|
SMAAFUGLENE PAA JULENEGET
Hvor grøn er Skogen i Solør! Der
der synger ikke Smaafuglene meer.
Thi Bondens Suk har dem reent forstemt;
og Fogdens Dumbjelder har dem skræmt.
De klinge langsad den tyste Mo.
Dog sidste Juleqvel sang der To.
"Kom, lille Sisik! følg med! følg med!
Et herligt Juleqvelsmaal jeg veed."
|
| d.I,b.2,s.286 |
"En fattig Huusmand bag Skoven boer;
Han gi'er os et Neg iaar som ifjor."
"Han ejer kun tre, dog gie'r han os et.
For Jesu Skyld, saa gjør han det."
"Og hør du Smaasisik, stur ei saa;
men følg med din Fætter, Spurven graa!"
"Jeg kalder mig graa, skjønt jeg er guul;
thi jeg har pyntet mig nu til Juul."
"Det fyger høit over Bondens Tag;
i Neget sætte vi os imag."
"Vi sidde til Ørene op i Mad.
Julen gjør ogsaa Smaafuglen glad."
"Vi fylde Kroen med Julebrød:
for os er ogsaa den Frelser fød."
Saa fløj de Sødskendebørn afsted.
Om Juleqvellen er Lykken med.
Forbi en Skjære de heldigt slap,
der vippede paa en Vejrhanes Knap.
Sig Katten listed paa Laavebro;
han skottede lysten op til de To.
Men Sulten gjør baade døv og blind;
de styrtede sig i Neget ind.
Der sad saa luunt de i Sno og Sne;
kun højest Stjerne dem kunde see.
Der sad de trygt paa den høje Stang;
den Julenat blev dem ei for lang.
|
| d.I,b.2,s.287 |
Der sad de begge til Messetid.
Da Klokkerne ringte, saa fløj de did.
De satte sig paa det højeste Spiir;
der stod en Hane af Guld til Ziir.
De satte sig paa den Hane af Guld;
der saae de Himlen af Engle fuld.
De hørte En af de Engle qvad:
"glem aldrig, Barnet mit, Tak for Mad!"
Da slog det haardt dem, at det var glemt,
at Sligt er ilde, om end fornemt.
"Vi byde Skjæren og Katten trods;
vi maae tilbage at takke for Os."
De traf den Huusmand i bitter Graad:
"Nu veed jeg ikke mit arme Raad."
"Til Nytaar kommer den Foged slem.
Han plyndrer fra mig mit lille Hjem."
Sligt tyktes de Smaafugle altfor svært.
De sukked til Gud for sin gode Vært.
"O Gud vil vistnok i Naade see
til dig, som gav os et Neg af tre!"
"For Jesu Skyld du lod Os det faae.
Vi ere ogsaa Guds Børn, skjønt smaae."
"Vi komme nu for at takke for Mad:
Gud gjøre god Fattigmands Hjerte glad!"
|
| d.I,b.2,s.288 |
De Smaafugle fløj til det tomme Neeg;
knapt komne did de af Glæde skreg.
"Her er et herligt Mirakel skeet.
Lad komme nu Foged og Skriver med!"
"For hvert et Korn er en tung Dukat
fra Straaet skudt i den hellige Nat."
"Der er vel tusind, ja tusind og ti.
Med mindre er vel din Sorg forbi."
Den gamle Skjære paa Taget skreg:
"Godhjertes Ager bær gyldne Neeg."
"Men gid det Guld, den Foged skal faae,
maa blive til bare Agn og Saa!"
Nei, arge Skjære, gid det bli'e Korn!
Og Bondens Korn Guld som tilforn!
|
| BLA BAKOVER |