|
AVINDSMÆNDENE
DIGT AF SIFUL, TILEGNET SORENSKRIVER M.
OG CAPITAIN W.
En Fjord, rullende i Uveir. To Avindsmænd paa hver sin Side.)
Første Avindsmand
"Fjorden gaaer saa strid herunder.
Dybet aabner sig -- o Under,
ingen Djævle stige frem!
Kun af Blækhornsoceaner,
o, jeg ahner,
at man maner
nu i vore Dage dem.
Havet, liig en dalet Torden,
dundrer ind igjennem Fjorden.
Dog jeg Avindsmandens Blod
fra den anden Fjordens Fjære
hører gjære,
slaae i svære
Dønninger, ha, mig imod.
|
| d.I,b.1,s.310 |
Døden griner kalt i Byger.
Rædde Seil indunder stryger,
liig et Dødsens-Smiil paa Hav.
Mere fæle Smiil dog rande
hist en Pande:
den, som bande
tør en Gubbe paa hans Grav.
Hvis du vilde mig hans Klinge,
knust i tusind Splinter, bringe
-- Ægir, se, jeg dyrked Dig!
Hvis hans Skolt med Høvdingfjære
Du vil bære
knust paa Skjære,
-- vilde Sjø, knus atpaa mig!"
Anden Avindsmand
"Hvad der staaer i Romsdal, Resten
tager vist den Storm af Vesten,
som fra Shetland bryder Vei.
Mange Graner ville falde;
mangen Skalle
-- næsten alle --
kun paa Grund af Lethed, ei.
Mellem begge vore Huse
mørke Romsdalsstorme bruse.
Dog igjennem Ilingsskyen
øiner jeg, hvor hist paa Stranden
Avindsmanden
under Panden
ruller mod mig vrede Lyn.
Var der end ei Fjord at fare,
disse Stormens Strimer skare
som en Elv igjennem Dal.
|
| d.I,b.1,s.311 |
Hei, lad Dommerkaaben flyve!
Graahaar gyve!
De, som lyve
Viisdom om hans Pandeskal."
Under slige Tanker svinder
Stormen over begge Fiender;
men ei den i deres Bryst.
Aandestorm har Panden bøiet,
mørk den pløiet,
medens Øiet
skinner, ak! saa taarelyst.
Lad kun Mandeharmen bruse!
Rappe Ørefigner suse!
Kald en Slyngel Slyngel; men
lær ei lange Aar at hevne!
Satan levne
Du den Evne!
Han vil neppe tage den.
Seer, hvor mildt imellem Eder
Vestenvinden Bølgen leder
under Kyst til Aftenroe!
To forsonte Aander glide
henad blide
Bolsøeside.
Her de haded som I To.
Bryst mod Bryst, med Fraad paa Tunge,
De fra Romsdalshornet sprunge
i det store Svalekar.
-- Kun et Hav kan rumme Vreden;
kun et Eden
Kjærligheden
-- ha, hvad Storhed Adam har!
|
| d.I,b.1,s.312 |
Seer I, paa den blanke Flade
Bolsøe-Maanens Colonade
bygger Jer et Fredscapel?
Slutter, I paa Vredestinden,
Fred forinden
atter Vinden
rører Fjord og mørkner Sjel!
|
| BLA BAKOVER |