HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 2. BIND 1833-1841

d.I,b.2,s.348  
ASYLBØRNENES SANG TIL SIN VELGJØRER,
GENERALMAJOR BIRCH,
PAA SKJÆRSOMMERDAGEN 1841.

(Mel. En Sømand med et modigt Bryst.)



           N
u kommen er, paa Guds Befal,
                            den deilige Skjærsommer.
           Da alle Vi nok plukke skal
           vor gode gamle General
                 en Krands af Markens Blommer.


           Se, Dage komme, Dage gaae
                 fra Himlens store Sale.
           Først Martses fattige og graa,
           Aprilens spraglede derpaa.
                 De ere Sødskend alle.



           Saa kommer Majens Treti-Een.
                 Da Himlen leer af Glæde.
           De pynte sig med Birkens Green,
           og Vinterens forglemte Steen
                 de med Violer klæde.



           Saa komme, liig en Dronnings Børn,
                 Skjøn-Junis glade Dage.
           Da snarere end Fjær paa Ørn
           groe Roser frem paa haarden Tjørn
                 og Græs paa Bondens Tage.



           Men herligst kommer Sanktehans,
                 den Konge mellem Dage.
           Han af sin Krones Rosenkrands
           stormodig gi'er en Knop til Mands,
                 og har dog nok tilbage.

d.I,b.2,s.349  

           De Dage Solen højest staaer
                            hans Regimente varer.
           Naar Kong Sankthans saa heden gaaer,
           en Høstaks Kjæmpehøj han faaer
                 af muntre Slaatteskarer.



           Idag (tre Dage netop før
                 hans egen Fest skal være)
           Sankthans en prægtig Høitid gjør,
           saaledes som sig hør og bør,
                 til "Generalens" Ære.



           Fra Træet vajer han med Flag,
                 fra Ageren med Fjære.
           Hvor staae dens Ax som Spyd i Slag!
           Han mønstrer af sin Hær idag
                 til "Generalens" Ære.



           Idag befoel han Hybnen strax
                 sin første Knop at bære.
           Han bød en Flor af alle Slags,
           og Agren skjød sit første Ax
           til "Generalens" Ære.



           Og Sankthans selv er pyntet ud
                 saa prægtig han kan være.
           Idag, som paa et himmelskt Bud,
           staae alle Markens Blommer Brud
                 til "Generalens" Ære.



           Thi ingen Rose er saa blød
                 som Hjertet hos den Kjære.
           Hvor fuldt af Dugg for al vor Nød!
           Hvad, om med eet deraf frembrød
                 en Engels hvide Fjære?

d.I,b.2,s.350  

           O deilige Vidundersyn!
                            Det over Os vil svæve
           med Rosers Glimt og Liljers Lyn;
           men Vi, vi jublede i Sky'n:
                 "Asylets Engel leve!"


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE