HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 1. BIND 1825-1833


SPANIOLEN VED SIN VENS DØR
(Frembrydende Nat. Man hører Havet bruse i Storm. En Baad vipper ved Stranden. Et Par Huse
ved Enden af en Gade. Spaniolen banker paa en Dør. En Mand med sin Huustro aabner Vinduet.
            Kongens Genius sidder i Ravneham paa Gjenbotaget).



Spaniolen



           L
ukop! Her er jeg frelst: her boer
           en blodkjøbt Ven, en Fosterbro'er.


Vennens Huustro

(Til sin Mand).



           Hør ei din Ven! Hør Ravnens Skravl!
           Ei spaaes godt fra Nabogavl.



Spaniolen



           Lukop! lukop, min Hjertensven!



Vennen



           Ved Gud og Alt, Du er det; men -- --



Spaniolen

(Hestetramp høres).



           Lukop! Det gjælder Død og Liv!

d.I,b.1,s.334  

Huustroen



           Hør ei din Ven, men hør din Viv!



Spaniolen



           Du Broderskab til Døden svoer.



Huustroen



           Jeg troer, ja i en Ruus ifjor.



Vennen

(Vil aabne Døren).



           Nei, Viv, med Blod han kjøbt mig har.



Huustroen



           Sælg nu din Lykke gratis, Nar!



Vennen

(Lukker Døren, men fatter sig, og vil opbragt aabne den).



           Han er min Ven. Ti, Naboravn!
                      Bort, falske Qvinde, fra min Favn!
           Min Hjertensven, velkommen! . .



Huustroen



                  -- Men,
           da er Du ikke Kongens Ven . .



Vennen

(Lukker Døren).



           Fordømt! Ei Kongens Ven? Da bort!
           Da tryggere i Dødens Port,
           paa Havets Skum, hos Ulv du boer,
           end hos din svorne Fosterbro'er.



           Nu mellem os en Muur der staaer.
           Din Blomst i Skyggen dens forgaaer,
           for med sit Støv at gjøde min,
           der klattrer op til Murens Tind.

d.I,b.1,s.335  

          
(Afsides).
O Nat bedæk, o Storm med Brag
                      du døve dog mit Hjertes Slag!
           Hvor højt de tordne, jamrer med
           i dem et Dødssuk af min Eed!



          

Huustroen



           Din Ven en takfuld Taare har.
           Ret skjønt, om du paa Bryst den bar.
           Men Taaren, som en Konge der
           kan græde, Demantstjerne er.



Vennen



           Velan! Jeg veed, at Kongens Harm
           sig stiller mellem Barm og Barm;
           ja samme Hjerte kløves jo
           af Kongens Harm, det Sværd, ito.
          
(Styrter med draget Sværd ud mod Spaniolen).



Spaniolen

(Fjernende sig imod Havet).



           Jeg ryster Støvet af min Sko.
           Som Kongens Hal, saa Borgerbo.
           Er han Tyran: i Mandens Sjel
           er Venskab Politik -- Farvel!
          
(Kaster sig i Baaden. Dronningens Genius følger
ham; slaaer sine Vinger ud; Stormen griber i, og
det gaaer afsted. Rytterskaren kommer).



Rytterhøvdingen

(til Spaniolens Ven)



           Ha, veed du ei, at Kongens Harm
           mod Vennen væbner Vennens Arm?
           Hvi slog du ei?



Vennen

(Viser sit Sværd).



                             Jeg drog mit Sværd . .

d.I,b.1,s.336  

Rytterhøvdingen



           . . Men slog ei. Du er Døden værd.
          
(Rytterne springe af, og hænge Manden i hans Port).



Vennens Huustro

(Styrter ud).



           Hvad gjorde I? At drage Sværd
                      mod fredløs Ven, er Stjernen værd.



Rytterhøvdingen



           Nu vel -- og kald det ei for seent --
           Han faae sin Stjerne som fortjent!
          
(Fæster en Ordensstjerne paa Liget).


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE