|
JÆGERSANG
Mel. Im Wald und auf der Heide.
Haloh! hvor Skoven runger!
Dens Echos klare Tunger
&bmrep; forkynde Jægrens Lyst. &bmrep;
Hvor sund ham Luften smager!
Hvor raskt ham Blodet jager
&bmrep; igjennem frie Bryst. &bmrep;
&bmrep; Halih! Haloh! &bmrep;
&bmrep; igjennem frie Bryst. &bmrep;
|
d.I,b.2,s.125 |
Hvor freidig han betræder
de gamle kjendte Steder!
&bmrep; Her er han Helt og Drot. &bmrep;
De hule Klipperivter
besynge hans Bedrivter.
&bmrep; Hver Gran dem kjender godt. &bmrep;
o. s. v.
Fra Skovens Herskersæde
maa gamle Bamse træde.
&bmrep; Det høre Jægren til. &bmrep;
Ja træffes vi, spandere
han Kaaben maa med mere.
&bmrep; Den hører Jægren til. &bmrep;
o. s. v.
Han skal ei lave Kager
i fattig Huusmands Ager,
&bmrep; den gjerrige Tyran, &bmrep;
ei meer i Blaabærmyren
faae Sætergjenten styren
&bmrep; og ræd som for en Mand. &bmrep;
o. s. v.
Den Graa, som lusker slugen
med Halen under Bugen
&bmrep; skal lade Haren gaae, &bmrep;
og Mikkel-Ræv ei længer
agere Fuglefænger.
&bmrep; Den Kunst maae vi forstaae. &bmrep;
o. s. v.
Men frem! lad Aasers Række
sig blaanende henstrække!
&bmrep; De trætte ei vor Fod. &bmrep;
|
d.I,b.2,s.126 |
Om i det dunkle Øde
end Huldrers Harper løde
&bmrep; det muntrer kun vort Mod. &bmrep;
o. s. v.
Frem, Jæger, endnu længer!
I Skovens Indre trænger,
&bmrep; hvor Kjernet -- mørkt og stilt &bmrep;
som glemte Piges Øje, --
nedsænkt blandt Graner høje,
&bmrep; gjør Alt kun mere vildt! &bmrep;
o. s. v.
Derind, hvor Hejren reder,
hvor brune Rugde breder
&bmrep; sin Seng paa Moltemyr, &bmrep;
hvor tyst paa Grenens Luden
en Gaupe, rød om Snuden,
&bmrep; belurer Skovens Dyr! &bmrep;
o. s. v.
Hvor Skrig af Ormehøge
den Stilheds Skræk forøge,
&bmrep; imens dernedenfor &bmrep;
sig frem med livlig Slyngen
en Slange gjennem Lyngen
&bmrep; med opreist Hoved snoer. &bmrep;
o. s. v.
Derind, hvor Alt er Vildhed
og Ensomhed og Stilhed
&bmrep; og Højhed, o Natur! &bmrep;
Ja al din Ømhed under
en Granetop jo blunder
&bmrep; i drømmende Tiur. &bmrep;
|
d.I,b.2,s.127 |
Hvor han forlibt erklærer
den Ild, som ham fortærer!
&bmrep; Og vilde Duehan &bmrep;
sin ømme Elskovsklage
udtoner for sin Mage.
&bmrep; Nu, Jæger, nu klem an! &bmrep;
Men, Jæger! nu hvad tænker
du paa, som Riflen sænker?
Enkelt Stemme
&bmrep; Jeg tænker paa min Mø &bmrep;
Pokalen hid for Hende!
For Hendes Skyld de Tvende
&bmrep; paa Qvisten ei skal døe! &bmrep;
Chor
&bmrep; Halih! Haloh! &bmrep;
&bmrep; For Hendes Skyld ei døe! &bmrep;
|
| BLA BAKOVER |