|
DET STÆRKE ORD
Mel.: For Norge, Kjæmpers Fødeland.
Der er et Ord hvortil vor Aand
maa lænke alle Dyder;
hvor langsad, som ad en Colonn'
sig Storbedrivten skyder,
og klynger, Himlens Stjerne liig,
til Evighed og Ære sig,
om endog intet Kongebaand
den Hædersborger pryder.
|
| d.I,b.1,s.357 |
Der er et Ord, som kroket Rad,
der under Seklet bæver,
til Løve midt i blodigt Bad
med reiste Muskler hæver.
Det marger furet Gubbes Been
-- han liig sin egen Runesteen --
det Dværgemaal, som nævner glad
hvad Kjært dit Spørgsmaal kræver.
Der er et Ord, som lade kan
dit Rifleløb med Lynet;
som blæser Rust af Biletand,
og laaner Klingen Brynet;
som til et Kogger gjør din Barm,
og lægger Tordner i din Arm.
Det Ord, det Ord er: Fædreland!
med Underkraft forsynet.
Lev Fædreland! Stolt' Norge kjær!
-- Det leve skal saalænge
den Dødsprofet et godt Gevær
vil jevnt med Sliuln hænge,
og (vist som Ahnebrev i Slot)
paa Væggen Øx, der bider godt;
og Gutten fører let sit Spær,
som Gjenten Vævens Gjænge!
Lev Fædreland! du høie Nord!
-- Det leve skal saalænge
trefarvet Frihedsbanner groer
som fagrest' Blom paa Enge!
|
| d.I,b.1,s.358 |
Saalænge Rødt er Mandemod,
Hvidt Fromhed i det stærke Blod,
og Blaat et Styrkens Belte svoer!
Saalænge! ja saalænge!
|
| BLA BAKOVER |