|
VELGAAENDE AF TØNSBERG
I Mænd af Tønsberg! Guds Fred Enhver!
I see Merkuren alt kommen er.
Han kommer ned fra det gamle Slot.
Han hilser Eder med Nyt og Godt.
For munter han er til at boe i Gruus.
Ind vil han i Borgerens venlige Huus.
I mindes Alle Bjørn Farmand vel:
den gjæve Kjøbmand med Konningsjel?
Bjørn Farmand var jo en Slags Merkur?
To Navne er det, men een Natur.
Saa tænk, at Bjørn er nu kommen hjem
til gamle Tønsberg, til Kongsgaard Sem.
Med Fjer paa Hatten og den paasnur
Bjørn Farmand kommer som en Merkur.
Hans Kiste er fuld af glædeligt Nyt.
I Mænd af Tønsberg, træd til og lyt!
|
| d.I,b.2,s.307 |
Han bringer med sig et Glædesry
om Gjenopblomstring af Tønsbergby.
Det gamle nedsjunkne Tønsberghuus
om kort skal reise sig af sin Gruus.
Det Taarn, den Konge af Steen, paa Høj
i Luften tænder sin gyldne Fløj.
Af Glæde hopper den vilde Sjø
om Tjømøes Strande og Nøterø.
Og Hovedstaden for Agdesid
da Tønsberg bli'er som i gammel Tid.
Hvis Tønsbergtønde var viinfyldt Maal,
Han drak dets Handels og Sjøfarts Skaal.
"Som Stjerneregn over Havets Speil
sig sprede Tønsbergs Farmandsseil!"
Han drak et Vivat for Tønsberg By:
Det Gamle kommer sig nok paany.
|
| BLA BAKOVER |