HENRIK WERGELAND - SAMLEDE SKRIFTER
I.DIKT 1. BIND 1825-1833

d.I,b.1,s.313  
TYDSKE AANDERØSTER
EFTER UHLAND (LUDVIG)



           H
vis nu imellem os Germanner
                      en Aand nedsteg: en Helt og Skjald
           der under Helligkampens Banner
           nedsegnede paa Sejerval,
           -- paa tydske Jord han qvæde skulde
           en Sang, en Sang -- ei vel som min --
           men En, hvor Tordner hørtes rulle,
           og Ord at slaae med Sværdes Hviin.


           "Om festligt Blus og Jubelskare
           engang saa herlig Tale lød;
           men hvor er Den, som kan forklare
           Hvad dog den store Fest betød?
           Vel maae de Aander blandt os dale,
           opvakte af en hellig Ild,
           og blotte Vunderne at Alle
           kan lægge vantro Finger til."



           "Forglemte I de Kampens Dage,
           -- jeg spørger eder, Fyrster, ad --
           da I, nedknælende i Klage
           en Magt, meer høi end jers, tilbad?
           Seer I Nationers Troskab prøvte,
           der strøg med Blod jer Skjændsel ud,
           da lover ei, men holder Løvte,
           I svoer det ved den strænge Gud!"



           I lidende Nationer, glemte
           og I den Ærens hede Dag?
           Det herligste, hvorfor I kjæmpte
           vee! det forsvinder i Bedrag.
           Med lyse Sværdhugg Fiendehorden
           I hjemad over Rhinen drev;
           men Mørket hyller Fædrejorden,
           og fri dog ei Germanner blev."

d.I,b.1,s.314  

           I Vise! -- tør man vel berette
                      de Mænd, som ville vide Alt,
           at Taaber kun paa Kampens Slette
           har klaren Ret med Blod betalt?
           Men troe I, fra den Glød saa blodig
           gaaer Tidens Phoenix ung igjen
           kun for at klække ud langmodig
           de Æg, I lægge under den?"



           "I Kongeraader, Hofmarschaller
           med Stjerneflitt'r paa Barmen kold,
           som til idag ei hørte tale
           om Kampen rundtom Leipzigs Vold
           I vider, Gud vor Herre lyster
           at holde Dom i denne Stund!
           -- Men I ei troe paa Aanderøster
           og haane Varselssangen kun."



           Jeg sjunget har, og til det Høie
           jeg svinger mig fra sorgfuld Jord.
           Alt hvad sig speilte i mit Øie
           forkynder jeg de Frelstes Chor.
           Ei rose kan jeg, ei fordømme;
           men Trøst jeg ei for Trællen saae.
           Dog Lyn i Taarer saae jeg strømme
           og hørte mangt et Hjerte slaae."


    BLA BAKOVER
   BLA VIDERE