|
|
| d.I,b.1,s.341 |
DET TREFARVEDE FLAGS FRELSE
(Spaniolen paa Havet. Den norske Kyst i Baggrunden).
Da, af et Kobbel Kongetigre jaget,
i Oceanet Frankrigs Løve sprang:
ei for at redde ham, men Frihedsflaget,
en Ørn nedfoer, og bort med det sig svang.
Bag Himmelseileren, se Skye'n i Vover
henrullende mod Alpetinders Strand!
Nu alt er stilt; kun Kobblet fnyser over
at Ørnen med det bedste Rov forsvandt.
Imellem Sky og Sol den rolig seiled.
Naar den med Vingen slog, da flød det Bild
af Bann'ret, som i blanken Sky sig speiled,
henunder bølgende, et Hav af Ild.
Da mellem Sky og Sol en Jøkeltinde,
der først fra Chaos' Bad med Skulder blaa
opsteg, han møder -- o en Verdens Minde! --
Der dalende han fæster Bannret paa.
Mens Tigerkobblet gjennemroder Jorden,
at finde dog af Banneret en Pjalt
at slide sønder -- ha, da ifra Norden
et Jubelbrag har Ørnens Vej fortalt.
Thi Englene nedsteg at hylde Flaget;
en dagblaa Ring om Fjeldets Top de skar;
og gjennem Folket ved dets Fødder braged
en Jubel, da det blev Klenodet vaer.
Det Folk skal være fromt, men uforfærdet,
og Landet skjønt og højt som Folkets Sind,
et Skjul for den forfulgte Frihed, gjærdet
med Himlens og Naturens Vælde ind.
|
| d.I,b.1,s.342 |
Did vil jeg flye, at hvile mig indunder
det Friheds Banners Aandehvift engang,
og prise Frihedsbann'rets Frelses Under,
mens Verdensløven man i Havet tvang.
|
| BLA BAKOVER |