|
|
| d.I,b.1,s.307 |
VED JOHAN AUBERTS BEGRAVELSE
Tie kun ved Baaren,
Haab, du vor Trøster!
Troen, din Søster
Bortkysser Taaren.
&bmrep; Salig hun smiler,
Ædlingen hviler,
Hvisker til Sorgen:
"Nu gryr hans Morgen."&bmrep;
Himlen ham kalder,
Ung kun i Tiden,
Gammel i Viden;
Støvsvøbet falder.
&bmrep;Aanden var moden;
Høit over Kloden
Psychen nu svinger
Rigt smykte Vinger. &bmrep;
Ham, her fortrolig
Alt med Socrater,
Platonske Stater
Vinke til Bolig.
&bmrep; Frøet han strø'de,
Voxet til Grøde,
Længe skal vinde
Krands om hans Minde. &bmrep;
|
| BLA BAKOVER |