Men, Kors, du seer mig saa forskrækket ud! Saae
du et Spøgelse sidste Nat?"
I Hallingdalen er der godt at boe: der ligger min Gaard, og
der er jeg og du; gammeldags Tro findes der endnu; der er det
moresomt at leve.
Er du ikke bleven qvit Driften, saa vi kunne brygge Bryllups-
øllet? Eller leve Bymændene fedt og frit af at tygge paa gamle
Gjeldsbeviser?"
Kjærringen
"Gud velsigne dig, Bergit, som endnu har de blanke Søljer
ufordækte; og den røde Hue sidder endnu igjen. Men ja isandhed
see de forskrækkede ud."
|
| d.I,b.2,s.398 |
Thor
"Ja Gudskelov vi ere her! I Staden blev jeg ret forfærdet.
Jeg saae der Dødninger spadserte om paa Gaderne i Kiste-
kjoler."
"De saae ud som Fogder fra gammel Tid: den slemme Fogd,
Bedstefader har fortalt huserede saa frygtelig i Hallingdalen for
hundrede Aar siden."
Bergit
"End jeg da? Jeg saae Fogedfruen, bred, med Fiskebeen
i Kjolen, og alle hendes Døttre; de sopede Stenene af Bakken."
Thor
"Det maatte da være med Kjolen, for Kaaben rak blot til
Smallivet, saa Fjortenaaringen var at see til som Kjærringen
i Kirkegangen."
Bergit
"Og saa du Kysen, de havde, Thor, af sort Fløiel omkring
Kinderne? De lignede ganske Oldemoer med hvid Strimmel
omkring Hagen."
Thor og Bergit
"Det var som om de gammeldagse frygtelige Billeder, malte
efter gammel Skik paa Strivæggen i Præstegaarden, gik forbi os."
"Ja, Kjoler, som for hundrede Aar siden; som Kobber-
skillinger vare Knapperne. Men jeg troer forvist, at Læg og
Laar vare udstoppede med Bomuldslapper."
|
| d.I,b.2,s.399 |
"Haaret var kløvet som Hunderagg, og hang som en Paryk
i Nakken. Det sammensnørede Liv sad stivt i Kjolen som et
Riveskaft i en Saate."
"Ja Gud veed hvad vi skulde troe: om de ikke vare netop
de samme Figurer, til Folks Skræk spadserede ud af Vægrammen
i Præstegaarden?"
"Thi, endskjøndt de vare blot Ungdom, lignede de ganske
fæle Spøgelser, blege om Næsen som Dødninger og raadden-
grønne under Øinene."
Den Gamle
"Det var et leit Syn. Gud hjælpe os! Kommer den gamle
Fogds Tid tilbage, tør nok med den den gamle Strihed vende
tilbage til Bondens Huus."
"Saa kommer vel ogsaa Øxen i Hallingmandens stærke Haand;
og de gjøre med Fogden, som vor Præst har gjort med alle
Tapeterne."
"Han skar dem ned til Brylluppet for Jomfruen i Præste-
gaarden; og, Bergit, du skal staae Brud med, dersom det er
gaaet nogenlunde med Driften."
Thor
Aa jo, jeg troer da der kan blive Bryllup. Paa Veien havde
jeg nemlig Tid til at fri. Bergit og jeg enedes i Fred. Nu blir
det moresomt at leve.
|
| BLA BAKOVER |